Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Stearinbeg 900 Stenkul det for Kalk, hvilket bl. a. bevirker, at der intet uopløseligt Salt udskilles ved Tilsætning af Svovlsyre. De raa Fedtsyrer bliver derpaa gentagne Gange udvaskede ved Kogning med Svovlsyre og Vand, og de saaledes rensede Fedtsyrer bliver derpaa som Regel under- kastede en Destillation, der kun kan undvæ- res, naar man som Raamateriale har anvendt meget rene Raastoffer. Destillationen foregaar ved Hjælp af Vanddamp, som er overhedet til en Temperatur af c. 350°, hvorved først Pal- mitinsyre, dernæst Stearinsyre og Oliesyre overdestillerer, tilsidst blandede med en ringe Mængde Sønderdelingsprodukter af de fede Syrer, medens der i selve Destillationskolben bliver et Par Procent Beg tilbage. Destillatet bliver derpaa henstillet til Krystallisation i flade Metalbakker, der hver indeholder c. 5 kg, hvorefter de stivnede Kager, efter at være indpakkede i Tøj, underkastes en hydraulisk Presning, først i Kulden ved et Tryk af c. 250 Atmosfærer, derefter i Varmen ved et endnu højere Tryk. Ved denne Presning adskilles Blandingen saaledes, at Oliesyren flyder bort, medens de faste Fedtsyrer, »Stearinet«, bliver tilbage. Angaaende Benyttelsen af den frem- stillede Oliesyre s. d. Artikel. En anden Fremgangsmaade til Sønderdeling af Fedtstofferne er den s. k. sure Forsæbning eller Svovlsyreforsæbningen, hvorved faas et større Udbytte af Stearin, som dog er af noget ringere Kvalitet, idet den har et noget lavere Smeltepunkt. Medens man nemlig ved Auto- klavforsæbningen faar et Udbytte af 45—48 % med. et Smeltepunkt af 54—55 °, kan man ved den sure Forsæbning opnaa et Udbytte af ind- til 60 %, men Smeltepunktet gaar derved ofte ned til 49 °. Fremgangsmaaden bestaar i, at de smeltede Fedtstoffer hurtigt udrøres med 3—4 % koncentreret Svovlsyre ved en Tempera- tur af 125—130°, hvorefter der tilsættes Vand og koges. De'paa denne Maade udskilte Fedt- syrer bliver dernæst udvaskede, destillerede og pressede som ovenfor nævnt, og oftest kombineres de to her nævnte Metoder saa- ledes, at den sure Forsæbning anvendes paa de ved Autoklavmetoden udskilte Syrer. Grun- den til, at man véd Syrebehandlingen faar et større Udbytle,., fer--bL :a., den, at en Del af Oliesy.ren paå denne Maade omdannes til en fast Isooiiésyre, der smelter ved 44°. Angåacnd&'--andre Fedtspaltaifigsmetoder se Glyce^fa^j5/ftL|nTtK Stearinets5 Værdi afhænger ‘navnlig af dets Hvidhed, Haardhecf og Renhed, saaledes at det har des større Værdi, jo højere Smeltepunktet ligger (for en prima Vare ved 53—56°). For- falskninger kan undertiden forekomme ved Indblanding af neutrale Fedtstoffer, Paraffin o. 1., men det maa dog herved erindres, at et Indhold af nogle faa Procent af disse Stoffer kan stamme fra Fabrikationen og saaledes ikke er at betragte som en Forfalskning. Angaa- ende Stearinets Anvendelse til Lys, s. d. Ar- tikel. Stearinbeg se Beg. Stearinlys se Lys. Stearinolie bruges ofte som Benævnelse for raa O 1 i e s y r e (s. d.). Stearinsyre se Stearin. Stearinsæbe. Natrium stearat, Stearin- surt Natron, S ap o stearinicus, Stea- rin a s n a t r i c u s, er en meget haard, hvid Kærnesæbe, der i Reglen forhandles i pulveri- seret Tilstand. Den fremstilles ved Forsæb- ning af Stearinsyre med Soda og anvendes i Medicinen til Fremstilling af Qlycerinstikpiller, Opodeldok og Saponimenter. Stearopten se Olier, æteriske. Steatit er en tæt Varietet af Talk (s. d.). Stedmoderblomst, Viola tricolor, en lille, enaarig, meget almindelig Ukrudtsplante med forskellig farvede, blaa, gule eller hvide Kronblade, anvendes undertiden i tørret Til- stand som Folkelægemiddel, bl. a. ved Hud- sygdomme hos Børn. Drogen, Herba Violæ t r i c o 1 o r i s eller J a c e æ, indsamles under Blomstringen; de blaablomstrede Varieteter foretrækkes i Reglen. Den indeholder Viola- quercitrin, der er et Glykosid, og Metylsali- cylat. Stefanit se Skørglansmalm. Stefanskorn, Lusefrø, Semen Staphi- d i s a g r i æ eller Pedicularis, er Frøene af den i Sydeuropa voksende Delphinium Staphis agriæ af Ranunkelfamilien. De er indtil 7 mm lange og 3—4 mm tykke, ure- gelmæssig tre- eller firkantede, netaarede eller prikkede, sorte- eller graabrune og har en hvidlig, kødet Frøhvide og en lille uanselig Kim. De smager modbydeligt, bittert, senere skarpt brændende, og indeholder Delfinin, Delfinoidin og Stafisagrin, der er giftige og antages at være Alkaloider, men hvis nær- mere Karakterer endnu ikke er fastslaaede. De pulveriserede Stefanskorn anvendes mod Utøj. Stefanssten kaldes en Slags Kalcedon, der cr hvid med blodrøde Pletter. Steinberger se Rhinskvine. Steinbuhlergult se B a r y t g u 11. Steinwein se F r a n k e r vin e, Sten se Bygningssten, Mursten, Litografisk Sten og Specialartiklerne. Stengraat kaldes dels en Slags graat, urent Zinkhvidt, dels forskellige Blandinger af Kridt eller Blyhvidt med gule, sorte, røde og blaa Farvestoffer. Stenkløver se M e lot enur t Stenkul er tætte eller skifrede, begsorte Kul med sort Pulver (Streg), muslet Brud og Fedt- glans. De bestaar overvejende af Kulstof, som dog i Stenkullene er forbundet med et Bitu- menindhold af forskellig Størrelse. Jo nær- mere Kullene staar Antracit, des større er Ind- holdet af rent Kulstof, hvorimod Mængden af Bitumen (Ilt [Surstof], Brint [Vandstof] og Kvælstof) tiltager, jo nærmere Stenkullene staar Brunkul. I Almindelighed ligger Bestand- delenes meget vekslende Mængdeforhold in- denfor Grænserne: Kulstof 74—96 %, Ilt 3— 20 %, Brint 0,5—5,5 %, Kvælstof indtil 2,5 %. samt 1—30 % Aske. Stenkul er mere eller mindre letantændelige og forbrænder med klar Flamme i Modsætning til Antracit, der van- skelig lader sig antænde og kun brænder ved stærk Lufttræk, dels med, dels uden Flamme. Ligeledes udvikles der ved Stenkullenes For- brænding en bituminøs Lugt, ogsaa i Modsæt- ning til, hvad der finder Sted ved Forbræn- dingen af Antracit. Nogle af Varieteterne be- sidder den Egenskab at blive bløde eller at smelte ved Ophedning, andre sintrer kun sam- men. Det, der foraarsager de s. k. Bage- kuls Smeltelighed, er et Indhold af mørkt- farvet Harpiks, der kan udtrækkes af Kullene med Alkohol og Æter og endnu lettere med Kulstofsulfid. Ved tør Destillation afgiver Sten-