Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Stenkulstjære 902 Stentøj Mellemlagenes Mægtighed svinger mellem nogle faa m og c. 30 m. De Stenarter, der forekommer lagvis sammen med Kullagene, kan undertiden tilgodegøres; dette er saaledes Tilfældet med Lerjærnstenen, der findes i Eng- lands og Rhinprovinsens Kulomraade, under- tiden sortfarvet af Kuldele (Kuljærnsten eller Blackband). Af alle europæiske Lande er England det, der besidder den største Rigdom paa Stenkul, der navnlig forekommer mod Nord og mod Vest. Storbritaniens Kulfelter udgør tilsammen 1/io af Rigets hele Fladerum. Det største lig- ger i Syd-Wales os strækker sig over 2400 km2; hele Formationen er her 2—4000 m tyk og indeholder over 100 Kullag med en samlet Mægtighed af 40 m; i den nordlige Del af Fel- tet bestaar Kullagene af Antracit. Andre store Kulfelter er Derbyshire-Feltet (ved Leeds og Sheffield) og Durham-Northumberland-Feltet (omkring Newcastle), og desuden findes der mange mindre Felter. I Tyskland findes især store Kulfelter i Westfalen, Rhinprovinsen og Øvre Schlesien. Det sidste antages for at være Europas rigeste Kulleje, idet Kulforraadet er anslaaet til mindst 90 Milliarder t. I Europa Verdensproduktionen af Stenkul og Brunkul fremgaar af nedenstaaende Oversigt. (Tallene angiver Millioner t). 1870 1890 1900 1912 De forenede Stater .. 37 Storbritannien .... 124 Tyskland............ 37 Østerrig-Ungarn..... 9 Frankrig ........... 15 Belgien............. 15 Rusland .. .......... 0,7 Japan................ — Indien............... — Ny Syd Wales........ 1 Canada............... — Spanien.............. — Andre Lande......... — 158 270 203 252 98 165 30 43 29 37 22 26 6,6 18 3 8 2,5 6,8 3,4 6 3,1 5,3 1,4 3 4 c. 6 455,7 276,3 234,3 49 39,4 23, i 23,2 17,6 12,4 8,8 12,1 3.6 26,5 Ialt... c. 239 564 c.846c.H82 Før Krigen indførte Danmark c. 299 000 t Stenkul og c. 260 000 t Koks og Cinders og udførte c. 94 000 og c. 1100 t. — Norge ind- førte c. 2 185 000 og c. 197 000 t og udførte c. 72000 og c. 4600 t. — Sverige indførte c. 4 380 000 og c. 433 000 t og udførte c. 2500 og sidder desuden Østrig, Frankrig, Belgien og Rusland inde med store Kulmængder. Langt større end Europas Kulfelter er imidlertid Nordamerikas, især det appalachiske Sten- kulsfelt, der strækker sig fra Staten Tennessee mod Nordøst igennem Virginia, Ohio, langs Alleghanybjergene til det sydvestlige Hjørne af Pennsylvanien i det østlige Nordamerika. Det har en Længde af henimod 1500 km og en Bredde af 45—300 km. Kulfeltets samlede Fladerum er 135 000 km2; mod Vest er Kul- lene ægte Stenkul, nærmere Bjergene Antracit. Et andet, næsten lige saa stort Kulomraade strækker sig langs Mississippi oz brydes navn- lig i Illinois. Store Antracitlejcr findes i Øst- Pennsylvanien. Mægtige KufOmraader findes endvidere i Kina, navnlig i Prpvfnsen Shansi, men tillige i flere af Kinas Provinser, saasom Shantung o. a. Kulbrydningen her er imidler- tid yderst primitiv. I Sverige forekommer der ganas i det nordvestlige Skaane. Produktionen her er dog ikke stor oz har sin væsentligste Betydning derved, at der sammen med Kul- lene forekommer Las af ildfast Ler, som dan- ner Grundlaget for en betydelig Industri, til Brug for hvilken Kullene anvendes. De er af ringere Godhed end de sædvanlige, engelske Stenkul, har mindre Brændselsværdi og smul- drer let. Stenkullene ved Hoganås stammer fra Juratiden. Samme Alder har Lag af Sten- kul, der forekommer paa Andøen ved Lofoten i Norge, og de bornholmske Stenkul, der findes imellem Rønne og Hasle (Sorthat), men som nu ikke længere er Genstand for Brydning. De bornholmske Kul staar i Værdi ikke meget over almindelige Brunkul. Angaaende Sten- kullenes Brændværdi, der har den allerstørste Betydning for deres Anvendelighed, se Artik- len Brændsel. Kun ved Hjælp af en Be- stemmelse af den nyttige Brændværdi er det muligt at faa et Skøn over Kullenes virkelige Værdi, og det bliver derfor ogsaa mere og mere almindeligt, at Kul kun sælges med en garanteret Brændværdi, der f. Eks. for al- mindelige Dampkul ikke’bør være under 7000 Kalorier. ' il c. 270 t. Stenkulstjære se Tjære. Stenmaar se Ma ar skind. Stenmarv er Navnet paa et eller flere ler- agtige Mineraler, af hvilke et tidligere under Navnet »Såchsische Wundererde« (Jærnsten- marv) blev benyttet som Lægemiddel. Nu an- vendes Stenmarv til Pudsning af bløde Sten- arter, saasom Marmor, Serpentin o. a. Stennødder se Elfenbensnødder. Stenolie se Petroleum. Stensalt se Salt. Stentræ se X y 1 o 1 i t h. Stentøj kaldes i Almindelighed Lervarer (s. d.), som har en tæt, ikke porøs og ikke gen- nemskinnelig, hvid eller farvet Grundmasse. Man skelner sædvanlig imellem det simple Stentøj, der har en graagul eller brun Masse, og det fine Stentøj, som har en hvid Grund- ^tn a ss.es t simple Stentøj fremstilles af ild- fast Ler med Tilsætning af Chamotte eller Sand, og Brændingen foregaar ved en meget høj Temperatur i Løbet af flere Dage; denne langvarige Brænding bevirker, at disse Varer betinger en høiere Pris end almindelige simple Lervarer. Undertiden forsynes Genstandene med en Glasur, der fastbrændes samtidig med selve Brændingen, oz som enten bestaar af et lettere smelteligt, oftest jærnholdigt Ler, eller man benytter den s. k. Saltglasur, se Glasur, f. Eks. ved Fremstillingen af saltglaserede Rør (s. d.). Uglaseret Stentøj af denne Art har i de senere Aar faaet en meget betydelig Anven- delse i den kemiske Industri til Koqdensations- kar. Bombonner i Syrefabrikationen, til Køle- slanger, Syrepumper, Haner, Transportbehol- dere o. 1. for Syrer, idet saadanne Varer er meget haarde og modstandsdygtige mod ke- miske Paavirkninger. Herhen hører i Grunden ogsaa de s. k. Klinker, se Mursten, oz en Del af de til Fortovsbelægning benyttede Fliser (s. d.). En Overgang til de almindelige Potte- magervarer danner de s. k. Bunzlauervarer (s. d.). , Det fine Stentøj, der staar nær vea Porcellæn, benyttes mest til Kunstsager. Det