Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bekkasiner 87 Belladonnablade senere. Den enkelte Bekkasin, Stum- bekkasin, Bukken, norsk: S m a a bek- kasin, Limnocryptes gallinula, er betydelig mindre end foregaaende, har ikke som denne nogen gul Midtstribe paa Hovedet, og er kendelig paa den sortblaa, glinsende Ryg med 4 gule Længdestriber. Den yngler i Norge men ikke i Danmark, hvortil den kom- mer i April og drager bort i September. Jag- ten paa Bekkasiner, der i Norge er fri, er i Danmark indskrænket til Tiden fra 1. August til 14. Maj. Belanødder se B a e 1. Belchette eller Belschite er en Slags spansk Uld af sekunda Kvalitet fra Omegnen af Saragosa. Belgrave se Bordeauxvitie. Bellacosa kaldes nogle paa Øen Chios for- færdigede, med Guld og Sølv gennembrode- rcde Silketøjer. Belladonnablade (Tollkirchenblåtter; Dwales leaves; Feuilles de la mo- re 11 e furieuse; Folia Belladonnæ), er Bladene af Atropa Belladonna, g i f- ti g Galn ebær, en i Mellem- og Sydeuropa udbredt Plante af Natskyggefamilien, der af og til findes forvildet i Danmark. Den dyrkes i Mellemeuropa, især i Tyskland og Holland, samt i Nordamerika og enkelte Steder i Skan- dinavien; dog foretrækkes i Almindelighed Bladene af vildtvoksende Eksemplarer, idet disse i Reglen er rigest paa Alkaloider. Plan- ten er indtil 1,5 m høj, perennerende, af busk- -agtigt Udseende. Bladene sidder forneden spredte,..længere oppe ordnede parvis, et stort 'udad p|>et mindre indad mod Aksen. De er ægformede, svagt tilspidsede, helrandede, fjer- nervedé; i tørret Tilstand skøre, paa Over- siden brunlig grønne, paa Undersiden graa- grønne, og paa begge Sider, dog navnlig paa •den underste, besatte med smaa, hvide Prik- ker, der bedst ses med en Lupe, og som i høj Grad karakteriserer denne Droge. De skyl- des Samlinger af mikroskopiske Krystaller af Kalciumoxalat De friske Blade har en ud- præget narkotisk Lugt, der dog efter Tørrin- gen er noget mindre fremtrædende. Iblandede Bladene findes undertiden enkelte Blomster; disse har en femfliget, brunligviolet Krone, der forneden er sammenvokset med de fem Støvdragere. Afplukningen finder Sted i Be- gyndelsen af Blomstringstiden, i Amerika og- saa efter denne, hvorefter Bladene tørres hur- tigst muligt ved ikke over 30°. Udbyttet af tørre Blade er 12—14 % af de anvendte fri- ske. Deres medicinske Anvendelse beror paa Indholdet af de saakaldte Belladonn a- alkaloider: Hyoscyamin, Atropin, Hyoscin og Belladonin, af hvilke de indeholder 0,2—0,4 %, idet der dog i Blade, der har været opbevarede i flere Aar, er kon- stateret en betydelig Forringelse af Alkaloid- mængden, af hvilken Grund den danske Phar- makope forbyder Anvendelse af over 1 Aar gamle Blade. I pulveriseret Tilstand er de endnu mindre holdbare. Bladene er giftige og anvendes i Medicinen i Form af et alkoholisk, koncentreret Udtræk, Belladonnaeks- trakt, Extractum Belladonnæ, eller et vandigt Afkog, som nerveberoligende og smertestillende Middel. De virker udvidende paa Pupillen og har derfor tidligere været be- nyttede ved forskellige Øjensygdomme, me- af Farvestoffet, er dannede inde i selve Ta- vens Porer og derfor sidder saaledes fast, at de modstaar paafølgende Slid, Vask o. 1. Mange Farvestoffer giver forskelligtfarvede Lakker med de forskellige Bejdser, og man har saaledes ogsaa i sin Magt ved Valget af disse med et og samme Farvestof at frem- bringe forskellige Farver. Saaledes kan man f. Eks. med Alizarin farve rosa ved at an- vende en Aluminiumbejdse, sort med en Jærn- bejdse og alle mellemliggende Nuancer ved at anvende begge Bejdser i forskellige Blan- dingsforhold. Kun uegentlig taler man i Far- veriet om Bejdser, naar man ved Farvningen behandler Taven med to forskellige Opløsnin- ger, der ved at forene sig med hinanden dan- ner Farvestoffet, som paa denne Maade ud- skilles inde i Tavernes Porer, og det er der- for ikke ganske korrekt, naar man taler om, at man ved Sortfarvning først bejdser Træet med en Jærnopløsning og derpaa behandler det med en garvestofholdig Opløsning, idet Jærnet i dette Tilfælde ikke virker som Bejdse i den ovenfor angivne Betydning, men der- imod lige saa vel som Garvestoffet ligefrem udgør den ene af de Bestanddele, af hvilke Farven dannes. Se iøvrigt Farvning. Ved Farvning af Træ, Horn eller Ben kal- des selve Farvevædsken Bejdse, og hvor man bruger to Vædsker efter hinanden, kaldes den første »Angre b«. Bejdsning anvendes hyp- pig paa Træ enten for at give dette en eller anden vilkaarlig Farve eller for at give simple, ufarvede Træsorter Udseende af kostbarere •farvede. Til Farvning af Træ dels Tjærefarvestoffer, dels mineralske og organi- ske Farver. Bejdser kaldes endvidere de Vædsker, der anvendes til Rensning af Metal- overflader, f. Eks. til Fjærnelse af Glødeskal- ien o. 1., til Imprægnering af Haar i 'Hat|e7 fabrikationen, til Imprægnering af Evigheds- blomster og tørrede Blomster i Gartneriet for at disse skal bevare deres Farve (oftest svag Saltsyre eller Salpetersyre), til i Garverierne at befri Huderne for Kalk, til Imprægnering al Sædekorn for at befri det for Brandsporer (Kalk, Kuprisulfat eller endnu bedre varmt Vand, idet Kornet i Løbet af 3—4 Minutter c. 20 Gange dyppes i Vand af c. 53—55 °) o. s. v. Bekkasiner er en Slægt af Sneppefuglene, der kendes paa, at saa vel Løbet som den nederste Del af Skinnebenet er nøgne, at Lø- bet er meget kortere end Mellemtaaen, og at alle Tæerne er lange, tynde og helt adskilte. Det er Sumpfugle, af hvilke tre Arter fore- kommer i Skandinavien. Den største af disse er Tredækkeren, norsk: Dobbelt Bekkasin, Gallinago major. Den er kendelig bl. a. paa de rent hvide, halvmaane- forrnede Pletter, der sidder som Tværbaand paa Vingerne, hvorhos yderste Svingfjers Yderfane er brun. Den yngler baade i Dan- mark og Norge, kommer hertil i April til Be- gyndelsen af Maj og drager bort i August til September. Den dobbelte Bekkasin, Horsegøgen, Stensneppen, Hingst- fugl, Rønnefugl, norsk: Enkelt Bek- kasin, Mækregauk, Raagjeit, Gal- linago gallinago, er noget mindre end foregaaende og kendes fra denne paa. at den mangler tydelige Tværbaand paa Vingerne, og at yderste Svingfjers Yderfane er hvid. Dens Foraarstræk falder noget tidligere end Tredækkerens, ligesom den forlader Landet