Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Birkevin 97 Bisinon bark. Af Saften af disse Sorter og af den De ringere Sommerskind, ved hvilke dette nordamerikanske sorte Birk, B e t u 1 a len- Forhold er særlig fremtrædende, kaldes S a d- t a, der om Foraaret kan bringes til at flyde delskind. Naar Bugstykkerne anvendes ud af Stammerne, naar man borer Huller i for sig, giver man dem ofte en farvet Stribe disse, faas den saakaldte B i r k e v i n. Saf- langs Midtlinien, for at de skal faa Lighed ten, af hvilken en middeltyk Stamme i Løbet med Rygskindene. De anvendes navnlig til af nogle Dage kan give indtil 4 kg, indeholder Pelse, Muffer, Huer o. 1. og mister hurtigt en Del Sukker og drikkes dels frisk, dels ind- koges den til Sirup, og dels bringes den ofte med forskellige Tilsætninger til at gære. Paa denne Maade benyttes Saften navnlig i Harz, I Østersøprovinserne og det nordlige Sverige og Norge. Af andre Birkesorter, hvis Ved benyttes, kan nævnes Kanobirken, B. papyri- fera fra Nordamerika, hvis Ved bruges til Spoler, Skopløkke og i Papirfabrikationen, S o r t b i r k ell. Cherrybirch, B. lenta fra Nordamerika, hvis gode, jævne og tætte Ved finder stor Anvendelse i Møbelsnedke- riet og ogsaa udføres i betydelig Mæ'ngdøjWl. Europa, navnlig til England. Den £amme ~<ler udi vendelse finder den nordame Aika, nske ni&d FlavéUc Gulbirk, B. 1 u t e a, der ogsaa bruges i c._. ringe Mængde som Bygningstømmer, ligesom Vædsken. df!n -irnlrepnHp T? rx ri h i “Rødvin kflldfiS 0 Biskotter (i u 1 b i r k, B. 1 u t e a, der ogsaa bruges i yincrp M mn cnm RircrnincreMirtmoi’' li den sammesteds voksende R ø d b i rubra. Af den i Mellem- og Østasien ende indiske Birk, B. bhojpattr^ bruges det gullige til rødlighvide, haarde og seje Ved baade som Bygningstømmer og til Møbler. Det kaldes i Japan Onoore. Birkevin se Birketræ. Birminghamervarer kaldes de i Birming- ham, Soho og Omegn fabrikerede korte Va- rer, især forgyldte eller pletterede Lamper, Gaskroner og Kandelabre. Bisam se M o skus. Bisamkorn, A b e 1 ni o s k u s f r ø, Dos- mer k o r n, S e m e n A b e 1 m o s c h i, er de nyreformede, sammentrykkede, stribede, brune Frøkorn af den overalt i Troperne dyr- kede, til Katosfamilien hørende Hibiscus moschatus. Ved Opvarmning udbreder Frøene en svag Moskuslugt og har derfor iiavnlig tidligere været anvendte en Del i Parfumeriet og til Røgelse. De unge, umodne Frugter af andre Arter Hibiscus, navnlig H. esculentus, der ligeledes dyrkes overalt i Troperne, benyttes som Næringsmiddel un- der Navn af G o m b o eller O c h r o. Hi- biscus c a n n a b i n u s og andre Arter gi- ver.A b e 1 m o s k u s f i b r e (s. d.). Bisamskind, Ondatra-, Musquash- skind, er Skindene af den i Kanada og nord derfor samt i Sibirien levende, til Studsmu- sene hørende Bisamrotte ell. Moskus- rotte, Fiber zibethicus. Dyrene er c. 30 cm lange og har en lige saa lang, sort, skælklædt Hale, et rundt stumpsnudet Hoved, en kort Hals, smaa Øjne og næsten usynlige wren. De kendes fra den sydamerikanske bæverrotte Coypuen, bl. a. paa, at de paa ■ orlemmerne kun har fire Tæer, og at Halen er stærkt sammentrykket. De lever ved ■"loder og Søer paa lignende Maade som Bæ- veren. Skindene er, saaledes som de gaar i nandelen, c. 30 cm lange, lysebrune og rød- Faa med alle Overgange til næsten sorte via Alaska) og har en svagt moskusagtig , Bugsiden er graalig, og langs Rygsi- aens Midtlinje er Stikkelhaarene mørkere og l^ger® end Paa det øvrige Skind; men da , luen her er løsere og tyndere, har Skindene ^om Regel en Fordybning efter denne Linje. Meyers Vareleksikon. deres Moskuslugt under Garvningen. De brune kanadiske benyttes ogsaa, efter at de lange, glinsende Stikkelhaar er fjærnede, i farvet Tilstand til Imitation af Søløveskind. Benævnelsen Bisamskind bruges ogsaa un- dertiden som Betegnelse for nogle fra Sibi- rien kommende Skind af en V a n d r o 11 e, der er glinsende sort med sølvgraa Bug. Biscuit se Biskuit. Bisettes, en Slags simple, smalle Traad- kniplinger, der forfærdiges som Husflidsar- bejde i det franske Departement Seine-et- ' -Bisl^opessens fremstilles af friske Pomeran- udpresses, hvorefter Saften tillige- - ___.doskallen overgydes med Alkohol og hensættes i nogen Tid. Derefter filtreres En Blanding af Biskopessens og ,J3iskop, norsk Bisp. ililes en Slags smaa, franske, nde Sukkerbrød. Biscuit, betyder »to Gange kogt« og benyttes dels som Betegnelse for forskelige Slags uglaseret Porcellæn, ' dels som Betegnelse for forskellige Slags Bagværk. 1) I Porcellæn sfabri kationen bruges Biskuit dels som Betegnelse for alt uglaseret og kun forglødet Porcellæn, hvilket i Grunden er meningsløst, da dette netop kun har været brændt en Gang. Specielt benyttes det: som Betegnelse for det til Figurer og Re- lieffer benyttede uglaserede, haarde Porcel- læn, der egner sig særlig til dette Brug, da det kan gengive Former og Linier med stor Skarphed. En særlig Sort Porcellæn af denne Art er Parian eller Elfenbenspor- c e 11 æ n, der ved Brændingen faar en varm gulig Tone, og som navnlig bruges til Frem- stilling af smaa Statuer. 2) I Brødfabrikationen omfatter Be- nævnelsen Biskuit alt til Opbevaring i læn- gere Tid bestemt, haardt bagt Brød lige fra de grove Beskøjter (s. d.) til de fineste engelske Biskuit eller Cakes, Kiks, norsk: K j æ k s, der fremstilles af en Dej af Mel eller Stivelse, Vand eller Mælk, Sukker med eller uden Æg og Krydderier. Det er dog kun Beskøjter og Tvebakker, der med Rette bæ- rer Navnet Biskuit, idet Kiks kun bages en Gang. De fremstilles nemlig sædvanlig fa- briksmæssig paa den Maade, at den fladt ud- valsede Dej føres til en Udstikkemaskine, der i Løbet af et Minut kan udstikke og præge 500—'1000 Stykker Kiks, som derefter føres til en Bageovn, gennem hvilke de langsomt bevæges fremad for at forlade den færdig- bagte efter 5—30 Minutters Forløb. De stør- ste og mest bekendte Fabriker findes i Eng- land, men fortrinlige Varer fabrikeres nu og- saa andre Steder bl. a. i Danmark. Bismal, en gallussyreholdig Vismutforbin- delse, der anvendes mod tuberkuløse Tarm- sygdomme. Det er et graat, i Vand uopløse- iigt Pulver, der ved Tilsætning af Alkali dan- ner en pomeransfarvet Opløsning. Bismon, cn Forbindelse af Natriumlysalbi- nat og Natriumprotalbinat med Vismutoxyd. 7