Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bankulolie 79 Barometz danske Møller, medens dog en Del indføres fra Tyskland og tildels fra Østerrig og Hol- land, i Norge bruges næsten kun indførte Gryn. Byggryn skal være lyse, aldeles tørre og fri for Midder, Mel, Klumper, Sand eller Støv og maa opbevares paa et tørt Sted. De bliver ofte »polerede« ved Behandling med Talkum og undertiden blegede med Svovlsyrling. De kan ikke holde sig længere end et Aar. Bankulolie se Aleuritesolie. Banu er en rumænsk Mønt af Værdi c. 0,72 Øre. 100 Bani udgør 1 L e u. Baobab se Abebrødtræ. Baptitoxin se C y t i s i n. Baracco se L a k r i s. Barakan se B er k an. Baranker, Baranjo se Fa Baras se Wrapper. Barattes se Floretbaand. Barbaloin se A1 o i n. . r____________________ ___________ Barbatimaobark kaldes forskellige garve- med 4en franske B a r r i q u e (s. d.). I Nizza i n d. stofholdige Barksorter fra Brasilien, der bru- ges i ringe Mængde til Garvning og Sortfarv- ning og ogsaa har fundet Anvendelse i Medi- cinen som adstringerende Middel. Ogsaa fremkommer under dette Navn flade, mørk- violette Barkstykker, tildels bedækkede med Gummi af Pithecolobium avaremo- I emo. Barbatimaobark er forsøgsvis indført til Europa; den indeholder c. 27 % garvende Stoffer, og det giver et smukt, lyst Læder, der dog bliver noget mørkere ved længere lids Paavirkning af Lyset. Barbera er en god Piemonteservin. Barcallao se B a c a 11 a o. Barcelonavin er en stærk Rødvin, som navnlig udføres fra Spanien til Sydfrankrig, hvor den tjener til Forskæring af de lettere franske Vine. Barchent. B a r c h e t, er et 3—5-skaftet, kipret Tøj, tæt vævet, glat eller mønstret, der sædvanlig fremstilles helt af Bomuld. Det fremkommer enten glat eller ruet paa den ene Side, og anvendes enten ufarvet eller trykket med forskellige Mønstre. Ruet Barchent eller Bommesi er vævet saaledes, at 2/a, eller 4/s af den bløde Bomuldsislæt ligger frit paa den ene Side, der efter Vævningen er opruet paa Ruemaskine, hvorved der frem- kommer en blød, uldagtig Overflade, som paa det Barchent, som bruges til Overtøj, Mul- tum, Beaverteen og Moleskin (s. d.), er overskaaret som Klæde. Ruet Barchent benyttes især som Underlag for Voksdug, som Forstof og til Undertøj, men er til sidst- nævnte Brug dog nu meget fortrængt af Tri- kotvarer. Særlige Slags mønstret Barchent er $ n ° r c b a r c h e n t med ophøjede Ribber og Piket Barchent, Flosspike t, med piketagtigt ophævede Firkanter eller lignende rigurer. Bardelebens Bind se Brandbind. Barder se F i s k e b e n. Bardiglio er en Slags meget haard, hvid eller rødlig Marmor fra Egnen omkring Fi- renze. Undertiden kaldes ogsaa en blaa Mar- mor med hvide Aarer fra Carrara for Bar- diglio. Barége kaldes forskellige fine, aabne og oftest gazeagtigt vævede Tøjer til Damekjo- ler, som oprindelig vævedes helt af Uld, men nu sædvanlig enten har Kamgarnsislæt og 8ukekæde eller Uldislæt og Bomuldskæde eller ogsaa fremstilles helt af Bomuld. Det halvuldne Barége i forskellige Mønstre og stærkt appreteret giver smukke og meget an- vendte Balkjoler. Det tilvirkes navnlig i Frankrig og Tyskland. Barirø kaldes Frøene af Naaletræer. Bari se Bomuld og Mandler. Baria er en Træsort, der faas fra Trinidad og Kuba af den der voksende C o r d i a ge- ra sca n tus, og som giver et godt Gavn- tømmer. Baade dette og Vedet af andre Ar- ter Cordia gaar ogsaa i Handelen under Nav- net Rosentræ (s. d.) og Spansk Elm. Baril, Barela, Baril a, Barile, Ba- rilla, B a r r i I, B a r r i 1 a, B a r r i 1 e, kal- des et, hovedsagelig i Sydeuropa, Belgien og 3yijamérika anvendt Maal, navnlig for fly- dende. Varer, der har en meget forskellig Størrelse paa de forskellige Steder. I Belgien bruges Baril som Betegnelse for Hektoliter^ paa mange Steder i Frankrig betegnes der- er den 47,175 1, paa Corsica 63,6 1, paa de joniske Øer 72,697 1, medens 1 Baril Olie dér skal veje 63,75 kg, i Barcelona er 1 Baril Vin 160,768 1, i Lissabon 301,331 1 og i Oporto 456,563 1. I Mexiko er 1 B. = 75,632 1 for Vin, 108,897 1 for Brændevin, i Buenos-Ayres = 76 1, i Uruguay == 75,9 1 og i Chile = 68,136 1. Barilla se Soda og B a r i 1. Barilon se B a r r i I o n. Barium se B a r y u m. Bark (Rinde; Bark; Ecorce; C o r- t e x) kaldes det Lag, som paa et Træ om- giver det egentlige Ved, og som mere eller mindre let lader sig skille fra dette, idet Vedet og Barken er adskilte ved et Lag Celler, det saakaldte Dannelsesvæv, som paa sin indven- dige Side danner Vedet, paa den udvendige Side Barken. Barken deles som Regel igen i et indre Lag, der blandt andet udgør, hvad man i daglig Tale kalder for Bast, og et ydre Lag, der danner den egentlige Bark, og som dannes af Korklaget, hvilket sidste dog ogsaa kan dannes indenfor selve Barken og i saa Tilfælde sprænger denne helt løs. Mange Slags Bark finder Anvendelse i Tekniken og Medi- cinen. Saaledes bruges Barken af forskellige Arter Eg, Gran, Birk, Lærk, Pil, Mimosa o. fl. paa Grund af deres Garvestofindhold til Garv- ning. Af Korkegens tykke Korklag faas Kork, og adskillige Barksorter finder Anvendelse i Medicinen (se Cortex) og som Krydderier, f. Eks. Kanel. Se iøvrigt de enkelte Artikler. Barkgarvet Læder se Læder. Barklyit er en Slags mørkfarvet Rubin, der faas fra Viktoria i Austraiien. Barletta er en rød, italiensk Vin fra Apu- lien, der dels drikkes som saadan, dels, og hovedsagelig, bruges til Forskæring af andre Vine. Barlind se Taks. Barmenervarer kaldes de i Byen Barmen og Omegn vævede Bomuldsbaand samt uldne og halvsilke Baand, der benyttes til Sadel- baand, Sele- og Stroppebaand, Forklæde- baand samt Kante- og Besætningsbaand. De benævnedes tidligere Hernhuterbaand efter dette Samfund, der oprindelig gav Stø- det til Fabrikationen paa det nævnte Sted. Barnemel -se Børneme 1. Barokperler se Perler. Barometer se Manometer. Barometz er de paa Rodstokkene af forskel-