Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Stenkul 901 Stenkul kullene brændbare Luftarter (»Gas«), der for Basrekullenes Vedkommende brænder med ly- sende Flamme, samt de flydende Produkter: Ammoniakvand og Tjære. Tilbage bliver de porøse, metalglinsende Koks (s. d.). Efter Stenkullenes Forhold overfor For- brændingen skelner man mellem tre Slags: B a g e k u 1, Sinterkul og Sandkul. B a g e k u 1 er saadanne. som bliver bløde ved Ophedning. bager sammen og giver blæ- rede Koks. Bringer man dem i Pulverform ind i en Beholder og opheder dem, smelter Pulveret sammen til en blæret Masse, der ind- tager et større Rumfang end den anvendte Kulmængde. Kullene af denne Art giver me- gen Gas og brænder med en lang, lysende Flamme. S i n t e r k u 1 giver Koks, der be- varer samme Volumen og ydre Form som selve Kullene; de smelter ikke, men sintrer. Sandkullene svinder i Mængde ved Op- hedning, Koksene bevarer Kullenes Form, men Kullene hverken smelter eller sintrer. Gasfattige Kul er kortflammende og lyser kun lidt. Gasfattige Sinter- og Sandkul kaldes magre, gasfattige Bagekul halvfede og gasrige Bagekul fede Kul. Bagekul egner sig til Gaskul og Smedekul, men ikke til Gas- generatorer o. 1., fordi de stopper Risten og derved hindrer Lufttrækket. Sinterkul egner sig til Fremstilling af Koks, til Kedelfyring (Dampkul), Flamme- og Skaktovne, medens Sandkullene godt kan anvendes ved Tegl- og Kalkbrænding. Ved røgfri Forbrænding kan kortflammende Kul bedst anvendes, hvorimod de langtflammende egner sig til Opvarmning af store Flader. Efter den petrografiske og fysiske Beskaf- fenhed kan man skelne mellem flere Stenkuls- varieteter, hvoraf de vigtigste er følgende: 1) G1 a n s k u 1, der er livligt metalglinsende og sprøde; Bruddet er muslet og Brudfladerne glatte; Pulveret er sort. 2) M a t k u 1 eller Grovkul har et ujævnt, grovkornet Brud med lidet glinsende eller matte Flader. Farven er graasort eller beg- sort. Haardheden er 2—2,5 ligesom for Glans- kul, derimod plejer de at være fattigere Daa Kulstof, men rigere paa disponibelt Brint; lige- ledes er de sædvanlig askerigere og giver et mindre Koksudbytte end Glanskul. De er Sin- terkul, i det højeste bagende Sinterkul. De fleste Glanskul og Grovkul, hvilke overhove- det omfatter den lånet overvejende Del af alle Stenkulsarter, optræder som s. k. Skifer- k u 1 eller S t r i b e k u 1, idet Kulmassen ud- mærker sig ved en udpræget Skifrighed, saa- ledes at tvn.de Lag af Glanskul og af Matkul veksler med hinanden. Glanskullene indehol- der især Bark- og Trædele, hvorimod Mat- kullene fortrinsvis indeholder Bladrester o. 1. Plantedele. .3 ) C an n elkul (s. d.) er bitu'minøse, gode Gaskul. Nær disse staar Bo g head kul (s. d.). der dog er askerigere O£ er mere bitumi- liøse, saa at de i Virkeligheden staar de bitu- minøse Skifre nærmere, end de staar Sten- kullene. Andre Varieteter er Sodkul, der danner drøje Masser af løs Sammensætning og be- staaende af støvagtige Dele; Træ viekul (mineralske Trækul), der endnu har bevaret Træstrukturen, og Begkul med besagtigt Udseende. En Varietet af Stenkul, som dog er yngre end Stenkulsperioden, er Ga gat (s. d,). Stenkullene er oprindelig opstaaede paa lig- nende Maade som Tørven i vore nuværende Tørvemoser. Ved at der vekselvis foregik Hævninger og Sænkninger af Jordskorpen, op- stod der i sumpede Egne dels Skove, der i Frodighed og Mægtighed mange Gange over- gik dem, Nutiden kan opvise, og hvis Levnin- ger kunde give Anledning til Dannelsen af Stenkullagene, dels Sand- og Leraflejringer, der kvalte Skovenes videre Vækst og dæk- kede de tørvea^tige Lag, som var bievne dan- nede. Dette gentog sig Gang paa Gang over udstrakte Omraader, navnlig i det Tidsrum af Jordens Historie, som kaldes Stenkulsperioden, men ogsaa i enkelte af de Jordperioder, som fulgte efter, især i Juratiden. Idet de træ- og planteholdige Lag saaledes begravedes i Jor- den, blev de Genstand for Forkulning, en ufuldstændig Forbrænding, hvorved Indholdet af Ilt, Brint og Kvælstof tog af, medens den relative Mængde af Kulstof voksede. Under Tidens og Trykkets Indvirkning blev de tørve- elier træagtige Jordlag efterhaanden mere og mere faste og haarde, det oprindelige Præg tabtes, og Stenkullenes egentlige Karakter traadte frem. Som Følge af denne Dannelses- maade veksler tykkere eller tyndere Lag af Stenkul overalt med Lag af Sandsten eller Skiferier, afsatte af det Hav, der brød ind og dækkede de Omraader, hvor den rige Plante- vækst før trivedes. Kullagene har derfor op- rindelig ligget meget regelmæssigt, undertiden svagt bassinformet, men ofte næsten horison- talt udstrakte over flere km2. Ved mange- haande Spring og Forskydninger i Jordskor- pen er de oprindelig regelmæssige Lag imid- lertid meget ofte bievne forstyrrede paa den mest uregelmæssige Maade. Lagene kan være sunkne i Forhold til hverandre, oftest kun nogle cm, men undertiden kan »Springet«s Højde beløbe sig til Hundreder af m. Under- tiden er Kullagene og deres Mellemlag ved Tryk i Jordskorpen stærkt foldede og knæk- kede. saaledes især N. 0. f. Aachen 02: i De- vonshire og Cornwall; lignende Forhold fore- kommer i de westfalske, belgiske og nord- franske Stenkulsomraader. Eksempler uaa næsten uforstyrret, flad bassinformig Aflejring bar man i den store nordamerikanske Kulfor- mation, hvor Låsene i de vestlise og i de indre Stater breder sig fuldkommen horison- talt over Tusinde af km2. Det samme er Til- fældet i det umaadelige Kulomraade i Midt- og Nordrusland, hvor horisontale Lag stræk- ker sig over flere Tusinde km2. I det enkelte Kulbassin er Antallet af Kullag meget forskellig, paa sine Steder kun nogle faa, oaa andre vekslende f. Eks. mellem 20 og 70; i Lancashire har man 120 over hinanden og ved Donetz i Sydrusland er der endog iagttaget 225 enkelte Kullas: i et Bassin. Lige saa vekslende er de enkelte Lags Tykkelse; man kender Lae: paa nogle cm 02: tillige saa- danne, der naar mange m i Mægtighed. Oftest har Lagene en Mægtighed af imellem 0,3 02 1.25 m, men naar Daa sine Steder baade i Tyskland 02: England indtil 10 m: ved en soansk Kulforekomst skal der være f’avttaffet en Mægtighed af indtil 30 m. Underlaget for Kullagene bestaar sædvanlig af en noget san- det Lerskifer. Dæklaget uddøres næsten altid af en mørktfarvet Lerskifer, som ofte er rig naa PJanteaftryk. Sjældnere er det Sandsten eller Kalksten, der ligger mellem Kullagene.