Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bindøkse
96
Birketræ
afhaarede ved Kalkning, i Modsætning til de
sværere Sorter, der benævnes »Saalelæder«,
og som er afhaarede ved »Smutning« (se Læ-
der). Bindsaalelæder er i Grebet ikke saa
fast som Saalelæder; det anvendes dels til
Bindsaaler (den indre Saal i Støvlen), dels
ogsaa til egentlige Saaier i lettere Fodtøj.
Der skelnes mellem »V i 1 d t b i n d s a a 1 c-
læ de r«, fremstillet al Vildthuder, og »tamt
Bindsaalelæder« af Huder af tamt
Kvæg.
Bindøkse se Økse.
Binellisvand se Aqva Binelli.
Binnak se Eukalyptustræ.
Bioxalas er den latinske Betegnelse for
sure Oxalate r. B. kalicus se Syre-
salt.
Birkebark, Barken af H v i d b i r k e n (B e-
tula alba) og Vortebirken (B etuia
verrucosa) benyttes til Garvning. I Dan-
mark finder den kun begrænset Anvendelse,
men i Norge er adskillige Garverier baserede
paa Birkebarken som Hovedgarvemateriale.
Det birkegarvede Læder har en lys men be-
tydelig mere rødlig Farve end det egebark-
garvede, og det er haardere og fastere end
dette. Den danske Birkebark indeholder fra
7 til 12 (gennemsnitlig 9—10) % Qarvestof og
7-—8 % andre Ekstraktivstoffer, hvoraf 1—2
% er Sukker. Naar Barken er befriet fra det
ydre seje, hvide Korklag (»N æ v e r«), hvad
en god Handelsvare bør være, er den lyse-
brun af Farve og saa haard og skør, at den
let kan brækkes itu med Haanden og i skarpt
tørret Tilstand endog lader sig støde til Pul-
ver i en Morter. Den lader sig følgelig me-
get let male. Det med varmt Vand fremstil-
lede Udtræk ligesom de af Birkebark frem-
stillede Garvevædsker er i Reglen meget
uklare af udskilte, tungtopløselige garvende
Stoffer og lader sig vanskelig filtrere. — Ud-
træk af Birkebark benyttes ogsaa af Fiskerne
til Bejdsning af Garn.
Birkebarkolie. Oleum Betulæ lentæ,
er en æterisk Olie, der faas ved Destillation
af den i Nordamerika voksende sorte
Birk, Be tul a lent a, paa den Maade, at
den rødlig broncefarvede Bark skæres itu og
destilleres med Vanddampe. Olien er farve-
løs eller gullig, undertiden svagt rødligt far-
vet af et Spor af Jærn. I Lugt og Smag er
den næppe til at skelne fra ren Metylsali-
cylat, af hvilket den indeholder over 98 %.
Dens kemiske Sammensætning afviger saa-
ledes ikke meget fra Vintergrøntolie,
Gaultheriaolie (s. d.), der ogsaa inde-
holder over 98 % Metylsalicylat, men Lug-
ten af de to Olier er dog noget forskellig, be-
grundet i Forskelligheden af andre tilstede-
værende Stoffer. Da den Plante, der leverer
Vintergrøntolie, Gaultheria proeum-
bens, ofte vokser i Birkeskovene, bliver
den som Regel destilleret sammen med Birke-
barken, og hvad der gaar i Handelen som
Vintergrøntolie, er ofte en saadan blandet
Olie eller ren Birkebarkolie. Dens Vægtfylde
er 1,180—1,187, og den hører saaledes til de
tungeste af alle æteriske Olier, hvorfor mange
Forfalskninger kan paavises ved en Bestem-
melse af Vægtfylden. løvrigt giver en kvan-
titativ Bestemmelse af Salicvlsyreindholdet
det vigtigste Holdepunkt ved Bestemmelse af
de ikke sjældent forekommende Forfalsknin-
ger. Olien, af hvilken der ved Destillation
kan faas indtil 0,6 % af Barkens Vægt, be-
nyttes meget i Parfumeriet og Likørfabrika-
tionen.
Birkeblade, Folia Betulæ, Bladene af
to Birkearter, Betula verrucosa og B.
pub es ce ns, der begge er skandinaviske,
anvendes mod Nyresygdomme. De bør ind-
samles lige efter Løvspringet og derefter
hurtigst muligt tørres. De indeholder for-
uden Sukker og Garvestof et endnu ikke nær-
mere undersøgt Alkaloid.
Birkelange, Byrkelange, en Slags
Torsk, der i Norge er af stor Betydning for
Klipfiske tilvirkningen.
Birkeolie se Birkebarkolie.
Birkes, M a an e s a a (af det tyske M o h n-
sa at) kaldes de Valmufrø (s. d.), der an-
vendes til Birkesbrød.
Birkesaft se Birketræ.
Birketjære, Dagget, Dægge r, Degut,
Dagut, Drigiec, litauisk Balsam,
Oleum ruse i, Pyroleum betuli-
n u m, er en Tjære, der faas ved tør Destilla-
tion af Birkeved og Bark, og som navnlig
fremstilles i Rusland. Den er brunsort og
temmelig tykflydende og benyttes paa samme
Maade som Trætjære samt til Indsmøring af
grove Ruslædervarer. Den simpleste Sort
faas som Biprodukt ved Trækulsfremstillin-
gen, den bedste Sort ved Destillation af Bar-
ken alene. Til finere Lædervarer fremstilles
ved Destillation af Birketjære en Olie, den
saakaldte Birketjæreolie, der er en i
Begyndelsen klar og gullig, senere uklar og
brun Olie, som i koncentreret Tilstand har
en ubehagelig, kradsende Lugt, men i fortyn-
det Tilstand har den bekendte fine Ruslæder-
lugt, som den meddeler de dermed indsmurte
Lædervarer. Olien anvendes ogsaa i Parfu-
meriet, hvor den dog ogsaa erstattes af Gua-
jakol, og Tjæren finder foruden som nævnt
ogsaa Anvendelse i Medicinen.
Birketræ, norsk B j e r k, B j ø r k (B i r-
kenholz; Birchwood; Bois de bou-
le a u) faas af forskellige Arter Birk, af hvilke
dog den almindelige Hvidbirk, norsk:
Højfjældsbirk, Betula odorata ell.
alba og Vortebirk, norsk: Lavlands-
birk, Betula verrucosa, er de vigtig-
ste. Vortebirken kendes let fra Hvidbirken
paa, at Barken paa de unge Grene er ru af
talrige Korkvorter, og at Stammen paa Hvid-
birken holder sig længere glat end Vortebir-
kens. I Syd- og Mellemeuropa, inklusive Dan-
mark, er Vortebirken den almindeligste, me-
dens Hvidbirken er den almindeligste i Norge
og i Bjerglande. Vedet er hvidt og bliver
som ældre svagt gulbrunt. Det er jævnt ens-
artet, svagt glinsende, sejt og temmelig ela-
stisk. Marvstraalerne er næsten usynlige
baade paa Tværsnit og Længdesnit. Det er
hverken særlig stærkt eller holdbart og kan
derfor ikke bruges til Bygningstømmer, der-
imod til Brændsel, Vognstænger, Tøffelbunde,
Drejer- og Snedkerarbejder, hvortil navnlig
det stærkt masrede, der altid fejlagtig kaldes
V a 1 b i r k (Ahorn) egner sig. De tynde
Kviste bruges til Gadekoste, hvorfor Træet
ofte topstævnes, hvilket dog har en hurtig
Ødelæggelse til Følge.
Hvidbirkens Yderbark, norsk Næveren,
bruges til Fremstilling af Kurve, Æsker o. 1.
og til Tagbeklædning. Angaaende Inderbar-
kens Anvendelse til Garvning se Birke-