Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
 Bindøkse 96 Birketræ afhaarede ved Kalkning, i Modsætning til de sværere Sorter, der benævnes »Saalelæder«, og som er afhaarede ved »Smutning« (se Læ- der). Bindsaalelæder er i Grebet ikke saa fast som Saalelæder; det anvendes dels til Bindsaaler (den indre Saal i Støvlen), dels ogsaa til egentlige Saaier i lettere Fodtøj. Der skelnes mellem »V i 1 d t b i n d s a a 1 c- læ de r«, fremstillet al Vildthuder, og »tamt Bindsaalelæder« af Huder af tamt Kvæg. Bindøkse se Økse. Binellisvand se Aqva Binelli. Binnak se Eukalyptustræ. Bioxalas er den latinske Betegnelse for sure Oxalate r. B. kalicus se Syre- salt. Birkebark, Barken af H v i d b i r k e n (B e- tula alba) og Vortebirken (B etuia verrucosa) benyttes til Garvning. I Dan- mark finder den kun begrænset Anvendelse, men i Norge er adskillige Garverier baserede paa Birkebarken som Hovedgarvemateriale. Det birkegarvede Læder har en lys men be- tydelig mere rødlig Farve end det egebark- garvede, og det er haardere og fastere end dette. Den danske Birkebark indeholder fra 7 til 12 (gennemsnitlig 9—10) % Qarvestof og 7-—8 % andre Ekstraktivstoffer, hvoraf 1—2 % er Sukker. Naar Barken er befriet fra det ydre seje, hvide Korklag (»N æ v e r«), hvad en god Handelsvare bør være, er den lyse- brun af Farve og saa haard og skør, at den let kan brækkes itu med Haanden og i skarpt tørret Tilstand endog lader sig støde til Pul- ver i en Morter. Den lader sig følgelig me- get let male. Det med varmt Vand fremstil- lede Udtræk ligesom de af Birkebark frem- stillede Garvevædsker er i Reglen meget uklare af udskilte, tungtopløselige garvende Stoffer og lader sig vanskelig filtrere. — Ud- træk af Birkebark benyttes ogsaa af Fiskerne til Bejdsning af Garn. Birkebarkolie. Oleum Betulæ lentæ, er en æterisk Olie, der faas ved Destillation af den i Nordamerika voksende sorte Birk, Be tul a lent a, paa den Maade, at den rødlig broncefarvede Bark skæres itu og destilleres med Vanddampe. Olien er farve- løs eller gullig, undertiden svagt rødligt far- vet af et Spor af Jærn. I Lugt og Smag er den næppe til at skelne fra ren Metylsali- cylat, af hvilket den indeholder over 98 %. Dens kemiske Sammensætning afviger saa- ledes ikke meget fra Vintergrøntolie, Gaultheriaolie (s. d.), der ogsaa inde- holder over 98 % Metylsalicylat, men Lug- ten af de to Olier er dog noget forskellig, be- grundet i Forskelligheden af andre tilstede- værende Stoffer. Da den Plante, der leverer Vintergrøntolie, Gaultheria proeum- bens, ofte vokser i Birkeskovene, bliver den som Regel destilleret sammen med Birke- barken, og hvad der gaar i Handelen som Vintergrøntolie, er ofte en saadan blandet Olie eller ren Birkebarkolie. Dens Vægtfylde er 1,180—1,187, og den hører saaledes til de tungeste af alle æteriske Olier, hvorfor mange Forfalskninger kan paavises ved en Bestem- melse af Vægtfylden. løvrigt giver en kvan- titativ Bestemmelse af Salicvlsyreindholdet det vigtigste Holdepunkt ved Bestemmelse af de ikke sjældent forekommende Forfalsknin- ger. Olien, af hvilken der ved Destillation kan faas indtil 0,6 % af Barkens Vægt, be- nyttes meget i Parfumeriet og Likørfabrika- tionen. Birkeblade, Folia Betulæ, Bladene af to Birkearter, Betula verrucosa og B. pub es ce ns, der begge er skandinaviske, anvendes mod Nyresygdomme. De bør ind- samles lige efter Løvspringet og derefter hurtigst muligt tørres. De indeholder for- uden Sukker og Garvestof et endnu ikke nær- mere undersøgt Alkaloid. Birkelange, Byrkelange, en Slags Torsk, der i Norge er af stor Betydning for Klipfiske tilvirkningen. Birkeolie se Birkebarkolie. Birkes, M a an e s a a (af det tyske M o h n- sa at) kaldes de Valmufrø (s. d.), der an- vendes til Birkesbrød. Birkesaft se Birketræ. Birketjære, Dagget, Dægge r, Degut, Dagut, Drigiec, litauisk Balsam, Oleum ruse i, Pyroleum betuli- n u m, er en Tjære, der faas ved tør Destilla- tion af Birkeved og Bark, og som navnlig fremstilles i Rusland. Den er brunsort og temmelig tykflydende og benyttes paa samme Maade som Trætjære samt til Indsmøring af grove Ruslædervarer. Den simpleste Sort faas som Biprodukt ved Trækulsfremstillin- gen, den bedste Sort ved Destillation af Bar- ken alene. Til finere Lædervarer fremstilles ved Destillation af Birketjære en Olie, den saakaldte Birketjæreolie, der er en i Begyndelsen klar og gullig, senere uklar og brun Olie, som i koncentreret Tilstand har en ubehagelig, kradsende Lugt, men i fortyn- det Tilstand har den bekendte fine Ruslæder- lugt, som den meddeler de dermed indsmurte Lædervarer. Olien anvendes ogsaa i Parfu- meriet, hvor den dog ogsaa erstattes af Gua- jakol, og Tjæren finder foruden som nævnt ogsaa Anvendelse i Medicinen. Birketræ, norsk B j e r k, B j ø r k (B i r- kenholz; Birchwood; Bois de bou- le a u) faas af forskellige Arter Birk, af hvilke dog den almindelige Hvidbirk, norsk: Højfjældsbirk, Betula odorata ell. alba og Vortebirk, norsk: Lavlands- birk, Betula verrucosa, er de vigtig- ste. Vortebirken kendes let fra Hvidbirken paa, at Barken paa de unge Grene er ru af talrige Korkvorter, og at Stammen paa Hvid- birken holder sig længere glat end Vortebir- kens. I Syd- og Mellemeuropa, inklusive Dan- mark, er Vortebirken den almindeligste, me- dens Hvidbirken er den almindeligste i Norge og i Bjerglande. Vedet er hvidt og bliver som ældre svagt gulbrunt. Det er jævnt ens- artet, svagt glinsende, sejt og temmelig ela- stisk. Marvstraalerne er næsten usynlige baade paa Tværsnit og Længdesnit. Det er hverken særlig stærkt eller holdbart og kan derfor ikke bruges til Bygningstømmer, der- imod til Brændsel, Vognstænger, Tøffelbunde, Drejer- og Snedkerarbejder, hvortil navnlig det stærkt masrede, der altid fejlagtig kaldes V a 1 b i r k (Ahorn) egner sig. De tynde Kviste bruges til Gadekoste, hvorfor Træet ofte topstævnes, hvilket dog har en hurtig Ødelæggelse til Følge. Hvidbirkens Yderbark, norsk Næveren, bruges til Fremstilling af Kurve, Æsker o. 1. og til Tagbeklædning. Angaaende Inderbar- kens Anvendelse til Garvning se Birke-