Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Sterculia Acuminata 903 Stivelse har en næsten hvid Grundmasse, der fremstil- les af ildfast Ler, Kaolin, komisk Sten, Flint, Tungspat, Gips og Kalksten eller Kridt og er sædvanlig uglaseret, undertiden dog ogsaa for- synet med en blyholdig Glasur. Herhen hører de bekendte Wedgwoodvarer fra Stafford- shire, der enten kan være helt hvide, Queen’s ware og Jasper ware, B amb o r o, ell. farvede ved Hjælp af Metaloxyder, graat, blaaligt, grønligt eller brunt, idet der ofte an- vendes en Kombination af farvet og ufarvet Grund- masse, saaledes at der frem- stilles hvide Relieffer paa farvet Grund. Ved simp- lere Wedgwoodvarer af denne Art skyldes Grun- dens Farvning ikke en far- vet Grundmasse, men kun en overfladisk Farvning af denne. Lignende Varer frem- stilles nu ogsaa i Frankrig og Tyskland. Sterculia Acuminata se K o 1 an ø d. Sterculiabast se U d a 1 i. Stére er en navnlig i Frankrig brugelig Beteg- nelse for 1 m3. Stereotypmetal se Bly. Sterisol kaldes flere Des- infektionsmidler, der i Ho- vedsagen bestaar af en med Formaldehyd mættet Opløsning af Mælkesukker. Sterlet se Stør. Sterrometal er en Lege- ring, der har en lignende Sammensætning som Delta- metal (s. d.) men er noget liaardere, og som navnlig anvendes til Taplejer o. 1. Stibium er en latinsk Be- tegnelse for Antimon. — S. chloratum = Antimon- klorid. — S. kalico tar- taricum = Brækvinsten. — S. oxydatum = Anti- monoxyd. — S. sulfura- tum se Antimonsulfid. S. sulfuratum aurantiacum — Antimonpentasulfid (se Antimon sulfid). Stigma, Flertal Stigmata, er den latinske Betegnelse for Blomsternes Støvfang. S. C r o- c i = Safran. — Under samme Betegnelse findes ofte opført Droger, der bestaar af Grif- ler med paasiddende Støvfang, saaledes S. M a i' d i s = M a j s g r i f 1 e r . Stikkelsbær (Stachelbéeren; Goose- berries; Groseilles å maquereau, Maquereaux), er de bekendte Frugter af Ribes grossularia, der dyrkes j en Mængde Varieteter med større eller mindre, glatte eller haarede, ved Modningen gule, røde eller grønne Bær. Foruden i frisk Tilstand sælges de ogsaa syltede eller som Gelé og be- nyttes i ikke ringe Mængde til Fremstilling af Frugtvin (s. d.). Stikpiller, Suppositorier, er keglefor- mede Legemer af 2—5 g Vægt, hvis Hoved- masse i Reglen er Kakaosmør, sjældnere Ge- latine eller Sæbe, hvortil er sat et eller andet Medikament, og som er bestemt til at indføres i Endetarmen. Stillingiaolie. S t i 11 i n g i a t a 1 g, se K i n e- s i s k Talg. Stillingiarod, Radix S t i 11 i n g i æ, er Ro- den af S t i 11 i n g i a s i 1 v a t i c a, en til Vorte- mælksfamilien hørende Buskvækst der vokser i de sydlige nordamerikanske Fristater. Roden er indtil 30 cm lang og 5 cm tyk, trævlet i Bruddet, smager skarpt og bittert og indeholder Fig. 396. Snit gennem en Kartoffelknold. Yderst ses et Lag Korkcellet<% indenfor hvilket ses de med Stivelsekorn fyldte Celler p. 3,20 % æterisk Olie, Harpiks, fed Olie og et Alkaloid. Den anvendes mod Syfilis. Stinkasant se D y v e 1 s d r æ k. Stinkdyrskind se S_k u n k s. Stinksten se Anthrakonit. Stinktræ kaldes forskellige oversøiske Træ- sorter, der i frisk Tilstand har en ubehagelig Lugt, saaledes Vedet af J ap ar andib a au- gust a fra Guinea og det gulbrune, smukt iri- serende Ved af O c o t e a b u 11 a t a fra Syd- afrika, der bruges som Bygningstømmer og til Kunstsnedkerarbejder. Stipa se Esparto. Stioites er den latinske Benævnelse for tynde Plantestængler og Stilke. S. caryoøhylli N e 11 i k e s t i 1 k e. — S. Dulcamaræ se bittersød Natskygge. — S. Laminariæ se Laminaria. Stivelse, Melstof (Stårke; Starch; Amidon ell. F é c u 1 e; Amylum), er et til