Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bekkasiner
87
Belladonnablade
senere. Den enkelte Bekkasin, Stum-
bekkasin, Bukken, norsk: S m a a bek-
kasin, Limnocryptes gallinula, er
betydelig mindre end foregaaende, har ikke
som denne nogen gul Midtstribe paa Hovedet,
og er kendelig paa den sortblaa, glinsende
Ryg med 4 gule Længdestriber. Den yngler i
Norge men ikke i Danmark, hvortil den kom-
mer i April og drager bort i September. Jag-
ten paa Bekkasiner, der i Norge er fri, er i
Danmark indskrænket til Tiden fra 1. August
til 14. Maj.
Belanødder se B a e 1.
Belchette eller Belschite er en Slags
spansk Uld af sekunda Kvalitet fra Omegnen
af Saragosa.
Belgrave se Bordeauxvitie.
Bellacosa kaldes nogle paa Øen Chios for-
færdigede, med Guld og Sølv gennembrode-
rcde Silketøjer.
Belladonnablade (Tollkirchenblåtter;
Dwales leaves; Feuilles de la mo-
re 11 e furieuse; Folia Belladonnæ),
er Bladene af Atropa Belladonna, g i f-
ti g Galn ebær, en i Mellem- og Sydeuropa
udbredt Plante af Natskyggefamilien, der af
og til findes forvildet i Danmark. Den dyrkes
i Mellemeuropa, især i Tyskland og Holland,
samt i Nordamerika og enkelte Steder i Skan-
dinavien; dog foretrækkes i Almindelighed
Bladene af vildtvoksende Eksemplarer, idet
disse i Reglen er rigest paa Alkaloider. Plan-
ten er indtil 1,5 m høj, perennerende, af busk-
-agtigt Udseende. Bladene sidder forneden
spredte,..længere oppe ordnede parvis, et stort
'udad p|>et mindre indad mod Aksen. De er
ægformede, svagt tilspidsede, helrandede, fjer-
nervedé; i tørret Tilstand skøre, paa Over-
siden brunlig grønne, paa Undersiden graa-
grønne, og paa begge Sider, dog navnlig paa
•den underste, besatte med smaa, hvide Prik-
ker, der bedst ses med en Lupe, og som i høj
Grad karakteriserer denne Droge. De skyl-
des Samlinger af mikroskopiske Krystaller af
Kalciumoxalat De friske Blade har en ud-
præget narkotisk Lugt, der dog efter Tørrin-
gen er noget mindre fremtrædende. Iblandede
Bladene findes undertiden enkelte Blomster;
disse har en femfliget, brunligviolet Krone,
der forneden er sammenvokset med de fem
Støvdragere. Afplukningen finder Sted i Be-
gyndelsen af Blomstringstiden, i Amerika og-
saa efter denne, hvorefter Bladene tørres hur-
tigst muligt ved ikke over 30°. Udbyttet af
tørre Blade er 12—14 % af de anvendte fri-
ske. Deres medicinske Anvendelse beror paa
Indholdet af de saakaldte Belladonn a-
alkaloider: Hyoscyamin, Atropin,
Hyoscin og Belladonin, af hvilke de
indeholder 0,2—0,4 %, idet der dog i Blade,
der har været opbevarede i flere Aar, er kon-
stateret en betydelig Forringelse af Alkaloid-
mængden, af hvilken Grund den danske Phar-
makope forbyder Anvendelse af over 1 Aar
gamle Blade. I pulveriseret Tilstand er de
endnu mindre holdbare. Bladene er giftige og
anvendes i Medicinen i Form af et alkoholisk,
koncentreret Udtræk, Belladonnaeks-
trakt, Extractum Belladonnæ, eller
et vandigt Afkog, som nerveberoligende og
smertestillende Middel. De virker udvidende
paa Pupillen og har derfor tidligere været be-
nyttede ved forskellige Øjensygdomme, me-
af Farvestoffet, er dannede inde i selve Ta-
vens Porer og derfor sidder saaledes fast, at
de modstaar paafølgende Slid, Vask o. 1.
Mange Farvestoffer giver forskelligtfarvede
Lakker med de forskellige Bejdser, og man
har saaledes ogsaa i sin Magt ved Valget af
disse med et og samme Farvestof at frem-
bringe forskellige Farver. Saaledes kan man
f. Eks. med Alizarin farve rosa ved at an-
vende en Aluminiumbejdse, sort med en Jærn-
bejdse og alle mellemliggende Nuancer ved at
anvende begge Bejdser i forskellige Blan-
dingsforhold. Kun uegentlig taler man i Far-
veriet om Bejdser, naar man ved Farvningen
behandler Taven med to forskellige Opløsnin-
ger, der ved at forene sig med hinanden dan-
ner Farvestoffet, som paa denne Maade ud-
skilles inde i Tavernes Porer, og det er der-
for ikke ganske korrekt, naar man taler om,
at man ved Sortfarvning først bejdser Træet
med en Jærnopløsning og derpaa behandler
det med en garvestofholdig Opløsning, idet
Jærnet i dette Tilfælde ikke virker som Bejdse
i den ovenfor angivne Betydning, men der-
imod lige saa vel som Garvestoffet ligefrem
udgør den ene af de Bestanddele, af hvilke
Farven dannes. Se iøvrigt Farvning.
Ved Farvning af Træ, Horn eller Ben kal-
des selve Farvevædsken Bejdse, og hvor man
bruger to Vædsker efter hinanden, kaldes den
første »Angre b«. Bejdsning anvendes hyp-
pig paa Træ enten for at give dette en eller
anden vilkaarlig Farve eller for at give simple,
ufarvede Træsorter Udseende af kostbarere
•farvede. Til Farvning af Træ dels
Tjærefarvestoffer, dels mineralske og organi-
ske Farver. Bejdser kaldes endvidere de
Vædsker, der anvendes til Rensning af Metal-
overflader, f. Eks. til Fjærnelse af Glødeskal-
ien o. 1., til Imprægnering af Haar i 'Hat|e7
fabrikationen, til Imprægnering af Evigheds-
blomster og tørrede Blomster i Gartneriet for
at disse skal bevare deres Farve (oftest svag
Saltsyre eller Salpetersyre), til i Garverierne
at befri Huderne for Kalk, til Imprægnering al
Sædekorn for at befri det for Brandsporer
(Kalk, Kuprisulfat eller endnu bedre varmt
Vand, idet Kornet i Løbet af 3—4 Minutter c.
20 Gange dyppes i Vand af c. 53—55 °) o. s. v.
Bekkasiner er en Slægt af Sneppefuglene,
der kendes paa, at saa vel Løbet som den
nederste Del af Skinnebenet er nøgne, at Lø-
bet er meget kortere end Mellemtaaen, og at
alle Tæerne er lange, tynde og helt adskilte.
Det er Sumpfugle, af hvilke tre Arter fore-
kommer i Skandinavien. Den største af disse
er Tredækkeren, norsk: Dobbelt
Bekkasin, Gallinago major. Den er
kendelig bl. a. paa de rent hvide, halvmaane-
forrnede Pletter, der sidder som Tværbaand
paa Vingerne, hvorhos yderste Svingfjers
Yderfane er brun. Den yngler baade i Dan-
mark og Norge, kommer hertil i April til Be-
gyndelsen af Maj og drager bort i August til
September. Den dobbelte Bekkasin,
Horsegøgen, Stensneppen, Hingst-
fugl, Rønnefugl, norsk: Enkelt Bek-
kasin, Mækregauk, Raagjeit, Gal-
linago gallinago, er noget mindre end
foregaaende og kendes fra denne paa. at den
mangler tydelige Tværbaand paa Vingerne,
og at yderste Svingfjers Yderfane er hvid.
Dens Foraarstræk falder noget tidligere end
Tredækkerens, ligesom den forlader Landet