Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

 391 Baryumklorat 81 Baser løselige Baryumklorid og finder derfor Anven- delse som Gift for Rotter, Mus o. 1. Endvidere benyttes det ved Fremstilling af Baryumfor- bindelser, i Lervareindustrien og til Bortskaf- felse af Svovlsyre, f. Eks. i Fedtspaltnings- industrien. Baryumklorat, Klorsur Bar yt, Chlo- r a s b a r i c u s, er et Salt af Klorsyre og danner farveløse, i Vand let opløselige Kry- staller. Det benyttes i Fyrværkeriet (farver Flammen grøn) og i Tændstikfabrikationen. Baryumklorid, Klorbaryum, Chlor e- tum baricum, Baryum chloratum, er en Forbindelse af Klor og Metallet Baryum, der fremstilles ved Opløsning af Baryumkar- bonat (Mineralet Witherit) eller af Baryum- sulfid i Saltsyre og Afdampning af Opløsnin- gen, hvorved det faas som farveløse, vand- holdige Krystalblade. Det er temmelig let op- løseligt i Vand og benyttes meget som Rea- gens for Svovlsyre, idet en Opløsning af Bary- umklorid af en Opløsning, der indeholder fri Svovlsyre eller et Sulfat, udskiller et hvidt, i Vand og Syrer uopløseligt Bundfald af Bary- umsulfat. Baryumkromat se Barytgult. i Baryumnitrat, Salpetersur Baryt, Nitras baricus, Baryum nitricum, fremstilles ved Sønderdeling af Baryumsulfid med Salpetersyre eller ved Opløsning af Witherit i Salpetersyre, Filtrering og Inddamp- ning af Opløsningen til Krystallisation. Det krystalliserer i hvide, glinsende, i Vand let opløselige Krystaller, der er meget giftige, og som anvendes i Fyrværkeriet til Fremstilling af grønt bengalsk Lys samt til Fremstilling af Baryumoxyd. Baryumoverilte se Bar y um p e r'o.xy d. Baryumoxyd, Baryumilte, B a er en Forbindelse af Baryum og Ilt, der dannes ved Glødning af Baryumnitrat og danner en graahvid, amorf eller krystallinsk Masse. Det benyttes bl. a. til Fremstillingen af Baryum- peroxyd. Baryumperoxyd. Baryumoverilte, er et fast, graalighvidt Stof, der dannes, naar Baryumoxyd ophedes til mørk Rødglødhede i en Strøm af tør Luft, og som udmærker sig ved, at det ved videregaaende Opvarmning til lys Rødglødhede igen afgiver Halvdelen af sin Ilt og derved gendannes til Baryumoxyd. Dette Forhold spiller en vigtig Rolle, idet btoffet paa Grund af denne Egenskab bruges til en fabrikmæssig Fremstilling af Ilt (Sur- stof), samt som Tilsætning til forskellige ilt- afgivende Blandinger. Det maa opbevares i lufttætte Beholdere. Baryumrhodatiid se Rhodanbrinte. Baryumsulfat se Tungspat. Baryumsulfid, Svovlbaryum, faas ved Olødning af en Blanding af 5 Dele Tungspat rS i1 R’ Kul som en &'raahvid, kornetkrystal- nnsk Masse, der benyttes i Industrien til ri emstilling af Baryumklorid, Baryumnitrat, oaryt, lysende Farver (s. d.) samt som Af- haaringsmiddel (se Kalciumsulfid). Basalt, er en finkornet til tæt, sort, meget haard Bjergart, der bestaar af Feldspat (La- brador)^ Augit og Magnetit samt Olivin som møre tilfældig Bestanddel. Ligeledes kan for- +e anc^re Mineraler optræde som Be- standdel af Basalt. Paa Grund af Magnetit- indholdet er Vægtfylden høj, c. 3. tsasalt hører til de Bjergarter, der optræder Meyers Vareleksikon. som Dækker, Dagbjergarter, hvilket staar i Forbindelse med Finkornetheden. De tilsva- rende Dybbjergarter er grovkornede paa Grund af den langsomme Størkning. Basalten er den Dagbjergart, der har størst Udbre- delse, og stammer navnlig fra Tertiærtiden. Den danner Islands og Færøernes Fjælde og forekommer ligeledes udbredt i Skotland og Irland, i Tyskland (navnlig Vogelgebirge) samt flere Steder i Sydeuropa. Fra Skandinavien kendes Basalt kun fra Skaane og er herfra under Istiden spredt som løse Sten over Dan- mark og det nordvestlige Tyskland. Naar Basalt er ganske tæt, glasagtig, kaldes den B a s a 11 g 1 a s; mellemkornede Variete- ter hedder Dolerit. Undertiden er den ud- viklet som Porfyr, med Strøkorn af Olivin eller Augit, og kaldes Basaltmandel- sten, naar den indeholder Hulrum, helt eller delvis udfyldte af Zeoliter eller andre Mine- raler. Paa sine Steder optræder Basalt søjle- formet, Søjlebasalt (Fingalshulen paa Staffa). Basalterne forvitrer let og faar en Rustskorpe paa Grund af Jærnindholdet. De er letsmeltelige. I Nærheden af Andernach ved Rhinen brydes en slaggeagtig Basaltlava, hvoraf de udmærkede rhinske Møllestene forfærdiges. Desuden anvendes Basalt til Bygningssten, især Fundamenter, til Dør- og Vinduesposter, som Vej- og Brolægningssten, til Probersten, Taplejer, Riveskaale, Ambolte etc.; endvidere til Forfærdigelse af mørkegrønne Glasflasker og sort Hyalit, til Cement, som Tilslag ved Jærnudsmeltning etc. Basaltes kaldes en Slags engelsk Wedge- wood (s. d.) af smuk, sort Farve og stor Haardhed, ,.der bl. a. udmærker sig ved at være meget modstandsdygtig overfor Syrer. * Basaner, ,Bazaner, kaldes de mest i Frankrig tilberedte Lammeskind og tynde Kalveskind, som benyttes til Indbinding af Bøger, til Stolebetræk, forskelligt Sadelma- gerarbejde, Handsker, Blæsebælge, Kaarde- skeder, Gyldenlæder o. 1. Man skelner mel- lem følgende Sorter: Basanes tannées eller Basanes de couch e, der er let barkgarvede og benyttes til Gyldenlæder, Basanes Aludes, der er hvidgarvede og benyttes til Bogbind og Basanes chip- p é es, der anvendes til Handskeskind. Basa- ner bruges ogsaa undertiden som Betegnelse for en Slags hvidgarvede Faareskind, der an- vendes til Skødskind o. 1. Baselerblaat er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et brunt Pulver, der er op- løseligt i Vand med blaaviolet Farve, og som bruges til Blaafarvning af tanninbejdset Bom- uld. Nær beslægtede Farvestoffer er Nafta- z i n b 1 a a t og Æ t y 1 b 1 a a t. Baselerlærreder kaldes nogle smukke, hold- bare, hvide og broget stribede eller tærnede Lærreder, som forfærdiges i Basel og Lan- genthal i Kanton Bern. Baser kaldes i den uorganiske Kemi en Gruppe Stoffer, der alle bestaar af et Metal i Forbindelse med Ilt (Surstof) og Brint (Vand- stof), hvorfor de ogsaa kaldes M e t a 1 h y- dr oxyder (Hydrogenium == Brint, Oxygenium — Ilt). Ilt og Brint er tilstede i et saadant Forhold, at al Brinten i Forbin- delse med Halvdelen af Ilten for sig kan danne Vand, og i de fleste Tilfælde kan man ved Glødning af Hydroxydet samtidig faa en saa- 6