Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Basi 82 Bast dan Dannelse iværksat og faa det dannede Vand fordampet, hvorefter der bliver tilbage en Forbindelse af Metal og Ilt, et Metal- oxyd. Tidligere betragtede man Baserne som Forbindelser af Metaloxyd og Vand, og benævnte dem derefter Metaloxydhy- d r a t e r, hvorfor de ældre Benævnelser som Natronhydrat, Lerjordhydrat o. s. v. er synonyme med de nu brugelige Benæv- nelser Natriumhydroxy d, Alumin i- umhydroxyd o. s. v. Nogle Baser, navn- lig de af Alkalimetallerne (s. d.) og de alkali- ske Jordarters Metaller (s. d.) er opløselige i Vand, og saadanne Opløsninger reagerer al- kalisk (se Alkalier). Ogsaa blandt de organi- ske Stoffer haves Forbindelser, der ifølge deres Sammensætning og Egenskaber beteg- nes som Baser. Basi se Angolaærter. Basicin er en mod Feber og Reumatisme anvendt Forbindelse af Kinin og Kaffe’in. Det danner farveløse, i Vand let opløselige Kry- staller. Basilicato se Bomuld. Basilieurt se Basilikumurt. Basilikumurt. Basilieurt, er en til de læbeblomstrede hørende, enaarig, indtil 30 cm høj Plante, Ocimum basilicum, der vokser vildt i det tropiske Asien og Afrika, men som dyrkes i alle Verdensdele, i Europa hovedsagelig i Sydfrankrig, Spanien og Tysk- land. Planten er forneden glat, foroven svagt lodden og har smaa, ganske runde, svagt sav- takkede, glatte Blade og hvide eller blegrøde Blomster, der sidder i et tæt Aks. Den friske Plante lugter behagelig krydret og brugtes tidligere i Medicinen, nu som Krydderi til for- skellige Spiser og i Snustobakfabrikationen samt til Udvinding af den æteriske B a s i li- ku m o 1 i e. Denne er gullig, har en aromatisk gennemtrængende, om Esdragon mindende Lugt men har noget forskellige Egenskaber, eftersom den faas fra Europa eller fra Ré- union, hvor den ogsaa fremstilles. Olien fra sidstnævnte Sted har en stærk kamferagtig Bilugt og viser afvigende kemiske Forhold. Basilikumolien bruges en Del i Parfumeriet. Basin, Bazin, er et hvidt, kipret Tøj, der væves af Bomuld med eller uden Hørgarn, og som enten fremkommer glat eller med bre- dere eller smallere Striber, undertiden opruet paa den ene Side og mønstret som Piket, og benyttes til Sengetæpper, Overtræk, Under- beklædningsgenstande m. m. — Flere andre lignende Tøjer som Piket, Wallis, Dimity o. fl. benævnes ogsaa undertiden Basin. Basines kaldes det ydre løse Spind paa Silkekokonerne, som falder af ved Afhaspnin- Een og benyttes som Floretsiike, hvorfor Flo- retsilkebaand ogsaa undertiden benævnes Basines. Basin Royal kaldes en Slags fint stribet, hvidt Dvælg, som væves i Oberlausitz. Basket, den engelske Betegnelse for Kurv, benyttes i Indien som Maal for Ris, hvilket Maal er noget forskelligt paa de forskellige Steder. Saaledes er i Havnestaden Akjab 1 Basket afskallede Ris = 11,897 kg, 1 B. uaf- skallede Ris = 9 kg, medens i Rangoon 1 B. betegner 23—24 kg uafskallede Ris. Basragummi se Tr a g an t. Basselisse se Gobelin. Basset er den italienske Benævnelse paa Baranker. Bassetti kaldes en Slags italiensk Macaroni. Bassiasmør. Bassiafedt, Bambarra- s m ø r, faas af de meget fedtrige Frø af for- skellige Arter af de navnlig i Forindien og paa de malayiske Øer voksende Arter B a s- s i a. Frøene indeholder over 50 % Fedt, der paa Produktionsstedet benyttes som Nærings- middel og til Brændsel, i Europa til Fremstil- ling af Stearin og Sæbe. Det forsæbes meget let og giver haarde, hvide Sæber af en be- hagelig Lugt, der kan binde større Mængder Vand uden at blive bløde. I kemisk Hense- ende udmærker det sig ved at indeholde for- holdsvis betydelige Mængder frie Fedtsyrer og forholdsvis lidt Glycerin. Af de forskellige Arter Bassiasmør kan nævnes: egentligt Bassiasmør, Illipefedt, Mahwa- smør, af Bassia latifoiia, der er grøn- lighvidt, hurtig bliver harskt og hvidt, smelter ved 25—43°; Sheasmør, Galamsmør, Djaveolie, Nungusmør, Adj ab fedt af B. P a r k i i er grønlighvidt, har en kakao- lignende Lugt, som det beholder temmelig længe, bliver ikke særlig let harsk og smelter ved 23—28°; som det indføres til Europa, er det klæbrigt, smøragtigt og har en terpentin- agtig Lugt. Fulvasmør, Pulawara- smør, Chur is mør, der faas af B. b u ty- ra c e a, er hvidt, lugtløst og smelter ved 39°. Mowrafedt faas af B. 1 o n g i f o 1 i a, har en kakaolignende Lugt og en bitter, aro- matisk Smag og smelter ved 42 °. Frøene ind- føres især til Marseille. Bassoragummi se Tr agan t Bassorin se T r a g a n t. Bassowood se Lindetræ. Bast kaldes 1) i Botaniken en særlig Slags Cellevæv, der kan forekomme overalt i Plan- ten, uddannet i forskellige Former, af hvilke det navnlig er den saakaldte Sejbast, der i daglig Tale kaldes Bast, og som finder særlig teknisk Anvendelse. De enkelte Celler, hvoraf Sejbasten bestaar, er lange, tilspidsede i begge Ender, har stærkt fortykkede Vægge og et neget snævert, oftest luftfyldt Hulrum. Disse Celler er meget stærke, seje og meget mod- standsdygtige mod Forraadnelse. Hos de to- kimbladede Planter findes Sejbasten hoved- sagelig mellem Vedet og Barken, og den ind- vindes paa den Maade, at Barken med den vedhængende Bast slaas eller flaas af Træet og lægges i Vand i 6—8 Uger, efter hvilken Tid Basten let lader sig skille fra Barken. Den bedste Bast faas af Lind, derefter føl- ger Basten af Æ1 m, Pil, Asp, A k a s i e og E1. Den finder stor Anvendelse i Gartnerier til Opbinding af Planter og bruges endvidere til Fremstilling af Reb, Sække, Sko, Hatte, Tæpper, Cigarbaand og Maatter. Hatte af Linde-, Pile- og Aspebast kommer især fra Italien, Paris og Wien, men mange saakaldte Bast hatte er iøvrigt ogsaa fremstillede af tyndtspaltet Træ. Bastmaatter fremstilles navnlig i Rusland af Lindebast og bruges især til Indpakning. Ogsaa i Frankrig og Italien tager denne Industri stort Opsving. Mange Slags oversøisk Bast benyttes paa samme Maade, særlig Rafiabast af Raphia p e duncu la t a (se Pissava) eller lader sig spinde og væve til fine Tøjer, i hvilke der ofte tillige anvendes Silke, undertiden ogsaa fin Uld. Navnlig kalder man det af Bast og Silke bestaaende og især i Form af Lomme- tørklæder til Europa kommende Stof Bast,