Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bastan 83 Batist Foulard, Biambonnes, C h e r que- rn o 1! e s, Foutalanges, Nillas, Pi- nasse s, Rom a 1 es etc. — Bastreb faas for Størstedelen af A p t å (s. d.). Ogsaa mange af de almindelige Spindematerialer, f. Eks. Hør og Hamp bestaar af Baststrænge. 2) Bast bruges ogsaa som Betegnelse for et stribet eller tærnet vævet Tøj, enten helt af Bomuld eller med Kæde af Raasilke og Bomuldsislæt; Jutevæv benævnes ogsaa ofte Bast, og saaledes kaldes Juteklude ofte Bast- klude. Bastan, Bastancini, kaldes nogle hvide løst vævede, blaaligt stivede Slørlærreder, som især tilvirkes i Bøhmen og Schlesien. Bastard Box se Eukalyptustræ. Bastard-Ceder kaldes forskellige Træsorter, saaledes Vedet af Melia Azedarach fra Australien, Q u a z u m a fra Jamaica og Dys- o x y 1 o n fra Australien. Se iøvrigt Ceder- træ. Bastardcitroner kaldes en Slags Citroner fra Sicilien, der forsendes i umoden Tilstand for bedre at kunne holde sig. Bastardfil se File. Bastardmahogni kaldes det mahognilignende Træ af den i Vestindien og Centralamerika voksende Ratonia apetala. Se iøvrigt Eukalyptustræ og Mahogni. Bastardmørtel kaldes en Blanding af Kalk- mørtel og Cementmørtel, som er stærkere end Kalkmørtel og bedre taaler Vejrligets Indfly- delse end Cementmørtel. Bastardpebermynte kaldes det vellugtende Ved af den australske Tristania suave- o 1 e n s, der bl. a. anvendes til Vognmager- arbejder. Bastardsafran se Safran. Bastardsukker eller Basternsukker bruges undertiden som Benævnelse for Farin. Bastarduld er Uld af Bastardfaar, f. Eks. saadanne, der nedstammer fra Rambouillet Faar og engelske Væddere eller fra Faar med fin Uld, der for at frembringe gode Kødfaar er bedækkede af store, grovuldede Væddere. Sidstnævnte Slags, der ogsaa kaldes Halv- b 1 o d s u 1 d, er naturligvis grovere end Stam- faarets Uld. Bastardbaand se Bast. Basters kaldes norske Gransparrer af 3—4 m Længde og 8—10 cm Tykkelse. Basthamp se Hamp. Bastkul kaldes undertiden de trævleagtige Brunkul (s. d.). Bastmaatter se Bast og Maatter. Bastsæbe kaldes en svagt alkalisk Opløs- ning af Silkelim, der ved Farvning af Silke bevirker en større Ensartethed og Glans. Batailley se Bordeauxvine. Batat er Navnet paa den til Konvolvelfami- lien hørende Ipomæa batatas, der op- rindelig hører hjemme i Troperne, men som nu dyrkes i alle tropiske og subtropiske Egne, ogsaa i Sydeuropa. Planten har en lang, kry- bende Stængel, langstilkede, trefligede Blade og en tragtformet, rød eller hvid Blomst. Den dyrkes paa Grund af sine knoldformede Side- rødder (B atater, Camotes, Indisk ell. sød Kartoffel, i Afrika kaldet K i n d o I o, Schumbalino, Mankutu. Kitaita o. m. a.), der paa Grund af deres Indhold af Sti- velse og Sukker udgør et overordentlig vig- tigt Næringsmiddel. Knoldene, se Fig. 31, er spindelformede eller valseformede og varierer i Længde fra 8 til 40 cm med en Tykkelse af indtil 12 cm; de kan dog ogsaa blive større, og Vægten skal kunne stige lige til 25 kg. De dyrkes ofte mellem Majsen og opgraves, efter at denne er høstet. Knoldene, der udvendig er hvide eller rødlige, minder noget om Kar- tofler; de indeholder c. 70 % Vand, c. 20 % Stivelse og c. 2—3 % Sukker. Angaaende Batatstivelse se Arrowroot. Bath-Coating er en Slags korthaaret, tykt og fast, paa begge Sider opkradset Dyffel, der oprindelig fremstilledes i Bath i England. Det bruges baade hvidt og farvet til Dameunder- skørter og andre Underbeklædningsgenstande samt til Rejsetæpper og Kapper. Det frem- stilles nu ogsaa bl. a. i Sachsen. Fig, 31. Ipomæa batatas. Øverst en Gren med Blomster, nederst den krybende Stængel med Blade og Knolde. C. V4 nat. Størr. Bathman se Man. Bathmetal, Prismetal, er en hvidgul Le- gering, bestaaende af c. 55 % Kobber og c. 45 % Zink, som anvendes til Knapper, Lyse- stager, Tekander o. 1. Batik kaldes en særlig Form for Reservage- tryk (se Trykkede Varer), ved hvilke den før Udfarvningen anbragte Reservage liar en saadan Sammensætning, at den revner, saa at Farven kan trænge gennem Revnerne, hvorved særlige Effekter opnaas. Batik an- vendes undertiden fejlagtig som Betegnelse for enhver Rcservagefarvning, ved hvilken Reservagen er anbragt for Haanden i fine, kunstneriske Mønstre. Batist kaldes de fineste gennemskinnende Lærredssorter, der oprindelig fremstilledes i Nordfrankrig og Belgien af Hørgarn, der ikke alene var spundet særdeles omhyggeligt med Haandkraft, men til hvilket ogsaa udeluk- kende anvendtes den fineste og bedst tilbe- redte Hør. Vævningen skete i underjordiske, fugtige Kældere, for at Garnet skulde holde sig særlig smidigt, men dette opnaas nu ved at benytte en Slette af Glycerin, der suger 6*