Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Belladonnarod 88 Benkul dens Lægerne nu til Dags foretrækker det sikrere virkende Atropin. Belladonnarod. Radix Belladonnæ af Atropa Belladonna, indeholder Bella- donnaalkaloider og har Betydning som Raa- materiale til Fremstillingen af Atropin. Den er noget grenet, lys graabrun, indvendig hvid- gul og melet, i Reglen flækket paa langs. Den indeholder rigelig Stivelse. Belléme, B e 11 e s m e, kaldes en Slags groft Hampelærred til Madrasser og Sække, som tilvirkes i Frankrig i Byen af samme Navn. Beflit er et Sikkerhedssprængstof, bestaa- ende af c. 84 % Ammoniumnitrat og c. 16 % Dinitrobenzol. Belloform er et Desinfektionsmiddel, der fremstilles ved Behandling af Kulbrinter med Formaldehyd, og som danner en i Alkohol op- løselig Vædske, der lader sig blande med Vand. Belmontin kaldes en Slags Paraffin, der ud- vindes af Raapetroleum og bruges i Lysfabri- kationen. Beluga, Hvidfisk, se Tran; bruges og- saa som Betegnelse for Husblasstøren (se Stør). Belvedererosiner er en Slags Rosiner fra Calabrien, der navnlig forsendes fra Livorno til England, sædvanlig trukne paa Traade. Ben af større firfødede Dyr saasom Heste, Hornkvæg, Hjorte etc. udgør en betydelig Handelsvare, idet de danner Raastoffet for Fabrikationen af Benkul, Benmel, Benlim og Fosfor og for Fremstillingen af en stor Del Drejerarbejder og andre Bensager. Til sidst- nævnte Brug er det navnlig de faste Rør- knogler af større Dyr, især Okser, Hjorte og Heste, som finder Anvendelse. Af Okse- benene er det navnlig Fodledsknoglerne som benyttes, da de højere liggende Led er for haarde, skøre og uensartede. Knoglerne af Baglemmerne er stærkere og bedre end de af Forlemmerne. Ledenderne bliver først af- savede, hvorefter Marven, der bruges til Po- made, Smørelse m. m., bortskaffes, og ved den paafølgende Blegning kan Materialet da blive lige saa hvidt som eller hvidere end Elfenben (se denne Artikel, hvor ogsaa Benenes ind- vendige Struktur er illustreret). Hesteben er tættere og haardere end Okseben, men la- der sig vanskeligere bearbejde og fremkom- mer ikke i saa stor Mængde som disse. Hjor- te b e n, og da navnlig Elsdyrben, er de hvideste og fineste men temmelig skøre. De benyttes især til Klavertangenter og Kniv- skafter. Skal Benene farves, hvilket dog nu til Dags ikke meget anvendes, maa de først befries for det indeholdte Fedt. Angaaende de andre Anvendelser af Ben, se B e n a s k e, Benfedt, Benkul, Benmel, Gelatine og Lim. Benaske, brændte Ben, hvid Spo- d i u m, faas ved Ophedning af Ben i Luften, hvorved de organiske Bestanddele brænder bort, medens de uorganiske Stoffer bliver til- bage med de oprindelige Knoglers Form, Brændingen foregaar sædvanlig i Skaktovne, cg naar Massen her først engang er antændt, kan man vedblive at indfylde friske Ben for- oven, medens Benasken tages ud forneden. Den pulveriseres derefter og danner saaledes et hvidt Pulver, der bestaar af 70—85 % Kal- ciumfosfat, 9—40 % Kalciumkarbonat samt Magniumsfosfat og Kalciumfluorid. Benaske benyttes til Fremstilling af Fosfor, Gødning, ■ Mælkeglas og Emalje og til Polering af Guld og Sølv, og kommer bl. a. til Europa fra Syd- amerika, hvor Benene benyttes som Brænd- sel i Kødekstraktfabrikkerne. Bend er den norske Betegnelse for et kort, bøjet Rørstykke. Benedikterod se N e 11 i k e r o d. Benediktinerlikør er en Likør, der oprinde- lig udelukkende kom fra Benediktinerklostret Fécamp i Departementet Seine inférieure, men som nu fremstilles mange andre Steder. Flaskerne bærer Indskriften D. O. M., hvilket er en gammel romersk Tempelindskrift. Af- kortning for »Deo optimo maximo« (indviet til den bedste og højeste Gud). Den indehol- der c. 50 % Alkohol og c. 30 % Sukker. Benfedt (Knochenfett; Bone fat, Yellow grease; Qraisse d’o s eller Petit snif) er det i Knoglerne indeholdte Fedt, der navnlig fremstilles af Okse- og Faarefødder, idet disse efter at være befriede for Klovene brækkes itu og udkoges med Vand, hvorefter Fedtet ved rolig Henstand samler sig paa Overfladen og kan skummes af. Det vindes ogsaa i stor Mængde som Bi- produkt ved Fremstillingen af Benmel, dels paa den her nævnte Maade, hvorved faas et Udbytte af 2—5 % Fedt, dels ved Ekstraktion med Benzin o. 1., hvorved faas et Udbytte af 7 % Fedt. Benfedt af gamle, mere eller min- dre raadne Knogler, som er det væsentligste Raamateriale, lader sig vanskelig rense og benyttes hovedsagelig til Fremstilling af Stea- rin og Sæbe, medens Fedtet af friske Knogler ved Udpresning i Kulden giver en næsten hvid, tykflydende, lugt- og smagløs Olie, B e n o 1 i e, der meget vanskelig bliver harsk og derfor egner sig godt til Smørelser i Ure og finere Maskiner, Den faste Presserest bru- ges i Lysefabrikationen. Dersom Benfedt ikke presses, danner det en blød, smidig Masse, der, dersom den er fremstillet ved Udkogning og indeholder mindre end 50 % frie Fedtsyrer, kan bleges ved efter hinanden følgende Behandlinger med Soda, Kaliumbi- kromat og rygende Saltsyre, og gentagne Ud- vaskninger med kogende Vand. Det saaledes behandlede Benfedt bliver ligeledes meget vanskelig harsk og er derfor udmærket egnet til Smørelse og til Blødgøring af Læder. Beng se Indisk Hamp. Bengalin se I n d u 1 i n e r. Bengalsk Husblas se Agaragar. Benglas se Mælk e gla s. Bengués Balsam bestaar af Mentol og Me- tylsalicylat, udrørt i en lanolinholdig Salve- masse og benyttes til Indgnidning mod reu- matiske Smerter. Bengødning se Benmel. Benicarlo og V i n c r o z er røde, kraftige Vine fra Valencia, der undertiden henregnes til Alicantevinene, men som dog foretrækkes for og har en noget anden Karakter end disse. Med Alderen bliver de tørre og faar en meget ubehagelig, syrlig Smag. Navnlig den stærke og stærkt farvede Benicarlo egner sig for- trinligt til Forskæring af lettere Vine og be- nyttes i stor Mængde hertil baade i Frankrig og Nordeuropa. Benitoit er et blaat, gennemsigtigt Mineral, der bestaar af Baryum- og Titansilikat. Det findes i Kalifornien og slibes som Smykkesten. Benkul, B e n s o r t, S p o d i u m, er et Stof, der fremstilles ved Glødning af Ben uden Luf-