Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Battenstømmer 84 Beawers Fugtighed. Nu benævnes iøvrigt flere fine Lærreder, som fabrikeres i Schlesien, West- phalen, Bøhmen, Østerrig og Irland, ligeledes Batist eller Batistlærreder, ved hvilken sidste Benævnelse der hos os sædvanlig for- staas de tættere og finere Sorter. Man skel- ner sædvanlig mellem tre Sorter, nemlig Claires, de mest aabne, D e m i-C 1 a i r e s, noget tættere og grovere, ogHollandées, der er temmelig fast og tæt vævede. De fore- kommer som oftest glatte men dog stribede eller mønstrede, oftest i Stykker paa 14—16 m Længde, sammenlagt i langagtig Form og indpakkede i Papir. Det fineste kaldes C a m- b r i k, C a mb r ay eller Kammerdug, der oprindelig kom fra Lille, Valenciennes, Cambray, Pironne og flere Steder i Frankrig og fra Provinsen Brabant, især fra Nivelle, i Belgien. For at kunne sælge det billigere blandede man efterhaanden Bomuld i og væ- ver det nu ogsaa helt af Bomuld i Frankrig, Tyskland, England, Schweiz og flere Steder. Som Regel er det hvidt og glat, men under- tiden ogsaa stribet, tærnet eller mønstret og appreteret paa forskellig Maade. Hos os skelnes sædvanlig mellem Kammerdug, der er vævet af Bomuld, og ægte Kam- merdug, der er vævet af fineste Hørgarn. Det kaldes ogsaa undertiden P e r k a 1 (s. d.) eller Batist musselin. Bomuldsba- tist eller Skotsk Batist er en lignende Vare som Cambrik, men sædvanlig noget mere aaben end dette. Da Bomuldsgarn kan fremstilles langt jævnere i Traaden end Hør- garn, kan en saadan Vare faa et smukkere Udseende end ægte Batist, men er naturlig- vis ikke saa holdbar som dette. Til Dame- sommerkjoler anvendes det meget med fine paatrykte Mønstre. — Batist benyttes ogsaa undertiden som Benævnelse for L i n o n og Jaconnet. — Batist de laine kaldes i Frankrig en Slags uldent Musselin. Battenstømmer er en Benævnelse paa nor- ske Fyrreplanker med 18,3—23,5 cm Top og 7,5—5,3 m Længde. Bauhiniatrævler se A p t å. Baumés Grader se Aræometer. Bauxit, B e a u x i t, er et Mineral, der be- staar af Aluminiumhydroxyd med et ret veks- lende Indhold af Kiselsyre, Titansyre og Jærn. Den forekommer som Lag og Aarer og er et Sønderdelingsprodukt af andre Bjergarter. De vigtigste Findesteder ligger i Frankrig, Ostindien, Nordamerika, Østrig-Ungarn, Ir- land og Italien. Bauxit er Hovedmaterialet for Fremstilling af Aluminium, og hertil gaar omtrent Halvdelen af Produktionsmængden. Iøvrigt anvendes det i den kemiske Industri, til Fremstilling af Alun, kunstige Slibemidler, ildfaste Produkter o. a. Mere vandfattige Va- rieteter er Hydrargyllit og Diaspor. Bauzy se Champagnevine. Bava kaldes det fineste, udsøgte italienske Hvedestraa, som benyttes til Straahatte. Bay, Bayettes se Boy. Bayas se Bordeauxvine. Bay olie, Oleum m y r c i æ, er en æterisk Olie, der faas ved Destillation af Bladene af forskellige Arter P i m e n t a, navnlig P i- menta acris, der vokser paa de vestindi- ske Øer. Olien fremstilles navnlig i New- York af dertil indførte, tørrede Blade. Det er en gul Olie, der hurtigt bliver brun i Luften, har en om Nellikeolie mindende Lugt og en Vægtfylde af 0,965—0,985. Ved Destillation af Bladene med Rom fremstilles i Vestindien den saakaldte B a y-R u m, der benyttes som opfriskende Toiletmiddel og til Indgnidning af Lemmerne. Udenfor Vestindien fremstilles Bay-Rum ved Tilsætning af Olien til Rom. Bayonneskinker er Skinker, der er saltede og røgede paa en særlig, oprindelig i Bayonne anvendt Maade. Ved denne Behandling an- vendes helst smaa Skinker, der saltes i en ganske mild Saltlage paa 16—18° Baumé, til hvilken der er sat Salpeter, Sukker og Kori- ander, og hvori Skinkerne holdes i 10—12 Dage. For at fremme Holdbarheden indsprøj- tes som Regel før denne Saltning en stærk (250 Bé.) Saltlage gennem lange tynde Naale, der føres ind langs Benet. Den blege, ens- artede og glansfulde Farve, der karakteri- serer Bayonneskinker, opnaas ved, at de un- der Røgningen er beklædte med friske Okse- blærer, gennem hvilke Røgen kun langsomt og ensartet kan trænge ind i Skinken. Bayonnevine kaldes forskellige stærke Vine fra Garonne, der bruges til Forskæring af let- tere Rødvine, og som navnlig udføres over Bayonne. Bay-Rum se B a y o 1 i e. Baysalt se Salt. Bay wood se Mahogni. Bazarne er en god, rød Bourgognevin fra Omegnen af Vermenton. Bazin se Basin. Bdellium er en Gummiharpiks, der har en svag, myrrhaagtig Lugt og en lignende Smag, og som faas af den i Afrika voksende Bal- samodendron africanum ogB. abys- si n i c u m. Den kommer i Handelen som uregelmæssige, gennemskinnende eller matte Stykker af rødlig eller brunrød Farve. Denne Sort kaldes ogsaa afrikansk i Modsæt- ning til den ostindiske, der faas af B. m u k u 1, og som er mørkere og har en mere terpentinagtig Lugt. Den har tidligere været anvendt i Medicinen men spiller nu kun nogen Rolle, fordi den bruges til Forfalskning af Myrrha, fra hvilken den kun vanskelig kan skelnes. Be er den kemiske Betegnelse for' Grund- stoffet Beryllium. Beauforts kaldes en Slags tæt vævet Ham- pelærred, der væves i Frankrig og benyttes til Presenninger. Beaujolaisvine kaldes en Slags fine Rød- vine, der dyrkes i Beaujolais mellem Loire og Saone. De har en smuk Farve, en behagelig Smag og Buket, bliver hurtig drikkelige og holder sig længe. De minder meget om de simplere Bourgognevine og udføres ofte un- der Navnet Macon. Beaumontiatrævler sePlantesilke. Beaune se Bourgognevine. Beautreestivelse se Arrowroot. Beauxit se Bauxit. Beaux-Monts se Bourgognevine. Beawers. Biber, Bæver, er et firskaftet vævet, tykt og blødt Bomuldstøj, som er op- ruet paa den ene Side saaledes, at det faar en lang Luv. Det benyttes især til billigere Vinterstoffer og For og fabrikeres i Manche- ster og Norridge, i Tyskland (Gladbach am Rhein og flere Steder) og Østrig. Et lignende, tæt vævet, langhaaret Vinterstof, som frem- stilles af fin Uld, er Castor eller Biber. Beawerteen se Barchent.