Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Berlinerrødt
94
Béziérs
faas af Moderluden fra Fremstillingen af Blod-
ludsalt. Oftest forstaas dog ved Berlinergrønt
forskellige grønne Farver, der faas ved Blan-
ding af Berlinerblaat med gule Farver.
Berlinerrødt er en af Rødtræ og Alun i
flere Nuancer fremstillet rød Farvelak, der
gaar i Handelen oftest i langagtige, firkantede
Stykker, og som anvendes i Tapet- og Bunt-
papirfabrikationen samt til Dekorationsma-
ling. Det bruges ogsaa undertiden som Be-
tegnelse for E n g e 1 s k r ø d t (s. d.).
Bernsten er en nu til Dags kun sjælden be-
nyttet Betegnelse for Rav (s. d.).
Berryvine, temmelig lette, gode, røde og
hvide Vine fra det franske Departement Cher;
de er ikke meget holdbare og eksporteres
derfor kun i ringe Mængde udenfor Landets
Grænser.
Berson se Bordeauxvine.
Berthollets Salt se Kaliumklorat og
Knaldsølv.
Bertramrod, Rødderne af to Arter af den
til Astersgruppen hørende Anacyclus. 1)
Romersk Bertramrod, Radix py-
re t h r i romani faas af A. pyrethrum,
der vokser i Middelhavslandene, 'Arabien,
Syrien samt i Sydafrika, især paa Højsletter
og i Bjergegne. Det er en næsten cylinder-
formet, i Reglen ugrenet. indtil 10 cm lang
og 1 cm tyk Rod, af brungraa Farve og horn-
agtigt Brud. Dens skarpe og brændende
Smag skyldes et harpiksagtigt, lidet under-
søgt Stof, Pyretrin; desuden indeholder
den Inulin og Spor af æterisk Olie. — 2)
Tysk Bertramrod, Radix pyre-
thri ger manic i, der er officinel i den
danske Farmakopé, faas af Anacyclus
officinarum, der ikke længere findes
vildtvoksende, men som dyrkes i Omegnen
af Magdeburg og paa Fyn ved Odense. Den
er noget længere og tyndere end den romer-
ske, foroven altid besat med Blad- og Stæn-
gelrester, saaledes at dens Udseende minder
om en Malerpensel. Den smager omtrent
som den romerske, dog lidt mere aromatisk.
Præparater af Bertramrod — vandige eller
alkoholiske Udtræk — anvendes i Medicinen
mod Tandsmerter og som Mund- og Gurgle-
vand.
Beryl er et Mineral, der bestaar af Beryl-
liumoxyd, Aluminiumhydroxyd og Kiselsyre.
Den krystalliserer hexagonalt, har Haardhed
mellem 7,5 og 8 og Vægtfylde c. 2,7. Den er
af meget forskellig Farve, bleggrøn, gulgrøn,
blaagrøn, gul eller blaa, meget sjælden ro-
senrød, undertiden hvid, vandklar. Den har
Glasglans og er gennemsigtig til kantgennem-
skinnende. De rent grønne Varieteter af Be-
ryl kaldes Smaragd (s. d.), medens de
blaagrønne Varieteter af den almindelige Be-
ryl benævnes Ak v am a r in (s. d.). Beryl,
der altid forekommer krystalliseret, danner
Krystaller af indtil 1—2 ni Længde og en
Vægt paa 1000—1500 kg, saaledes ved Limo-
ges i Frankrig og New-Hampshire i Nord-
amerika. Beryl er i Norge fundet ved Moss,
Arendal, Modum o. fl. Steder; i Sverige ved
Falun o. fl. Steder. — Gul Beryl, der dog
sjældent forekommer uden Fejl, slibes og an-
vendes som Smykkesten under sit eget Navn.
De urene Varieteter anvendes til Fremstilling
af Berylliumoxyd til kemisk Brug.
Beryllium, et Metal, der i Naturen fore-
kommer i forskellige Mineralier som Beryl,
Chrysoberyl, Helvin, Euklas, F e-
n a k i o. fl. Selve Metallet har kun rent ke-
misk Interesse, hvorimod dets Oxyd benyttes
til Tandkit o. 1. sammen med Fosforsyre og
har været foreslaaet til Anvendelse i Gas-
glødenet.
Beschlik er en tyrkisk Sølvmønt, der ind-
deles i 5 Pjastre, og som har en nominel Værdi
af c. 79 Øre.
Beskøjter, Skibsbrød, norsk S k j o n-
r ogger, Kjæks, tilberedes af en tyk Dej
af Hvedemel eller Rugmel og Vand uden Til-
sætning af Salt for ikke at tiltrække Fugtig-
hed ved Opbevaring. De bages, inden Gæ-
ringen er fuldstændig endt, udtages af Ov-
nen, flækkes og bages igen, og tørres der-
efter omhyggeligt for at blive holdbare. Se
iøvrigt B e s k u i t.
Bessas se Hermitagevine.
Bessemerstaal se J æ r n.
Betadiaminsort se D i a m i n s o r t Ro.
Betanaftol se N a f t o 1.
Betelpalme, Betegnelse for Ar ekapal-
men, hvis Frugt, Arekanødder (s. d.)
ogsaa kaldes Betelnødder.
Betelpeber (Piper betle) er en Slags
Peber, hvis Blade overalt i Sydasien og en-
kelte Steder i Afrika benyttes til Tygning
sammen med Arekanødder (s. d.).
Betol, Naftalo 1, Naftosalol, Sali-
na f t o 1, er et Kondensationsprodukt af Sali-
cylsyre og Betanaftol. Det er et hvidt, glin-
sende, krystallinsk Pulver, uden Lugt og
Smag, uopløseligt i Vand og Glycerin, let op-
løseligt i Æter, Benzol og varm Alkohol og
med Smeltepunkt 95°. Det bruges som ind-
vortes Antisepticum og mod Leddegigt.
; Beton er en Blanding af en eller anden
I Slags Cement, Grus eller groft Sand og Skær-
, ver af Granit, Mursten, Kalksten, Rullesten
; eller lign. Disse Stoffer æltes sammen med
I Vand umiddelbart før Brugen og udstøbes i
Rammer af Træ eller lign., saa vidt muligt
paa Stedet, hvor Betonen skal bruges, og saa
I vidt muligt under samtidig fast Stampning.
1 Den bruges til Funderingsarbejder baade
, paa Landjorden og under Vand samt til Støb-
j ning af Nedgangsbrøndene til Kloaker o. 1.
Ved armeret Beton, der navnlig benyt-
tes til Fremstilling af Vand- og Kloakrør, for-
i staas Beton med indstøbt Jærnskelet, der
muliggør Anvendelsen af en ringere Gods-
tykkelse.
Betoniaurt, Betonica officinalis, en
i Mellemeuropa og enkelte Steder i Danmark
voksende læbeblomstret Urt, med purpur-
røde kransstillede Blomster, rundtakkede,
svagt haarede, mere eller mindre stilkede
Blade. Den anvendes i tørret Tilstand som
Te ved Forkølelsessygdomme.
Betula se Birk.
Beuteltuch se Gaze.
Beychevelle se Bordeaxvine.
Bezetter, Tourneso 1, Sminkelap-
per, Klude af Bomuld eller Linned, der er
farvede røde med Rødtræ (tidligere brugtes
ogsaa Kochenille eller Saften af Croton
t i n c t o r i a), og som benyttes til Sminkning
og til Farvning af enkelte Spisevarer, f. Eks.
Eidameroste. De er nu i Færd med at gaa af
Brug.
Béziérs, meget gode, hvide og røde Mu-
skatvine fra Languedoc, der tilligemed lig-
nende Vine fra Cassis, Mont Bason og