Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

80 Barr lige Bregner siddende Haar, der indføres fra Sumatra under Navnet P e n g a v a r-D i a m- b i, fra Java under Navnet Pakukidang og fra Sandwichøerne under Navn al P u 1 u. Haarene er gule til mørkebrune, indtil 0,03 mm brede, meget tyndvæggede og luftfyldte. De kan indsuge store Mængder Vand og be- nyttes derfor som blodstillende Middel, P i 1 i C i b o t i i, idet de med stor Kraft berøver Blodet det meste Vand og derved frembrin- ger en hurtig Koagulering og Standsning af Blødningerne. De faas hovedsagelig af for- skellige Arter Cibotium og Alsophila og finder ogsaa en Del Anvendelse til Stop- ning af Puder og Madrasser. Barr se Elsasservine. Barras, i nogle Lande Benævnelse for en simpel Slags Fyrreharpiks. Barre (Barre; Ingot; Lin got) kaldes i Handelen og Møntvæsenet stang- eller kug- leformede Stykker af uforarbejdet Guld og Sølv, der sædvanlig er forsynede med en Møntguardeins Stempel, der angiver Varens Indhold af rent Metal. Handelen med ædelt Metal mellem de forskellige Lande indbyrdes sker som Regel i Barrer, og disse udgør sæd- vanligvis ogsaa de større Bankers Behold- ninger af Guld og Sølv. De fleste større Sed- delbanker er forpligtede til at afkøbe Publi- kum Barrer af det Metal, hvoraf Landets Ho- vedmønt præges, til en bestemt Pris. Saa- ledes skal i Danmark og Norge henholdsvis Nationalbanken og Norges Bank købe Guld- barrer for en Pris af 2480 Kr. for hvert kg rent Guld, de indeholder, med et Fradrag af % %. I Tyskland skal den tyske Reichsbank for 1 Zollpfund (0,5 kg) fint Guld, hvoraf der møntes 1395 Rm., betale 1392 Rm., og Bank of England skal for 1 Ounce Standard, hvoraf der udmøntes 3 Pund 17 Shillings 10% Pence, betale 3 Pund 17 Shillings 9 Pence. Naar Ind- holdet af ædelt Metal udgør mindre end Halv- delen af Varens Vægt, kaldes Massen Billot. Tynde Barrer kaldes undertiden Plancher, kegleformede Barrer Konger. Barrége se B a r é g e. Barrel er den engelske Betegnelse for en Tønde, men bruges ogsaa som Maal for for- skellige baade flydende og tørre Varer i Eng- land og Nordamerika. Saaledes er 1 Barrel 01 = 163,5645 1 og deles i 2 Kilderkins — 4 Firkins = 36 Gallons, 1 B. Petro- leum i Nordamerika -•= 170,34 1 raa og 158,98 1 raffineret, 1 B. salt Kød eller Flæsk er = 200 engelske Pund — 90,7195 kg netto, 1 B. Smør — 224. engelske Pund = 101,606 kg netto, 1 B. Mel er = 196 engelske Pund = 88,9052 kg netto, 1 B. Cement er = 400 engelske Pund biutto = 181,4392 kg, 1 B. Harpiks = 127 kg netto, 1 B. Sild = 1200 Stkr. Barril se B a r i 1. Barrique. Bordelais e, er et fransk Vin- maal (0,25 tonneau), der i Bordeaux er 228 1, i Marseille 224 1. Barsac er en hvid Bordeauxvin fra den venstre Bred af Garonne, der staar Sauterne nær. Den regnes blandt de bedste hvide Bor- deauxvine. Barsino er en sydamerikansk Træsort, der bruges til Spadserestokke, Toiletgenstande og Intarsia. Den er matbrun med sortebrune Længdestriber, meget haard og saa tung, at den synker i Vand. Bartholomæi Brand kaldes i Holland, og Baryumkarbonat । Tyskland de fra 24. August til 24. September fangede Sild. Barutinersilke er en Slags levantisk Silke fra Beirut, der over Smyrna forsendes til Ita- lien og Frankrig, hvor den navnlig anvendes til Possementarbejder. Barwood se Rø d t r æ. Baryt bruges dels som Betegnelse for B a- ryumoxyd, Baryumilte (s. d.), dels — fejl- agtigt — som Betegnelse for Mineralet Tung- spat (s. d.), der bestaar af Baryumsulfat Barytgrønt er et grønt Farvestof, der be- staar af Baryummanganat, og som bruges en Del i Tapetfabrikationen. Barytgult, Ultramaringult, Stein- b u h 1 e r g u 11, G e 1 b i n, er et lysegult Far- vestof, der bestaar af Baryumkromat, og som fremstilles ved Fældning af en Opløsning af Kaliumkromat med Baryumklorid og Udvask- ning af Bundfaldet. Det hører til de saakaldte Kalkfarver, hvilket vil sige, at det ikke an- gribes af læsket Kalk og derfor kan benyttes til Freskomaling. Barythvidt se Tungspat. Barythydrat se Baryumhydroxyd. Barytvand se Baryumhydroxyd. Baryum, Barium, er et Metal, der paa Grund af den Lethed, hvormed det oxyderes af Luften og Vandet, ikke findes i fri Tilstand i Naturen, men bl. a. forekommer som Mine- ralet Tungspat, Baryumsulfat, og Whiterit, Baryumkarbonat. Metallet danner mange vig- tige Forbindelser, men har i gedigen Tilstand kun kemisk Interesse. Dets opløselige For- bindelser er meget giftige. Baryumacetat, Eddikesur Baryt Ace- t a s b a r i c u s, er et farveløst Salt, der frem- stilles ved Neutralisation af Baryumsulfid eller Baryumkarbonat med Eddikesyre. Det er me- get let opløseligt i Vand, reagerer alkalisk og benyttes til Fremstilling af Bejdser i Farve- rier og Tøjtrykkerier. Baryumhydroxyd, Barythydrat, Hy- dras baricus, fremstilles ved Glødning af Tungspat med Kul, Udludning af Gløderesten med Vand og Kogning af den derved dannede Opløsning, der baade indeholder Baryum- hydroxyd og en Svovlforbindelse af Baryum, med Kuprioxyd og paafølgende Filtrering. Ved Afkøling af den filtrerede Vædske udskil- ler Bariumhydroxydet sig som hvide, vand- holdige Krystaller, der ved Opløsning i Vand giver en alkalisk reagerende Vædske, det saakaldte Barytvand, der finder Anvendelse paa de kemiske Laboratorier. Baryumilte se Baryumoxyd. Baryumjodid, Jodbaryum, Jodetum b a r i c u m eller B a r y u m j o d a t u m, frem- stilles ved Indvirkning af Jod paa Baryum- karbonat eller ved Dekomposition af Ferro- jodid og Baryumkarbonat, og er i frisk frem- stillet Tilstand et hvidt, senere et gulligt, kry- stallinsk Pulver, der tiltrækker Fugtighed af Luften og derved flyder hen. Det anvendtes tidligere baade ind- og udvortes mod Kirtel- sygdomme, men er nu kun lidet benyttet. Baryumkarbonat, Kulsur Baryt, Car- bonas baricus, Baryum carboni- c u m, forekommer i Naturen som Mineralet Whiterit og fremstilles som et hvidt, i Vand uopløseligt Pulver uden Lugt , og Smag ved Fældning af en Baryumkloridopløsning med et opløseligt Karbonat. Det er giftigt, idet det af Mavens Saltsyre omdannes til det let op-