Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bezoarsten 95 Bindsaalelæder Roquevaise ofte sælges under Navn af Frontignan, Lunel ell. Rivesaltes. Bezoarsten er Konkrementer, der forekom- mer i Tarmkanalen hos forskellige Pattedyr, navnlig Drøvtyggere, saasom Bezoargeden, Lamaen og Gemsen. Det synes at være dels Tarmsten, dels Galdesten, og de har tidligere fundet nogen Anvendelse i Medicinen. Bezoar betyder egentlig Modgift, og under Navn af Bezoardica anvendtes tidligere i Medi- cinen forskellige Stoffer som Modgift og mod pestagtige Sygdomme, saaledes Bezoar- dicum animal e, den tørrede Lever og Hjærte af Hugormen, og B. v e g e t a b i 1 e, Bezoarrod, Roden af den til Morbærfa- milien hørende Dostenia contrayer- v a, der navnlig anvendes som Modgift mod Slangebid. Bhar se Bahar. Bhaunagar se Bomuld. Bi er den kemiske Betegnelse for V i s- mut Biambonnes, Biambonnies, stærke, ostindiske Tøjer,' der tilvirkes af Bast, og som sædvanlig farves brune eller mørkegule. De har et glinsende, silkeagtigt Udseende og er meget holdbare. Biasse, en Slags raa levantisk Silkø; S' 7-' Biber se Beavers. wL x------------— Bibernellerod se Pimpinellerod. Bibirin se B u x i n. Bibirubark se B u x i n. x Biboras Natricus se Borax. Bicarbonas, den latinske Betegnelse^Ctf -jét surt Karbonat (»tvekulsurt Salt«)? — B. kalicus = surt Kaliumkarbonat. — B. natricus — surt Natriumkarbo- nat. Bichromas, den latinske Betegnelse for et B i k r o m a t eller tvekromsurt Salt. B. ammonicus = Ammoniumbikromat. — B. kalicus = Kaliumbikromat Bickensohler se Badensiske Vine. Bicuhybafedt, B i c u i b a-, U c u h u b a-, U r ucabafedt, er en Slags Fedt, der frem- stilles i Brasilien af Frøene af det til Muskat- nødfamilien hørende Myristica offici- nalis. Det udpressede Fedt er gulbrunt, har en stærk aromatisk, om Kakao mindende Lugt og en saltagtig Smag med krydret Eftersmag. Det er fast ved almindelig Temperatur og smelter ved 42,5—43 °. Det bruges paa lig- nende Maade som V i r o 1 a f e d t (s. d.) til Fremstilling af Stearin og Sæbe. Bicyanuretum Hydrargyricum se M e r k u- r i c y a n i d. Bicykel se Cykler. Bidery kaldes en Legering af Kobber, Zink, Bly og Tin, der i Ostindien benyttes til Frem- stilling af Vaser o. 1., der forsynes med ind- lagte Guld- og Sølvarabesker og derpaa far- ves sorte med en Bejdse, der ikke angriber ae ædle Metaller. Biebricherskarlagen, N y r ø d t, Kejser- skarlagen, Ponceau B, er et Azofarve- stof, der kommer i Handelen som et rødbrunt ruiver, der opløser sig i Vand med gulrød rarve og benyttes til at farve Uld og Silke kochenillerøde. Bigarade se P o m er a n s, Bignetter se Citroner. Bignoniatræ se C a t a 1 p a.. Bigorrevine, gode, røde og hvide Vine fra Departementet Haute-Pyrenée. De bedste Sorter er Aubaréte, Meun og Peri- guéres. Bijouterivarer kaldes forskellige Smykker o. 1. af Guld, Sølv, Staal, Tombak, Aluminium- bronce og forskellige andre Legeringer, ofte besatte med ægte eller uægte Ædelstene eller Perler. Angaaende de til Fremstillingen an- vendte Guld- og Sølvlegeringer, se Guld og Sølv. Angaaende Indfatningen af Ædelstene, se Diamant. Bikarbonat er en tidligere almindelig be- nyttet, men urigtig Betegnelse for et surt Karbonat (»tvekulsurt Salt«), f. Eks. Natrium- bikarbonat — surt Natriumkarbonat. Bil se Økse r. Bilinervand, et Mineralvand, som faas fra nogle i Nærheden af den bøhmiske By Bilin beliggende Mineralvandskilder. Vandet inde- holder i 100 1: 296 g Natriumkarbonat, 80 g Natriumsulfat, 38 g Natriumklorid, 40 g Kal- ciumkarbonat, 23 g Kaliumsulfat, 16 g Mag- niumkarbonat, 5 g Kiselsyre samt smaa Mæng- der Jærn, Strontian, Lerjord og Fosforsyre og forsendes hele Verden over; men baade dette og Bilinerpastiller, der faas af de ved Inddampning af Vandet udvundne Salte, eftergøres almindeligt, sidstnævnte oftest alene ved Hjælp af surt Natriumkar- bonat;’ Bilinges, Balanges, en Slags Tøjer med Hørgarnskæde og Uldislæt, som navnlig frem- stilles i Frankrig og England, baade glatte og kiprede. Bilis Bovinus se Oksegalde. Billedsten se Agalmatolit. Bilion kaldes en Legering af et ædelt og et uædelt Metal, i hvilken sidstnævnte udgør over Halvdelen, altsaa f. Eks. den Blanding, hvoraf de skandinaviske Tiørestykker ud- møntes, idet denne bestaar af 60 % Kobber og 40 % Sølv. Ordet Bilion bruges endvidere om Mønter, der er fremstillede af en saadan Legering, og om slidte og beklippede Mønter, der skal omsmeltes. Bindelli, venetianske Borter, kaldes nogle, tidligere navnlig i Milano, nu ogsaa i Tyskland fremstillede Borter og Tresser, der bestaar af Silke med indvirkede Guld- og Sølvtraade. Bindemidler kaldes Stoffer, der tjener til at sammenholde andre Legemer ved Hjælp af den Vedhængning, Stoffet har til vedkom- mende Legeme. For at imidlertid et Binde- middel virkelig skal kunne sammenholde for- skellige Legemer, maa det foruden en stor Vedhængning til disse ogsaa besidde en stor indre Sammenhængskraft, da Legemerne el- lers let kan skilles paa den Maade, at det anvendte Bindemiddel rives itu. Man maa derfor som Regel stille den Fordring til et Bindemiddel, at dets indre Sammenhængskraft og dets Vedhængningskraft til de Legemer, der skal sammenholdes, er mindst lige saa stor som disse Legemers indre Sammen- hængskraft, og denne sidste kommer derfor til at spille en afgørende Rolle ved Valget i de enkelte Tilfælde af det Bindemiddel, der bør anvendes. Af de i Praksis benyttede Bindemidler kan nævnes Kalkmørtel, Cement, Kit, Lim, Dekstrin, Gummi, Harpiks, Æggehvide o. a. Bindsaalelæder (tysk Brandsohlle- d e r) benyttes som Betegnelse for de lettere Sorter Underlæder (Læder til Saaler), der er