Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Syreblaat R Tel- Sygarn 937 (det nuværende Assuan), hvor der allerede i Oldtiden fandt Brydning Sted. Syenit fore- kommer flere Steder som mindre Partier i de sydtyske og østrigske Bjerge. I det sydlige Norge er Syenit temmelig udbredt. Den røde kvartsførende Syenit, der optræder over store Strækninger Nord for Kristiania, brydes ved Omraadets Sydgrænse i talrige Brud, der strækker sig fra Sognsvandet i Vest til Nite- dalen i Øst. Bjergarten, der ofte betegnes som Granit, bestaar væsentlig af rød Feldspat, men der forekommer ogsaa en hvidlig Oligo- klas, en Del Hornblende og lidt Kvarts. I Al- mindelighed er den middelkornet og ofte op- fyldt af smaa Hulrum, der i høj Grad forringer Stenens Værdi, hvor det gælder finere Bear- bejdelse. Den benyttes mest ved Byggefore- tagender i Kristiania, medens der dog ogsaa udføres en Del. Augitsyenit (»Labra- dor«) forekommer paa en Strækning fraLan- gesundsfjorden til Tønsberg. Smukkest er de graa Varieteter med den farvespillende Feld- spat, der særlig tager sig godt ud i poleret Tilstand. De vigtigste Brud findes ved Lar- vik og Frederiksværn. Syenit er godt i Stand til at tage imod Politur og benyttes som Byg- ningssten baade til grovere og finere Arbejder. Sygarn se Bomuldsgarn. Sykomore se Figner. Sykorin, Sykose se Saccharin. Sylvanit er et Mineral bøstaaende af . lurguld1 med 30 % Guld. Hvor det, som f. Eks. i Siebenbiirgen, forekommer i tilstrækkelig stor Mængde benyttes det til Udvinding af Quid. Efter Krystallernes særegne indbyrdes Ordning har det faaet Navnet »S k r i f t e r t s«. Sylvin er det naturligt forekommende Ka- liumklorid, der optræder i stor Mængde ved Saltlejerne og anvendes til Udvinding af Ka- liumsalte. Ved 'Stassfurt er den ofte rødlig farvet, ved KalusK ofte forbundet med Korn af blaa Stensalt. Dens storkornede Beskaf- fenhed og Forekomstm^aden tyder paa. at den er opstaaet af Carnallit (s. d.). Symaskiner, som først er bragte i virkelig brugelig Form ved Midten af forrige Aarhun- drede. haves nu i en stor Mængde forskellige Konstruktioner, af hvilke nogle arbejder med en enkelt Traad, f. Eks. Kædestingsmaskiner- ne, andre — som er de hyppigst anvendte — med to Traadsystemer, de forskellige Slags Stikkestingsmaskiner. Foruden til almindelig Syning haves ogsaa talrige Maskiner til spe- cielt Brug, saasom til Handskesyning, Bro- dering, Syning af Fodtøj, Straahatte, Trikot- arbejder etc. Symaskinerne forfærdiges nu til Dags i alle større Industrilande. -Symforolforbindelser se K a f f e i n. Sympatetisk Blæk se Blæk. Synaale fremstilles af Traade af almindeligt eller hærdet Jærn, tidligere som Haandar- oeide, nu altid paa Maskine. Traaden afvikles fra en Haspe og føres til en Skæremaskine, som skærer den i Stykker, svarende til Naa- ænes dobbelte Længde, som derpaa i en Ry- stemaskine bringes til at ligge regelmæssigt ved Siden af hverandre. En Mand kan passe to saadanne Maskiner, af hvilke hver leverer 100 000 dobbelte Naale i Timen. Disse s. k. Skafter bliver rettede lige efter at være op- varmede og trilles derved samtidig mod hver- andre. saaledes at Størstedelen af Glødeskal- æme springer af. De føres dernæst til Spidse-i maskinen, som de passerer to Gange, hvorved i de tilspidses i begge Ender, eller som ogsaa kan være saaledes indrettet, at den samtidig foretager den dobbelte Tilspidsning. Efter Tilspidsningen bringes de til Prægemaskinen, som oaa en Gang udstanser begge Hovederne med Øjnene, idet dog Naalene stadig hænger sammen to og to. De ved Prægningen frem- komne Kanter bliver derefter afslebne, Naa- lene brækkede over, afslebne og afrundede ved Hovederne. De færdig tildannede Naale bliver derefter hærdede og anløbne, de. der er fremstillede af blød Jærntraad efter først at være cementerede. Den ved Prægning frem- komne skarpe Kant indvendig i Øjet maa fiær- nes, for at den ikke ved Brugen skal skære Traaden over, og dette sker enten saaledes, at Naalene føres hen imod hurtigt omløbende Ri- valer, der er saa fine, at de kan nasse ind i Øjet, eller ogsaa ophænges Naalene paa hær- dede, kantede Staaltraade, som sættes i hur- tigt svingende Bevægelse. De saaledes be- handlede Naale skal nu slibes og poleres, hvorfor man lægger dem afvekslende med skarpt Sand i Lag paa groft og tæt Lærred, befugter det hele med Olie og ruller det fast sammen, hvorefter Rullerne behandles i et XøDarat, der ligner en almindelig Tøjrulle. Cfter 10—18 Timers Behandling her bliver Bundterne aabnede, og Naalene sammen med Savsmuld behandlede i en roterende Tromle, hvorved de renses for Olie og Støv, hvorefter Urenhederne frasigtes, og disse Behandlinger stentages 5—10 Gange, idet man de sidste Gange i Stedet for Sand anvender Klid. Ved den s. k. engelske Politur benyttes ikke Sand, men man begynder med Smergel og blød Sæbe, hvorefter man anvender Tinaske eller Engelskrødt og slutter med Klid. Naalene faar paa denne Maade en langt smukkere Politur end ellers. Foruden de almindelige Synaale fabrikeres talrige særlige Sorter, saasom Sy- maskinenaale med Øjet ved Spidsen, endvi- dere Stoppenaale med meget lange Øjne, Pak- naale med buede, to eller treeggede Spidser o. s. v. Synaale fremstilles navnlig i England, Tyskland og Amerika. Syndeticon se F i s k e 1 i m. Syre (Såure; Acid; Acide; Acidum) kaldes en Række kemiske Forbindelser, der har en Del fælles Egenskaber, idet f. Eks. de Syrer, der er opløselige i Vand, alle har en sur Smag, og som Regel indvirker ens paa Plantefarvestoffer, idet de bl. a. forandrer den blaa Lakmusfarve til rød (de »reagerer surt«). I kemisk Henseende udmærker alle Syrerne sig ved, at de indeholder Brint, som helt eller delvis kan erstattes af Metal, hvorved dannes de s. k. Salte. Foruden Brint indeholder Sy- ren Metalloid og sædvanlig ogsaa Ilt. Man skelner sædvanlig mellem de uorganiske Sy- rer eller Mineralsyrerne, hvortil f. Eks. hører Svovlsyre, Salpetersyre, Saltsyre, Kiselsvre, Fosforsyre, Flussyre o. fl., og de organiske Syrer, saasom Kulsyre, Eddikesyre, Citron- syre, Mælkesyre, de forskellige Fedtsyrer og mange andre, der spiller en betydelig Rolle i Tekniken. Svrealizaringrønt B oz G er Antracenfarve- stoffer, der gaar i Handelen som rødlige eller grønligsorte Pulvere, der er opløselige i Vand med blaagrøn Farve, og som bruges til at xive Uld en grøn Farve, der ogsaa ved kunstigt Lys bliver uforandret. Syreblaat R er et Tjær ef ar vestof, der xaar