Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bebeerrubark 85 Behenolie Bebeerrubark se Buxin. Becharabark se Mimosabark. Bechica er en medicinsk Betegnelse Hostemidler. Bedanas se Rosiner. Bebirin se Buxin. Beederwand, Beedermann, wand, brugtes oprindelig som _____o_____ for et temmelig værdiløst, groft, lærredsag- tigt vævet Tøj af Hørgarn og Uld. 2?___ des Navnet om en Slags Lamas (s. d.). Beefwood se Botanybaytræ. Beerin se Buxin. Beg (Pech; Pitch; Poix; Pix) er Be- nævnelsen paa flere forskellige, faste, brune til sorte, harpikslignende Stoffer, der sædvan- lig fremstilles ved, at man bortkoger Største- delen af de flygtige Stoffer af Tjære. Den almindelige sorte eller brune Beg, S k i b s b e g eller Skomagerbeg, faas saaledes ved, at man indkoger Trætjære, til en udtagen. Prøve efter Afkøling viser den Fyrreharpiksen en pludselig og stærk Op- varmning til noget over 300°, hvorved den delvis sønderdeles, saaledes at en Del Har- piksolie bortgaar, hvorefter den tilbageblevne Harpiks har et betydeligt lavere Smeltepunkt end oprindelig. Den almindelige Beg fremstilles i alle Lande, hvor der findes store Naaleskove. Som den bedste anses dog den svenske, der frem- kommer i tre Sorter: Kron-, Wasa- og ordinær Beg; derefter kommer den nor- ske, tyske og russiske, Fransk Beg kommer mest fra Bayonne i Kager paa 25—50 kg, r u s s i s k fra Archangel i Fade paa c. 150 kg og nordamerikansk Beg i Tønder paa c. 100 kg. Angaaende Burgunderbeg, hvid Beg og Tyroierbeg se Fyrre- harpiks. Begasse se Bagasse. Begblende se Uran. Beggars Lace er en Slags Traadbaand og simple Kniplinger, som fremstilles i Holland, sprød, -liegsort, voks- eller fedtglinsende Brujik.ul (s. d.) med muslet Brud. Det er den Brunkulsvarietet, der har størst Haard- hed og normer sig i Udseende til Stenkul. Ogy^Med det blotm-Øje er der næsten ingen Træ- at iagttage. Begkul henhørende til for Beider- Betegnelse Nu anven- lette Konsistens. Massen hældes endnu varm Begkul, C a k i n g c o a 1, er en Slags djærv" i Forsendelsesfustagerne, i hvilke den stiVAe?! '*5'*** ■ • •• ..... Den er sortbrun, springer let itu ved Slag og har stærk Glans paa de friske Brudflader. Den bliver blød ved Haandvarme, ved c. 40° eller noget højere Tempera! bliver ved endnu højere Opvarmning ga tyndflydende, hvilket er af stor Betydnin ved dens Brug til Kalfatring af Skibe og til Imprægnering af Tovværk o. 1. Den anvendes endvidere til Begning af Skomagertraad, sædvanlig sammensmelte! med noget Talg, til Befæstelse af Haarene paa Børster og Pensler, til Fakler og i Medicinen under Navn af Pix p i n i eller P. n a v a 1 i s, P. s o 1 i d a, P. nigra. Den er let opløselig i Æter, Klo- roform og Kulstofsulfid, men kun delvis op- løselig i Alkohol. Man skelner i Handelen sædvanlig mellem fed Beg, der ikke er saa stærkt indkogt og derfor er blødere og min- dre skør end den stærkere indkogte Glas- beg eller tør Beg. Glasbeg bruges dog ogsaa som Betegnelse for hvid Beg, Bur- gunderbeg (se Fyrreharpiks). Stenkulsbeg, der vindes som Restpro- dukt ved Destillation af Stenkulstjære, bruges dels paa samme Maade som Skibsbeg, dels som Surrogat for Asfalt, til Imprægnering af Tagpap og som Bestanddel af forskellige Sik- kerhedssprængstoffer. Den kommer i Hande- len med forskellig Haardhed. Lignende An- vendelse har Petroleumsbeg, der faas som Rest ved Destillation af Mineralolier. ; Stearinbeg er den Rest, der bliver til- bage, naar Fedtsyrerne ved Stearinfremstil- lingen afdestilleres. Den bestaar, som de an- dre Begsorter, delvis af Kulbrinter og Kul, men indeholder tillige Rester af Fedtsyrer og Ucstruktionsprodukter af disse. Den benyt- tes paa lignende Maade som Stenkulsbeg og som Tilsætning til forskellige Isolationsmasser. Bryggerbeg eller Fadbeg, der be- Udforing af Ølfade for at forhindre wilet fra at trænge ind i Træet, er ikke egent- lig Beg men Fyrreharpiks, som ved Destilla- tion er meget omhyggelig renset for Terpen- tinolie, der vilde meddele Øllet en ubehagelig, saakaldet Begsmag. Den anvendes sammen- smeltet med Fedt, Linolie eller Harpiksolie, hvorved den bliver mere smidig, saa at den ikke saa let springer løs fra Træet. Den sam- me Egenskab kan opnaas ved at underkaste kiilfprmatiorién forekommer i Steiermark, fl. St, — Med Navnet Beg- le u 1 betegnes ogsaa en Varietet af S t e n k u 1 med begagtigt Udseende. Staaende nær ved Begkul er Gagat (s. d.), der. anvendes til Dekoration. Begolie bruges undertiden som Benævnelse for Terpentinolie. Æterisk Begolie, Resineon er en flygtig, farveløs Olie, der faas ved at destillere Tjære med Potaske, og som finder nogen Anvendelse 1 Medicinen til Indgnidning. Begpap eller B e g p a p i r tilberedes enten paa samme Maade som Papir, kun med den Forskel, at Raamaterialet er Affald af tjæret Tovværk, eller ogsaa fremstilles det ved Im- prægnering af groft P&pir med Stenkulstjære. Det er meget stærkt, modstaar godt Vand og bruges derfor til Indpakning særlig af grovere Varer, f. Eks. Staalsager, der skal beskyttes mod Fugtighed. Begplaster, Emplastrum sticticum, er en sammensmeltet Blanding af Beg, Kolo fonium, Voks og Faaretalg, der bruges som afledende Middel ved Hudaffektioner. Begsod se GI a n s s o d. Behar se Bahar. Behenolie eller B e n o l i e er en fed Olie, der faas ved Presning af Frøene af M o r i n g a oleifera og M. Apterder dyrkes i de fleste tropiske og subtropiske Lande. Træet, der bliver 7—12 m højt, har dybt indskaarne Blade og store, hvide, vellugtende Blomster siddende i Klaser, Frugten (se Fig. 32) er en 25—35 cm lang, 2—3 cm tyk, tilspidset, en- rummet Kapsel, der i et svampet Væv inde- holder c. 10 eller flere Frø. Disse er noget større end Ærter, kugleformede og besatte med 3 temmelig store, fremspringende Ribber. Den koldt pressede Olie, der har en Vægt- fylde = 0,912, er hvid eller ganske svagt gul- lig, velsmagende og benyttes dels paa Pro- duktionsstedet som Madolie^ dels til Smørelse for finere Maskiner (Urmagerolie), end- videre til Pomader, som Haarolie og til Ud-