Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Benzoesyre 91 Benzol Grundmasse og hvide, udvendig svagt kød- i og lugter svagt branket ved Siden af Benzoé- farvede Mandler med en meget fin, vanilje- agtig Lugt. Ogsaa fra Brasilien kommer en Del Benzoé i Handelen. Benzoéharpiks indeholder som Hovedbe- standdele forskellige Salte af Benzoesyre og Kanelsyre samt Vanilin. Ved Ophedning smel- ter den under Udbredelse af en behagelig vaniljeagtig Lugt og afgiver samtidig Dampe af Benzoesyre og Kanelsyre i meget veks- lende Forhold. Saaledes indeholder Siamben- zoé kun et forsvindende Spor af Kanelsyre, medens dette i meget betydelig Mængde er til Stede i Sumatra- eller Penangbenzoe. Til Indvinding af Benzoesyre maa derfor paa Apotekerne kun benyttes Siambenzoe. Et Ind- hold af Kanelsyre i Harpiksen kan paavises ved at pulverisere denne, udkoge den med Vand, filtrere, inddampe Filtratet noget og derpaa opvarme det til noget under Koge- punktet efter Tilsætning af Kaliumpermanga- nat. Er Kanelsyre til Stede, vil den derved omdannes til Benzaldehyd, der kendes paa sin Lugt (Bittermandelolie). Benzoéharpiks bruges i stor Mængde i Parfumeriet, dels som Tilsætning til Fedt, der skal bruges til Ud- trækning af vellugtende Blomster, dels til for- skellige Parfumer og Pomader. Endvidere finder den Anvendelse til Fremstilling af Åni- linblaat, i Tøjtrykkeriet og i Fernisf abdika- tionen, til Parfumering af Spirituslaffi og Fer- nisser samt til Fremstilling af fotogråfisk-Ne- gativlak. I Medicinen finder den Åim^idelsø. til Fremstilling af Benzoédraaber-^g Saarbalsam (se Benzoétinktur) og til Fremstilling af B e n z o é f e d t (s. d.). End- videre anvendes i Medicinen den af Harpiksen fremstillede Benzoesyre (s. d.). Benzoé- harpiks forfalskes ved Sammensmeltning med Kolofonium, Damaraharpiks, Storaks, Terpen- tin o. 1., hvilke Tilsætninger kun kan paavises ved en nøjagtig kemisk Undersøgelse. Benzoesyre, Fenylkarbonsyre (Ben- zoésåure; Benzoic acid; Acide benzoic; Acidum benzoicum), fore- kommer foruden i Benzoé ogsaa i forskellige andre Harpikser og Balsamer, saaledes bl. a. i Peru- og Tolubalsam og kan iøvrigt frem- stilles bl. a. ved Oxydering af Bittermandel- olie og Benzylalkohol og ved Destillation af Ftalsyre med Kalk. Til teknisk Brug frem- stilles Benzoesyre ogsaa af den i Heste- og Kourin forekommende Hippursyre paa den Maade, at Urinen inddampes, filtreres og der- paa behandles med Saltsyre, hvorved der ud- skilles Krystaller af Hippursyre. Disse spaltes ved Behandling med Saltsyre under Dannelse af Benzoesyre, og denne renses yderligere. Ogsaa af Ftalsyre fremstilles Syre til teknisk Brug ved Ophedning af en Blanding af Ftal- syre og Kalk flere Timer til 300—350°, hvor- efter det dannede Kalciumbenzoat renses og ved Behandling med Saltsyre omdannes til Kalciumklorid og Benzoesyre. Disse to Maa- der er imidlertid ved at fortrænges af en an- den Fremstillingsmaade ved Behandling af det af Stenkulstjære udvundne Toluol med Klor, iivorved dannes Benzoétriklorid, der ved Be- handling med varmt Vand under Tryk omdan- nes til Benzoesyre. Til medicinsk Brug frem- stilles Syren ogsaa ved Ophedning af Siam- benzoe, hvorved den sublimerer i Form af bladede eller naaleformede Krystaller, som er farvede svagt gulligt, har en silkeagtig Glans lugten. I renset Tilstand danner Benzoesyren glin- sende, hvide Blade eller Naale, der smelter ved 121° og koger ved 250°, men som for- damper ved langt lavere Temperatur, alle- rede stærkt ved 145 °. Den opløses i omtrent 370 Dele koldt Vand, langt lettere i kogende Vand samt let i Alkohol og Æter. At Syren til medicinsk Brug er fremstillet ved Subli- mering af Siambenzoe, kendes paa følgende Forhold: Naar 1 g Benzoesyre opvarmes til 80° i et løst tildækket Reagensglas med 1 g Kaliumpermanganat og 10 g Vand, maa Blan- dingen efter Afkøling ikke lugte af Bitter- mandelolie, hvilket den vil gøre, dersom der til Fremstillingen har været anvendt en al de kanelsyreholdige Harpikser. Naar 0,1 g af Syren behandles med 1 g Ammoniakvand, skal der dannes en gullig eller brunlig uklar Opløsning. Udskilles Benzoesyren heraf ved Tilsætning af 2 g fortyndet Svovlsyre og til- sættes uden Filtrering 5 g Kaliumpermanga- natopløsning, skal den ovenstaaende Vædske efter 8 Timers Forløb være næsten farveløs. Affarvningen skyldes her de brankede Stoffer, der danner sig ved Harpiksens Ophedning og sublimerer over sammen med Syren, og som iWø:)indes i den Syre, der er fremstillet ved Udkogning af Harpiksen med Soda eller paa en af-de andre nævnte Maader. En Tilstede- værelse af Klor i Præparatet vil tyde paa et af Toluol fremstillet Præparat. Syren bør op- bevares i vel tillukkede Kar, afsondret fra I Tekniken benyttes Benzoesyren til. af Tjærefarver, som Konserve- ringsmiddel, i Parfumeriet, i Tøjtrykkeriet og Silkefarveriet og til Fremstilling af forskellige organiske Forbindelser, bl. a. forskellige vel- lugtende Alkylsalte, f. Eks. Metylbenzoat, der gaar i Handelen under Navn af N i o b e s- sens. Benzoésyresulfinid se Saccharin. Benzoétinktur, Benzoédraabe r, Tinc- tur a Benzo e s, er en filtreret Opløsning af ’ Siambenzoe i 95 0 % Alkohol, der bruges som Tilsætning til forskellige kosmetiske Midler, f. Eks. »Rosenmælk« og »Jomfrumælk«, der er Blandinger af Benzoétinktur med Rosenvand, »Skønhedsmælk«, der bestaar af en Mandel- emulsion, til hvilken der er sat Benzoétinktur og forskellige vellugtende æteriske Olier. Den ’ bruges ogsaa til Fernisering af engelsk Hefte- plaster. Sammensatte Benzoédraa- be r, Tinctura benzoes composita, Saarbalsam, fremstilles ved Udtrækning I af Siambenzoe, Aloe og Perubalsam med Al- . kohol, og anvendes undertiden ved Saarbe- handlingen. Benzoflavin se Akridinfarvestoffer. Benzograat er et Azofarvestof, der gaar i i Handelen som et graasort Pulver, der er op- løseligt i Vand med rødbrun Farve, og som bruges til Graafarvning af Bomuld. Benzoindigoblaat er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et graat Pulver, der er opløseligt i Vand med violet Farve, og som farver Bomuld indigoblaa. Nærstaaende Far- vestoffer er B e n z omar in ebl aa t. Ben- zo c y an i n os Kongoægteblaat. Benzol, Fenylbrinte, er en saakaldt aromatisk Kulbrinte, der findes i stor Mængde i den Stenkulstjære, der vindes som Bipro- dukt ved Gasfabrikationen, samt i forskellige