Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Svovlsyrlig Kalk 936 Syenit Svovlsyre er den s. k. rygende Svovl- syre, Py r o s v o v 1 s y r e, Nordhauser- eller sachsisk Svovlsyre, Vitriol- olie, Acid u m sulfuricum f umans eller Oleum. Den fremstilles fabriksmæssigt, idet Dampene af det paa den ovenfor be- skrevne Maade fremstillede Svovlsyreanhy- drid opfanges i koncentreret Svovlsyre, saa- ledes at Blandingen sædvanlig kommer til at indeholde 80 % Svovlsyreanhydrid og 20 % Svovlsyre. En ringe Mængde rygende Svovlsyre frem- stilles endnu ved Glødning af Ferrosulfat. Svovlsyre er en af de mest anvendte Syrer, men. til de allerfleste Anvendelser kommer den ikke i Handelen, men forbruges paa selve Fabrikkerne. Dette er saaledes Tilfældet med Kammersyren med en Styrke af 50—550 Beaumé, der benyttes til Fremstilling af Super- fosfat, Ammonium- og Aluminiumsulfat og Alun. Qloversyren (60—620 Beaumé) benyttes til Fremstilling; af Leblancsoda, Saltsyre, Pot- aske, Salpetersyre, Eddikesyre, Vinsyre o. a. Syrer, til Fremstilling af Kupri- og Ferrosulfat etc. og til Bejdsning af Metaller, medens Sy- ren med en Styrke af 660 Beaumé benyttes i Farvestofindustrien, til Fremstilline: af forskel- lige Sprængstoffer, koncentreret Salpetersyre, til Rensning af Petroleum og fede Olier, til Fremstilling af Glykose og i mangfoldige andre Industrier, medens den til Brug i Tjærefarve- fabrikat-ionen ofte erstattes med den rygende Svovlsyre eller Svovlsyreanhydrid. Til disse Anvendelser behøver Svren ikke at være ke- misk ren, men det er derimod ofte af Vigtig- hed. at den er fuldstændig fri for Arsen, hvil- ket f. Eks. gælder ved dens Anvendelse til Fremstillinc: af Glykose. Den fuldstændig rene Svre bruges foruden i Medicinen og Kemien til Fyldning af Akkumulatorbatterier, hvorved der stilles meget store Fordringer til dens Renhed. Den almindelige Syre forsendes sæd- vanlig i Qlasballoner med et Indhold af 75— 125 kg indpakkede i Vidjekurve og Straa og lukkede med en Lerorop, som er overstøbt med Svovl. Sædvanlig er Propperne yder- ligere bestrøgne med Ler og overbundne med Paklærred. Den rygende Svovlsyre forsendes sædvanlig i Stentøisflasker med et Indhold af 20—35 kg. Den aarlige Produktion af Svovl- syre i Europa og Amerika andrager antagelig henimod 10 Mill, t, men det er som nævnt kun en ringe Del deraf, der kommer i Handelen. Før Krigen indførte Danmark c. 850 t Svovlsyre og udførte c. 25t.- Norge ind- førte c. 2150 t og udførte c. 35 t. — Sverige indførte c. 850 t og udførte c. 600 t. Svovlsvrlte Kalk se Kalciumsulfit. Svovlsyrligt Natron se Natriumsulfit. Svovlsyrling er en Syre, der ikke kendes i fri Tilstand, men kim i Form af sine Salte, de s. k. Sulfiter, medens Navnet til daglig Brug benyttes ensbetydende med Svovlsyr- 1 j n g a n h y d r i d, Svovl dioxyd (Schwef- lige Såure; Sulphurous acid; Acide sulfureux; Acidum sulfurosu m). Dette er en Luftart, der dannes i Naturen ved mange Vulkaner, oæ som iøvrigt kan fremstil- les ved Forbrænding af Svovl, ved Glødning af Sulfider, ved Reduktion ai koncentreret Svovlsyre i Varmen og ved Behandling af Sul- fiter med stærkere Syrer. I Tekniken anven- der man til Fremstilling af Svovlsyrling oftest de Luftarter, der udvikles ved Ristning af Sub fider, som kun indeholder saa lidt Svovl, at den dannede Svovlsyrling ikke med Fordel kan oparbejdes til Svovlsyre. Disse Luftarter ledes gennem Vand, som derved optager Svovlsyrlingen, der atter uddrives ved Kog- ning, tørres og konwrimeres ved Tryk og Af- køling. Ved almindeligt Tryk og Temperatur er Svovlsyrling en farveløs Luftart, der har den bekendte stikkende Lugt, som brændt Svovl udbreder; den har en meget ubehage- lig, længe vedvarende Smag og virker stærkt ind paa Aandedrætsorganerne, idet den be- virker en hæftig Hoste og ogsaa kan frem- kalde Kvælning. Ved Afkøling til noget under Frysepunktet eller ved Anvendelse af et Tryk paa 3 Atmosfærer ved almindelig Temperatur kan Svovlsyrlingen komprimeres til en let be- vægelig, farveløs Vædske, som ved alminde- ligt Tryk koger ved -4- 8°, og som ved For- dampning i lufttomt Rum stivner til en hvid, krystallinsk Masse, der smelter ved 76° Den flydende Svovlsyrling gaar i Handelen i store Jærnflasker. Svovlsyrling udmærker sig i kemisk Hen- seende navnlig derved, at den er i Stand til at oplage Ilt fra andre Stoffer, hvorved den altsaa virker som et kraftigt Reduktionsmid- del. og det er herpaa, at dens Betydning i Blegeriet beror, idet den ved at optage Ilt fra Farvestofferne omdanner dem til farveløse Forbindelser, der sædvanlig kan fiærnes ved Vaskning. Naar man lader Zink indvirke paa Svovlsyrling eller paa en Opløsning af surt Natriumsulfit, faar man en stærkt gulfarvet Opløsning af Zinksaltet af en Syre, hvis Kon- stitution ikke er nærmere bekendt, men som kaldes Hy dr osvovlsyrling, og som er et endnu stærkere Reduktionsmiddel end Svovlsyrling. Denne Opløsning: benyttes navn- li«: i Katuntrykkeriet, idet den meget hurtigt O£ fuldstændigt kan omdanne Indigoblaat til Indigohvidt. Foruden til Blegning, navnlig af Straa og.Silke, benyttes Svovlsyrlingen som Desinfektionsmiddel, til Konservering af Humle, som Ildslukningsmiddel. idet den ikke er i Stand til at underholde Forbrændingen, til Kuldefrembringelse i Ismaskiner, i Svovlsyre- fabrikationen og i Sukkerfabrikationen. Svovltin se M u s i v g u I d. Svovltraade kaldes Bomuldsgarn, som er trukket gennem smeltet Svovl, saaledes at det ved Antændelse udvikler Svovlsyrling, og som navnlig benyttes ved Svovling af Vinfade. Svovltrioxyd se Svovlsyre. Svovlundersyrlisit Natron se Natrium- t h i o s u 1 f a t. Svovlvandstof se Svovlbrinte. Svovlzink se Z i n k s u 1 f i d. Svovlæter se Æter. Sværdfesærsølv se Bladmetaller. Sværdfisk se Fisk. Syenit er en krystallinsk Stenart, hvis væ- sentligste Bestanddele er Ortoklas (Feldsøat) og Hornblende. Sjælden svarer Stenarten dog fuldt til denne Sammensætning, men indehol- der i Almindelighed lidt Kvarts, Oligoklas (en anden Feldspatart) ok Glimmer. I en Del Syeniter er Hornblenden erstattet af Augit (Augitsyenit). Baade med Hensyn til sin indre Bygning og til Forekomstmaaden ligner Sye- niten Granit, og der findes ofte Overgange imellem disse to Bjergarter. Dens Udbredelse er dog langt ringere end Granitens. Navnet stammer fra den ægyptiske Grænsestad Syene