Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Berg- 93 Berlinergrønt men har en stærk sur Smag. Den anvendes i Garverierne, navnlig i Østerrig, under Efter- arbejderne (»Tougningen«) til at rense Læde- rets Narv for Fedt og give den Glans. Berg-, norsk = Bjerg- (s. d.). Bergaméestapeter kaldes Tapeter, der op- rindelig vævedes i Bergamo af Floksilke, Uld, Hamp, Bomuld og Fæhaar, og som nu ogsaa fremstilles i Belgien, Bøhmen o. fl. St. Bergamot, P er g am o t, er dels Navnet paa en Slags Pærer, dels Navnet paa en Orange, der faas af det i Sydeuropa voksende Ber- gamo tt r æ, Citrus bergamia. Frugten er pære- eller kugleformet, mindre end Appel- sinen, og har et syrligt, bittert Kød og en tynd, guldgul Skal, der indeholder en rigelig Mængde æterisk Olie, Bergamotolie. De kommer navnlig i Handelen fra Kalabrien, Sicilien, Lombardiet og Nizza. Bergamotolien er brungul eller honningfarvet, undertiden svagt grønlig paa Grund af et Indhold af Kob- ber, har en bitter Smag og en meget behage- lig Lugt. Den vindes som Regel ved Presning af de ituskaarne Skaller og har i saa Fald en Vægtfylde = 0,882—0,886 og indeholder 5—6 % ikke flygtige Stoffer. Den kan vel skilles fra disse ved Destillation, hvorved faas en farveløs Olie med Vægtfylde — 0,870—0,880, men denne saakaldte rektificerede Olie er be- tydelig mindre vellugtende end den ved Pres- ning fremstillede. Den forfalskes hyppigt ved Tilsætning af Terpentinolie, Citronolie, Pome- ransolie, Cedertræolie, Qurjunbalsamolie og fede Olier, hvilke Tilsætninger som Regel kun kan paavises ved en nøjagtig Undersøgelse. En ikke sjælden benyttet Prøve, nemlig Oliens Opløselighedsforhold i Alkohol, er gans£g~ værdiløs og kan let føre til gale .Resultater i éen ene eller anden Retning. Ved Inddamp- ning paa Vandbad maa den pressede ikke efterlade mere end 6 % og ikke synderligt mindre end 5 % ikke flygtige Stoffer. Den anvendes meget i Parfumeriet og Likørfabri- kationen. Bergamotte kaldes i Frankrig en Slags grove, lærredsagtigt vævede, ikke overskaarne Uldtøjer. Bergensfisk se Torsk. Bergerac er middelgode, røde og hvide Vine de* franske Departement Dordogne, og udføres som Regel over Bordeaux. Bergheim se Elsasservine. Berg-op-zoon se D y f f e 1. Berilltryk kaldes den Slags Tøjtrykning, ved nvilken Farven paatrykkes sammen med en varm, stiv Klister, der ikke bagefter vaskes bort, saaledes at Mønstret altsaa bliver svagt ophøjet. Berkan se P e r k a n. , Berkovetz er en russisk Vægtenhed, der e es * 10 P u d å 40 Pund og er = 163,812 kg. Berlinerblaat, der i sine forskellige Nuan- cer ogsaa kaldes Pariserblaat, Dies- d a c h e r-, Engelsk-, Erlanger-, Prens- sislt-, Staal-, Mil o ri- ell. Turnbulls- 7 . V’ er Navnet paa forskellige blaa Far- vestoffer, der faas ved at behandle Opløsnin- ger af Ferro- eller Ferrisalte med Opløsnin- fer,,at, Kaliiimferri- eller Kaliumferrocyanid ell. gult Blodludsalt). Sættes et Ferrisalt U et Overskud af Kaliumferricyanid, eller et errosalt til et Overskud af Kaliumferricyanid, t<ias et mørkeblaat, fyldigt Bundfald, s. k. o p- løseligt Berlinerblaat, der er uop- løseligt i alle Slags Saltopløsninger, men op- løseligt i rent Vand. Det dannede Bundfald udvaskes med Vand, indtil det er rent, hvor- efter det presses og tørres ved svag Varme, da det mister sin Opløselighed ved 100 °. U opløseligt Berlinerblaat, særlig kaldet Turnbullsblaat, faas som et lig- nende Bundfald, naar man sætter Kaliumferri- cyanid til et Overskud af Ferrosalt, eller naar man sætter dette til en Opløsning af opløse- ligt Berlinerblaat. Et andet uopløseligt Ber- linerblaat, Williamsonsblaat. faas, naar man sætter Kaliumferrocyanid til et Overskud af et Ferrisalt, eller naar man sætter dette til en Opløsning af opløseligt Berlinerblaat. Begge disse Forbindelser findes som Regel i det i Handelen gaaende Berlinerblaat. I Handelen skelner man sædvanlig mellem det kemisk rene Pariserblaat ell. Engelskblaat og det med Aluminiumhydroxyd, Stivelse o. 1, blandede Mineralblaat eller H a m b ur- ge r b laa t, der fremstilles i en Mængde lyse Nuancer ved Indblanding af større Mængde Tungspat, Kridt o. 1. En Blanding af Pariser- blaat og Stivelse, der bruges til Blaanelse af Papir og Vasketøj, gaar i Handelen under Navn af N y b 1 a a t. Til Fremstilling i det Store anvender man sædvanlig en særlig Me- tode, idet man blander en Opløsning af »Jærn- vitriol«, som er Ferrosulfat, med en Opløsning af Kaliumferrocyanid, hvorved der dannes et hvidt Bundfald, som først ved Behandling med Salpetersyre eller Klor eller ved Henliggen i Luften omdannes til Berlinerblaat. Anvendes Kr£*fit'§yre til Oxyderingen, faas det lysere ■farvede M i 1 o r i b 1 a a t. Som Regel anven- des iHene Raamaterialer, navnlig en alunhol- dig Jærnvitriol, hvorved Bundfaldet kommer til at indeholde Aluminiumhydroxyd. Berlinerblaat gaar som Regel i Handelen i Form af.tær-ningformede Stykker, i smaa Pla- der eller Brokker, der for de finere Sorters Vedkommende sædvanlig har en violet eller rødlig Metalglans ligesom Indigo. Stykkerne er skøre, uden Lugt eller Smag, og Bruddet er fint, mat og muslet, hos de simplere Sorter mere jordagtigt. Jo renere det er, des smuk- kere Kobberglans viser det, naar man ridser det med Neglen. Mængden af indblandede Stoffer kan ogsaa som Regel nogenlunde skøn- nes, naar det behandles med en Opløsning af Oxalsyre, der kun opløser selve Farvestoffet Fra Indigo kan det let kendes ved Ophedning, hvorved Indigoen afgiver violette Dampe, hvilket Berlinerblaat ikke gør, hvorimod det efterlader en af Ferrioxyd brunfarvet Rest. Det sønderdeles ikke af svage Syrer, men let af koncentrerede Syrer og af Alkalier. De forskellige Sorter benyttes som Lim-, Olie- og Vandfarver og som Trykfarver, navnlig; i Tapet- og Buntpapirfabrikationen. Ved Tøj- farvningen fremstilles det i selve Tøjet, idet dette først behandles med Ferrosulfat og der- paa med Kaliumferrocyanid, hvorefter Farven vil dannes, naar Tøjet udsættes for Luftens Paavirkning. En Opløsning i Oxalsyre benyt- tes undertiden som blaat Blæk. Farven er ikke synderlig lysægte. Berlinerbrunl se Hatchetts Brunt. Berlinergarn kaldes 3—4-dobbelt tvundet, blødt Uldgarn (Z e f y r g a r n), naar det er farvet. Berlinergrønt er et grønt Farvestof, der