Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Benzomarineblaat 92 Berberissaft mineralske Olier, navnlig i den fra Burma, men dannes forøvrigt ogsaa i ringe Mængde ved Ophedning af de fleste organiske Stoffer til Rødglødhede. Til dets Fremstilling anven- des de Dele af Stenkulstjæren, de saakaldte »lette Olier«, der destillér er ved en Tem- peratur under 170 °. Disse bliver først rensede ved Omdestillation og afvekslende Behandling med Natronlud, Vand og Svovlsyre, hvorefter de igen underkastes en brudt Destillation, saaledes at den ved 70—1400 kogende Del op- samles for sig og danner det saakaldte Raa- benzol, der gaar i Handelen ogsaa under Navn af 50- eller 90 %-hoIdig Benzol, og som væsentlig bestaar af Benzol og en anden Kul- brinte, Toluol. 50 % og 90 % indeholder hen- holdsvis 50 og 90 % Bestanddele, der destil- lerer ved Temperaturer til 100°. Som en tredje Fraktion faas af de »lette Olier« den s. k. S o 1 v e n t n a f t a (s. d.), der undertiden kaldes tung Benzol. Selve Belysnings- gassen indeholder en rigelig Mængde Benzol, som man udvinder af Gassen ved at lede denne gennem Alizarinolie, der optager Benzolet og afgiver det igen ved Destillation. Ved yder- ligere Destillation og Udfrysning af den Del, der koger mellem 80 og 90°, faas den rene Benzol som en farveløs, let bevægelig, ejen- dommelig lugtende Vædske, der koger ved 80,4 °, og som ved 00 stivner i Form af store Krystalblade. Vægtfylden er ved 15° 0,8841. Det er uopløseligt i Vand, derimod let opløse- ligt i Alkohol, Æter og Kulstofsulfid, Dampene antændes let (det er brandfarligt), og Væd- sken brænder da videre med en lysende, stærkt sodende Flamme. Det i Handelen gaa- ende rene Benzol »B 1 a a o 1 i e« indeholder endnu Spor af Toluol og forskellige andre Kulbrinter. Det danner ligesom Toluol Ud- gangspunktet for Fremstillingen af en Række meget vigtige Tjærefarvestoffer og forskellige andre aromatiske Forbindelser, bl. a. Nitro- benzol, og endvidere paa Grund af den Let- hed, hvormed det opløser mange organiske Stoffer, saasom Fedt, Harpiksarter og Kaut- sjuk, som Opløsningsmiddel for disse. Navnlig benyttes det meget til Fremstilling af Kaut- sjukopløsninger; til Karburering af Vandgas og Luftgas bruges enten den ovenfor nævnte »lette Olie« eller den mere eller mindre ren- sede Benzol, og navnlig egner den Raabenzol, der kan indvindes i Koksfabrikkerne, og som er meget rig paa Benzol, sig i høj Grad hertil. Benzol finder ogsaa mere og mere Anvendelse til Drift af Automobilmotorer o. !., enten alene eller blandet med Alkohol. løvrigt kan det bemærkes, at de forskellige Arter Stenkul Kiver Tjære med meget forskelligt Indhold af Benzol. Benzol kom oprindelig i Handelen under Navn af Benzin eller Brønners Pletvand og benyttedes udelukkende til Borttagelse af Pletter; da den billigere og mindre stærkt lugtende Petroleumsbenzin fremkom, fortrængte den Benzolen til dette Brug, og naar man nu siger Benzin uden vi- dere Tilføjelse, menes altid Petroleumsbenzin, medens Benzol endnu undertiden kaldes Sten- kulsbenzin eller Stenkulsnafta. Benzomarineblaat se Benzoindigoblaat. Benzomørkegrønt er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et graasort Pulver, der er opløseligt i Vand med mørkegrøn Farve, og som bruges til Grønfarvning af ubejdsst Bomuld, Halvuld or Halvsilke. Benzonitrolbrunt 5 B er et Azofarvestof,. der gaar i Handelen som et brunt Pulver, del- er opløseligt i varmt Vand med en gulligbrun Farve, og som bruges til Brunfarvning af Bomuld. Benzonitrolbrunt G er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et brunt Pulver, der er opløseligt i varmt Vand med orangebrun Farve, og som bruges til Farvning af ubejdset Bomuld. Benzonitrolbrunt 2 R er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et bronzeglinsende brunt Pulver, der er opløseligt i varmt Vand med orangebrun Farve, og som bruges ti! Farvning af ubejdset Bomuld. Benzoolivin er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et sort Pulver, der er opløse- ligt i Vand med mørkegrøn Farve, og som bruges til at farve ubejdset Bomuld oliven- grøn. Benzopurpurin 4 B er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et brunt Pulver, der op- løser sig i Vand med brunrød Farve, og som i ringe Mængde bruges til Rødfarvning af Bomuld. Benzoreinblaat er et Azofarvestof, der kom- mer i Handelen som et blaasort Pulver, der opløses i Vand med blaa Farve, og som far- ver ubejdset Bomuld ren blaa. Nærstaaende Farver er Diaminblaat RW og BO, Diaminbrillantblaat G, Diaminny- blaat R og Q, Chikagoblaat, Chi- kagograat, Diaminogenblaat, Di- az o b I a a t, Kolumbiablaat G og R. (Se ogsaa Diaminblaat 3 R). Benzosortblaat G er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et sort Pulver, der er opløseligt i Vand med blaasort Farve, og som. farver ubejdset Bomuld sortblaa. Benzoylperoxyd se Lucidol. Benzylalkohol er en ved 2040 kogende, olieagtig Vædske, der er opløselig i Vand og Alkohol, og som benyttes i Parfumeriet. Den fremstilles af Bittermandelolie. Benzylmorfin se P e r o n i n. Benzylviolet se M e t y 1 v i o 1 e t. Berberin er et Alkaloid, som forekommer i Træet og Roden af Berberis og i en Mængde andre Planter, navnlig tilhørende Ranunkelfamilien og voksende i varmere Kli- maer. Det danner gule, fine Krystalnaale uden Lugt, men med en meget bitter Smag, er tungt opløseligt i koldt Vand, let opløseligt 1 varmt Vand og Alkohol. Med Syrer danner det Salte, der tidligere har fundet nogen An- vendelse i Medicinen og til Gulfarvning af Uld og Silke. Berberis er et indtil 4 m højt, tornet Træ med ægformede, savtakkede Blade og gule, vellugtende Blomster, siddende i en stor Klase. Frugten er et aflangt, ved Modningen syrligt, rødt Bær. Planten vokser vildt enkelte Steder i Danmark og Norge og har tidligere været meget dyrket baade i Haver og som Hegn- plante, men er nu i Færd med at forsvinde som saadan, da den er Værtsplante for en af de Rustsvampe, der angriber Korn- og Græs- sorterne, Det gullige, haarde og tunge Ved benyttes undertiden til mindre Drejer- og Træskærerarbejder samt til Fremstilling af Trækul. Berberissaft (ogsaa kaldet »é p i n e v i- n e t«), Saften af Berberisbærrene, minder i Udseende og Lugt noget om tarvelig Rødvin.,