Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Benlim 89 Benzin tens Adgang. Ved denne Ophedning dannes en Del ildelugtende, brændbare Luftarter, tjæreagtige Stoffer og ammoniakholdigt Vand, medens Benkullene bliver tilbage i de luk- kede Beholdere eller Ovne, i hvilke Forkul- ningen foregaar. Kullene har de anvendte Bens Struktur og indeholder naturligvis alle de mineralske Bestanddele, navnlig Kalcium- fosfat og Kalciumkarbonat, som bevirker den fine Fordeling af Kulstoffet, paa hvilken Ben- kullenes Anvendelse beror. Førend Forkul- ningen foregaar, maa Benene befries for Fedt ved Ekstraktion med Benzin, da der ellers dannes ganske værdiløse Glanskul. Efter Glødningen maa Kullene afkøles uden Luf- tens Adgang, og de bliver derefter knuste og sigtede. Det fineste Pulver anvendes til Farve, Skosværte og til Superfosfat, medens de gro- vere Dele benyttes til Affarvning af forskel- lige organiske Vædsker, navnlig Sukkersaft. Denne Anvendelse af Benkullene beror paa, at de ligesom alt porøst Kul, men i en ganske særlig høj Grad besidder den Ævne at ab- sorbere Salte, Farvestoffer og forskellige an- dre organiske Stoffer, naar disse er til Stede i opløst Tilstand, idet de ved en ejendomme- lig Overfladevirkning tiltrækker disse Stoffer og fastholder dem i deres Porer. Til Affarv- ning af Vædsker, som indeholder Syrer og Alkaloider, kan de almindelige Benkul ikke benyttes paa Grund af deres Indhold af Kalk- salte. Til saadant Brug fremstilles derfor en særlig Slags rensede Benkul, men i mange Tilfælde foretrækker man dog ogsaa for disse rensede Benkul, de endnu virksommere saa- kaldte Blodkul, Dyrekul (C a r b ^a-n i- m a 1 i s), som fremstilles ved Inddampnin'g; af-. Blod med 15—20 % Potaske, Glødning uden Luftens Adgang, Udkogning af Kullene først med Saltsyre og derpaa med Vand, hvorefter de gaar i Handelen enten efter at derkastet en Tørring og fornyet Udglødning eller som et fugtigt Pulver. Efter at Benkul- Icne i selve Sukkerfabrikkerne nu overalt er fortrængte af Svovlsyrling (se Sukker) be- nyttes de nu hovedsagelig i Raffinaderierne. Benlim se Lim. Benmel, der fremstilles ved Pulverisering af Ben efter forskellige forudgaaende Behand- linger, finder stor Anvendelse i Landbruget, hovedsagelig som Gødningsstof men ogsaa som Foderstof. Skal Benene bruges til Gød- ning, bliver de som Regel først ekstraherede med Benzin, hvorved Fedtet udvindes, og derefter undertiden udkogte med Vand under Tryk, hvorved Limen fjærnes; derpaa tørres Benene og males saa fint som muligt, og Va- ren er da færdigt Handelsprodukt. Da det i Benmelet forekommende Kalciumfosfat er til Stede som Trikalciumfosfat, der er uopløse- Hgt i Vand og kun langsomt paavirkes af de i Jordbunden tilstedeværende Syrer, er det nødvendigt for at faa en god Virkning af Ben- melet, at dette er malet saa fint som muligt. Undertiden anvendes Benmelet ogsaa som Raastof i Superfosfatfabrikkerne, hvortil ogsaa Affaldet fra Benkulfabrikationen benyttes. Alt eftersom Limen er mere eller mindre udkogt af Benene, indeholder Benmelet mindre eller mere Kvælstof og gaar derefter i Handelen i forskellige Kvaliteter, nemlig som »N o r- m a 11 Benmel« eller »Benmel Nr. 0« med 4—5,3 % Kvælstof og 19—22 % vandfri fosforsyre, »B e n m e 1« med 3—4 % Kvælstof og 21—25 % vandfri Fosforsyre og »A f 1 i- met Benmel« med 1—3 % Kvælstof og 24—30 % vandfri Fosforsyre. Ofte indeholder Handelsvaren større eller mindre Mængder fintmalet Hud og Haar, der forøger Kvæl- stofmængden, men en saadan Indblanding lader sig let paavise, naar Pulveret behandles med Kloroform, i hvilket Benmelet synker tilbunds, medens Hud, Haar o. 1. svømmer ovenpaa. Benolie se Benfedt og Behenolie. Bensort se B e n k u 1. Bentræ. ikke at forveksle med Benved (s. d.), kaldes Vedet af den i Danmark og Norge vildtvoksende Dunet Gedeblad, norsk: Ledved, Lonicera xyloste- um, der er meget sejt og af alle europæiske Træsorter er mest modstandsdygtigt mod Vejrets Indvirkning. Det finder en Del An- vendelse til Drejerarbejder og forskellige Ma- skindele. Bentræ anvendes ogsaa undertiden som Betegnelse for Vedet af forskellige Arter Ilex og Viburnum. Benved, norsk B e j n v e d, er et i Dan- mark vildtvoksende og i Norge paa enkelte Steder dyrket Træ eller Busk, Euonymus europæus, med firkantede Grene og grøn Bark. Blomsterne er grøngule, og Frugten er cn ved Modningen skarlagenrød Kapsel, der hideslutter indtil 8 rødliggule Frø; Vedet er hvidgult, mat, ensartet og temmelig haardt Det finder en Del Anvendelse til mindre Drejerarbejder og Træskærerarbejder, bl. a. til Skafter paa forskellige Instrumenter, Mo- dellerpinde, Tandstikkere, Ladestokke o. I., men er ike synderlig holdbart. Det anvendes ogsaa tff^remstilling af Trækul, der navnlig bruges semi Tegnekul og i Krudtfabrikatio- nen. I Frøe^'5iindes et Stof, Euonymin (s. d.), der finder nogen medicinsk Ånven- jfølse. Vedet benævnes undertiden B en træ ---- Benzaldehyd se Bittermandelolie. Benzin, Petroleumsbenzin, Gas- olin, er den Del af Raapetroleumen, der ved dennes Oparbejdning til Petroleum overde- stillerer mellem c. 40 og 150 °. Denne saa- kaldte Raabenzin bliver ved yderligere Rektifikation skilt i en Del forskellige Frak- tioner, nemlig følgende: Petroleums- æter, Petroleumsnafta, Kanadol, Danforths Olie, der koger ved 400—70°, har en Vægtfylde af 0,64—0,70 og navnlig bruges som Opløsningsmidler for Harpikser og Olier, som Pletvand og til Karburering af Qas; Benzin, der har Kogepunkt 70°—120°, en Vægtfylde af omtrent 0,70 og som bruges til kemisk Vask, til Ekstraktion af Fedt af Ben Gg olieholdige Frø samt til Benzinmotorer (bedst med Kogepunkt 80—90°); den Benzin, der har et Kogepunkt 70—80 °, kaldes ofte Gasolin; Ligroin med Kogepunkt 120— 135 0 og Vægtfylde c. 0,73, der benyttes som Brændstof, i særlige Lamper; Pudseolie, »mineralsk Terpentinolie«, med Kogepunkt 135—175° og Vægtfylde 0,775— 0,785, der benyttes til Rensning af Maskin- dele og som Erstatning for Terpentinolie ved Fremstillingen af Fernisser og Oliefarver. Hvad der i Handelen gaar under Navn af Benzin, er dog sædvanlig navnlig den Del, der overdestillerer mellem 60° og 90°. Op- rindelig anvendtes Navnet Benzin som Beteg- nelse for Benzol (s. d.), der kom i Hande-