Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Syrefuksin 938 Sæbe i Handelen som et blaat Pulver, der er op- løseligt i Vand med blaa Farve og bruges til Farvning af Uld. Et lignende Farvestof er S y r e b 1 a a t B, der giver en mere grønlig og klar Farve paa Uld. Syrefuksin, Fuksin S, er et Tjærefarve- stof, der i Udseende og Reaktioner ligner Fuksin, men har en anden kemisk Sammen- sætning. Det finder en udstrakt Anvendelse i Uldfarveriet og frembyder herved væsentlige Fordele fremfor den almindelige Fuksin. Syregult. Æ g t e g u 11, er et Azofarvestof, der i Farveriet kun finder Anvendelse som Nuanceringsmiddel for andre Farver paa Uld og Silke. Syrentræ se S i r e n t r æ. Syrerosamin se V i o 1 a m i n. Syresalt se Oxalsyre. Svreviolet kaldes forskellige Tiærefarve- sfoffer, der bruges til Farvning af Uld og Silke med forskellige Nuancer. Et lignende Farvestof er Formylviolet. SyruDus er den latinske Betegnelse for S i- r up. — S. Althææ = Althæasirup. — S. Amygdalæ = Mandelsirup. — S. Au- rantii = Pommeransskalsirup. — S. Cerasi = Kirsebærsirup. — S. commu- nis — almindelig Sirup, d. v. s. Suk- kersirup. — S. Diacodii = Valmuesi- r up. —■ S. jodeti ferrosi — Ferro i odid- sir up. — S. Mori = Morbærsirup. — S. Papaveris = Valmuesirup. — S. Rhei = Rabarbersirup. — S. Rhoeados — Kornvalmuesirup. — S. Rubi idæi = Hindbærsirup. — S. Sacchari = Suk- kersirup. — S. sambuci — Hyldebær- sirup. ■— S. Sennæ mannatus — Manna- sirup. — S. Zingiberis = I n g ef æ r s ir up, Svzygium Jambolana er et i Ostindien hjem- mehørende Træ af Mvrtefamilien, der paa Mauritius og de vestindiske Øer er Genstand for Dyrkning. Dets Frugt, der er en blomme- stor Stenfrugt, indeholder et lidt over 1 cm langt, ægformet Frø, Jambulfrø, Semen S y z y g i i, der anvendes i Medicinen mod Sukkersyge: det indeholder Qarvestof, Spor af æterisk Olie. Harpiks og det endnu ikke nærmere undersøgte Glykosid, A n t i m e 11 i n, der formodes at være Drogens virksomme Bestanddel. Ogsaa den lette, noget svam- pede, med hvidgraa Kork beklædte Bark, Cortex Syzygii, der er meget garvestof- holdig, og de kortstilkede elliptiske Blade, Folia S., anvendes i samme Øjemed. Alle 3 Droger benyttes i Reglen i Form af Fluideks- trakter, tilberedte med svag Alkohol og Gly- cerin. Sæbe (Seif e; Soap; Savon; S apo) kaldes i Kemien Metalsaltene af de fede Sy- rer og Harpikssyrer, men i daglig Tale, og naar intet yderligere tilføjes, forstaas herved altid de i Vand opløselige Alkalisalte af for- skellige fede Syrer, som faas ved Indvirkning af Alkalier paa forskellige Fedtstoffer, og som bruges til Vask. Andre fedtsure Salte er uop- løselige i Vand, og af disse benyttes f. Eks. Blysæberne til Plaster, Lerjordsæberne til Imprægnering af vandtæt Tøj, Mangan- Blysæber i Fernisfabrikationen og Lerjord- og Tinsæber i Farveriet: smign. Fedtstoffer. Som Raastof til Sæbefabrikation benyttes: Talg, Palmekærneolie, Kokosfedt, Bomolie, Sesamolie, Jordnødolie, Bomuldsfrøolie, Raps- olie, Linolie, Hampefrøolie, Tran, Bassiasmør, Galamsmør (se Bassiasmør), Vateriafedt o. m. a. samt alle Slags Affaldsfedt fra Slagtehuse, Destruktionsanstalter, Spildevandsledninger etc. Undertiden erstattes noget af Fedtet med Harpiks. Til Sønderdeling af disse Fedtstoffer benyttes Kali- eller Natronlud, som ofte frem- stilles i Sæbefabrikkerne selv ved Behandling af Soda eller Potaske med brændt Kalk, men eftersom man anvender det ene eller det an- det af disse Stoffer, faar den færdige Sæbe en væsentlig forskellig Karakter, idet Natronsæ- berne er temmelig haarde og bliver endnu haardere ved Henliggen i Luften, medens Ka- lisæberne er bløde og holder sig bløde. løv- rigt inddeles Natronsæberne eller de haarde Sæber i Kærnesæber, der kun bestaar af fedt- surt Natron og Vand, og Limsæber, der tillige indeholder det fra Fedtstofferne stammende Glycerin. Kalisæberne er altid Limsæber. Kærnesæber fremstilles paa to Maader. Efter den gamle Metode smelter man først Fedtet i en Kedel og tilsætter en Del af den fortyndede Natronlud, indtil der har dannet sis: en Emulsion, hvorpaa Resten af Luden tilsættes efterhaanden under stadig Kogning, indtil der er indtraadt en fuldstændig Forsæb- ning, hvilket sædvanlig varer 1—2 Timer. Der har derved dannet sig den s. k. S æ b e 1 i m, der indkoges yderligere, og man tilsætter der- naa saa meget almindeligt Salt, at dette med det tilstedeværende Vand danner en koncen- treret Saltopløsning, i hvilken Natronsæben er uopløselig. Denne vil derfor udskille sia os? svømme op som en halvsmeltet Masse, me- dens Glycerin, Salte og muligt overskydende Natronlud bliver i den s. k. Underlud. Der- efter følger Klarkoeningen, hvorved Under- luden helt eller delvis fraskilles, medens man tilsætter Vand og undertiden noget svag Lud og fortsætter Kogningen, indtil Sæben bliver jævn og fri for Skum. Jo mindre Salt man tilsætter, des mere Vand optager Sæben under Klarkogningen, og man kalder sædvanlig Sæbe, som oaa denne Maade er bragt til at ootage en større Mængde Vand, sleben Sæbe. Mere end 10—15 % Vand ud over det sædvanlige Vandindhold kan en alminde- lig Kærnesæbe dog ikke optage paa denne Maade uden at blive for blød. Efter den nye Metode, som nu bruges mere og mere, be- nytter man ikke Fedt men Fedtsyrer, og disse forsæbes hovedsagelig med Soda og Potaske, hvilket er billigere og gaar hurtigere. Den halvflydende Kærnesæbe bliver derefter øst over i r.etvinklede Træ- eller Jærnforme, i hvilke den langsomt stivner under Dannelse af en homogen, hvid eller gullig Sæbe. Tid- ligere anvendtes meget en saa uren Lud til Forsæbningen, at den stivnede Sæbe paa Grund af et Indhold af Ferrosulfid fik et mar- moreret Udseende, hvilket imidlertid ogsaa kan efterlignes ved Udrøring af Farvestoffer kort før Stivningen. Man faar paa denne Maade af 100 Vægtdele Fedt 135—145 D. ren Kærnesæbe med et Indhold af 25—30 % Vand eller 150—165 D. sleben Sæbe. Ved Fremstilling af de bedre To il et sæ- be r anvendes renere Fedtsorter, idet man først fremstiller de s. k. G rund sæb er. Talg- eller Palmeoliekærnesæber. som derpaa skæres til Spaaner og tørres, til de kun ind®' holder 5—8 % Vand. Spaanerne blandes der- paa koldt med Farvestof og Parfume i Ælte- maskiner, ud af hvilke de presses i Form ai