Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Benzinoform 90 Benzoéharpiks len under Navn af Brønners Pletvand og brugtes til at borttage Fedtpletter af Tøj. Da imidlertid den billigere Petroleumsbenzin fremkom og fandt samme Anvendelse, og da Benzol fik en saa stor Betydning ved at danne Raamaterialet for Tjærefarvefabrikationen, holdt man de to Benævnelser mere og mere adskilte, og nu bruges Betegnelsen Benzin kun om Petroleumsbenzin, medens Stenkuls- tjærebenzin kaldes Benzol. Den rensede Ben- zol har en lignende Lugt som Benzin, men dens Iblanding i Petroleumsbenzin kan paa- vises paa den Maade, at man til 1 cm3 af den Benzin, der skal undersøges, sætter 5—10 cm3 af en Blanding af 2 Dele Salpetersyre og 1 Del Svovlsyre, opvarmer Blandingen svagt og derpaa fortynder den med den 3—4 dob- belte Mængde Vand. Ved Tilstedeværelse af Benzol opstaar paa denne Maade forskellige Nitroforbindelser, der kendes paa deres Lugt, som minder om Bittermandelolie. Foreligger Stofferne i ren Tilstand, kan de kendes fra hinanden bl. a. derpaa, at Benzin ikke opløser Asfalt og Karbolsyre, hvilke Stoffer er op- løselige i Benzol, at absolut Alkohol kun op- løser sit halve Rumfang Benzin, men blander sig i alle Forhold med Benzol, og endelig ved deres Forhold ved Behandling med Salpeter- syre og Svovlsyre som nævnt ovenfor. Paa Grund af den Lethed, hvormed den fordam- per, og den Lethed, hvormed de udviklede Dampe antændes, er Benzin meget brandfar- lig og bør derfor aldrig anvendes i Nærheden af Ild. Den hører til de i Bekendtgørelse af 4. Juli 1891 angaaende Oplag af brandfarlige Vædsker omhandlede Stoffer, som afgiver an- tændelige Dampe ved en lavere Temperatur end 40°, og henhører derfor under Klasse B. Benzinoform se Klorkulstof. Benzoas er den latinske Betegnelse for et B e n z o a t eller benzoesurt Salt. B. bismuticus, Vismutbenzoat, er et hvidt Pulver uden Lugt og Smag og uopløse- ligt i Vand. Det bruges i Medicinen mod Di- arrhoe, især hos Børn. — B. cocaicus se Kokain. — B. f e r r i c u s, F e r r i b e n- z o a t, er et rødligbrunt Pulver, uden Lugt og Smag, uopløseligt i Vand men frisk tilbe- redt opløseligt i Levertran, hvilken Opløsning har medicinsk Anvendelse til kirtelsyge Børn. — B. lithicus, Litiumbenzoat, er et hvidt, silkeglinsende Pulver, som ikke opløses af Vand eller Alkohol; Smagen er sødlig salt. Det bruges mod Gigt (ved urinsur Diatese). — B. magnesicus, Magniumben- z o a t, er et hvidt, luftbestandigt Pulver, der opløses i Vand og Alkohol, og som anvendes i Medicinen som feberstillende Middel. — B. naphtolicus se Naftol. — B. natri- cus, Natriumbenzoat, er et hvidt Pul- ver eller farveløse, naaleformede Krystaller, som let opløses i Vand men mindre let i Al- kohol, og som bruges i Medicinen ved urinsur Diatese og som Konserveringsmiddel. — B. natrico coffeicus, Kaffeinnatri- u m b e n z o a t se K a f f e i n. Benzoazurin er et Azofarvestof, der kommer i Handelen som et blaasort Pulver, der op- løses i Vand med blaaviolet Farve og bruges til Blaafarvning af Bomuld. Karakteristisk for Farvestoffet er det, at den dermed far- vede Bomuld ved Opvarmning bliver rødlig, ved Afkøling igen blaa. Benzocyanin se Benzoindigoblaat. Benzoéfedt, A d e p s eller Axungia ben- zo a t a, finder Anvendelse til Fremstillingen af Pomader og Salver og tilberedes ved at man lader pulveriseret Siambenzoé henstaa i et Par Timer udrørt i smeltet Svinefedt ved en Temperatur af c. 80°. Derefter frasies Fedtet gennem et Stykke Gaze og omrøres, indtil det stivner. Benzoéfedt, der har en gul- lig Farve og lugter af Benzoe, er særdeles holdbart, navnlig naar det holdes opbevaret paa et køligt og mørkt Sted. Benzoeharpiks (Benzoéharz; Qum Benjamin; Benzoin; Resina Ben- zoe, Benzoin um eller Asa d u 1 c i s) er en Harpiks, der faas af Benzoétræet, S t y r- a x benzoin, der vokser i en stor Del af Bagindien, navnlig i Kambodja, Siam og Ko- chinkina, samt paa Sumatra, Java og Borneo. En Dyrkning af Træet finder navnlig Sted i de nævnte Lande i Bagindien, paa Sumatra og i Singapore. Harpiksen indvindes paa den Maade, at man, naar Træet har naaet en Al- der af 6 Aar, begynder at gøre Indsnit i den øverste Del af Stammen og gentager dette indtil 4 Gange om Aaret, indtil Træet har naaet sit 16.—19. Aar, efter hvilken Tids For- løb den udflydende Harpiks bliver saa mørk cg svagt lugtende, at den ikke mere kan bru- ges. Noget før dette Tidspunkt fældes Træet, og ved Opskæring vinder man da paa en Gang al den resterende Harpiks. Benzoe kommer i Handelen væsentlig i tre Former, nemlig som Taarer (Benzoe in lacry- m i s), som Mandelbenzoé (B. amyg- d a 1 o i d e s) og som almindelig eller B1 o k b e n z o é (B. in m a s s i s). Benzoe i Taarer danner løse, draabeformede eller flade Stykker, der har et Gennemsnit af indtil 3, sjældnere 4 eller 5 cm. Taarerne er i frisk Tilstand hvide, bliver senere gulligrøde eller brunlige men beholder derved deres opal- agtige Udseende. Selv om de er mørktfarvede udvendig, er de som Regel rent hvide paa en frisk Brudflade. Mandelbenzoé danner uregel- mæssigt formede Brudstykker, der bestaar af en rødligbrun, fintkornet og temmelig haard Gruhdmasse, i hvilken talrige, oftest 0,5—1 cm lange, hvide, mandelformede Stykker ligger fordelte. Blokbenzoé er en lignende Vare som Mandelbenzoé men mere mørkfarvet og min- dre ren og kommer i Handelen i Form af store Blokke, der er stærkt forurenede af forskel- lige Planterester, og som udvendig har Aftryk enten af Jutesække eller af en Slags store Sivblade, der benyttes til Indpakning. Disse Aftryk findes dog ikke paa Sumatrablokben- zoé, der kommer i Handelen i Trækister. E1- ter Produktionsstedet skelner man mellem føl- gende Sorter: Siambenzoé, der anses for den fineste, og som navnlig fremkommer som Taarer, der har en fin vaniljeagtig Lugt og smelter ved c. 75°, men ogsaa som Mandel- benzoé, hvis Grundmasse smelter ved 95°, Mandlerne ved 85°. Kalkuttabenzoé fremkommer som Blokbenzoé, sædvanlig smudsigt graabrune og skøre Blokke, der er stærkt forurenede og indeholder mange gan- ske smaa, hvide Mandler. Sumatra- eller Penangbenzoé kommer i Handelen i Trætønder eller -Kister, og danner en choko- ladebrun Masse, hvis øverste Lag indeholder langt flere Mandler end de underste. S i n g a- porebenzoé kommer i Handelen som en meget smuk Mandelbenzoe med en lysebrun