Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bismarckbrunt 98 Bitumen Det danner et lysegult, amorft Pulver, der med Vand giver en gulrød Opløsning, af hvilken .Vismut ikke kan udfældes med Svovl- brinte. Det bruges ved Fordøjelsessygdomme hos spæde Børn. Bismarckbrunt se V e s u v i n. Bismut- se Vismut- Bismutan. et Lægemiddel, fremstillet af Re- sorcin og Vismuttannat, der bruges mod Di- al rhoe. Bismutol, en Salicyl- og Fosforsyreholdig Forbindelse af Vismut, der bruges som Strø- pulver ved forskellige Hudsygdomme. Bisp se Biskopessens. Bisquain er en fransk Betegnelse for de med Ulden garvede Faareskind. Bissynødder se Kolanødder. Bister, kemisk Brunt, Nøddebrun t, en brun Vandfarve, der fremstilles af Glans- sod, bedst af Bøgetræ, paa den Maade, at Soden glødes i lukkede Beholdere, pulverise- res, sigtes og renses ved Vaskning med Vand og Slemning. Mineralsk Bister, Manganbi- ster, Manganbrunt, en til Farvning af Bomuld benyttet brun Farve, der fremstilles i selve Taverne, idet Tøjet behandles med en Opløsning af Manganosalt, tørres og behand- les med Natronlud, hvorved der i Taverne udfældes Manganohydroxyd. Naar dette ud- sættes for Luften eller behandles med Klor eller Kaliumbikromat, oxyderes det til det biune Manganioxyd, der dog, da det kun sid- der temmelig løst, næsten udelukkende bru- ses sammen med andre Farver, navnlig Tjærefarvestoffer. Bisultater er en almindelig benyttet, men urigtig Betegnelse for sure Sulfater. Bisulfiter er en almindelig benyttet men urigtig Betegnelse for sure S u 1 f i t e r. Bit er en, navnlig i Nordamerika og Vest- indien benyttet Betegnelse for smaa Skille- mønter. Bitartras Kalicus se Kaliumtartrat, surt. Bitter, forskellige alkoholiske Drikke, der indeholder Bitterstoffer. Ret almindelig be- nyttes ved Fremstillingen al disse den saa- kaldte Bittertinktur, T in c tu r a amara, der f. Eks. kan fremstilles ved at macerere 3 Vægtdele Gentianarod, 3 D. Tusindgyldenurt, 2 D. Pomeransskaller, 1 D. umoden Pomerans og 1 D. Qurgemejerod med 50 D. Alkohol, løvrigt anvendes ogsaa ofte Tilsætninger af Aloe, Angostura, Kinabark o. 1. Bitterkløver se Bukkeblade. Bittermandelgrønt se Malakitgrønt. Bittermandelolie, Benzaldehyd, Ole- um A m y g d a 1 æ am a r æ, er ingen egent- lig Olie men en kemisk Forbindelse, som kan faas af et i bitre Mandler og i Kærnerne af Kirsebær, Blommer, Ferskner, Abrikoser o. fl. forekommende Stof, Amygdalin, og som navnlig fremstilles af Abrikoskærner, idet de ved Presning for den fede Olie befriede Kær- ner udrøres med Vand til en tynd Dej. Her- ved sønderdeles Amygdalinet af et i Kærnerne forekommende Ferment, E m u 1 s i n, under Dannelse af Blaasyre, Bittermandelolie og en Sukkerart, og efter c. 12 Timers Forløb kan den dannede Bittermandelolie afdestilleres med Vanddamp. Den danner en farveløs, siden gul, stærkt lysbrydende Vædske, der lugter af bitre Mandler, har en Vægtfylde = 1,045—1,06 og er let opløselig i Vand og stærk Alkohol. Fremstillet paa denne Maade inde- holder Bittermandelolie altid Blaasyre og er derfor meget giftig, men der gaar i Handelen ogsaa en ved Behandling med Ferrosulfat og Kalk for Blaasyre fuldstændig befriet Sort. Den er farveløs, har en Vægtfylde = 1,050—- 1,055 og Kogepunkt 179°. Bittermandelolie fremstilles ogsaa ad kunstig Vej, f. Eks. ved Behandling af Toluol med Klor og Kogning af det dannede Benzylklorid med Blynitrat, eller af Benzol ved Tilsætning af Aluminiumbromid og Kobber, hvorefter følger en Behandling med en Blanding af Kuloxyd og Klorbrinte. Det saaledes fremstillede Produkt kaldes un- dertiden kunstig Bittermandelolie,. hvilken Benævnelse ogsaa bruges som Beteg- nelse for N i t r o b e n z o 1 (s. d.), der har en lignende Lugt. Bittermandelolien bruges i Parfumeriet og til Fremstilling af Tjærefarve- stoffer, Konditorvarer og forskellige Likører. Da det let sønderdeles af Luften, maa det op- bevares paa helt fyldte, vel tillukkede Flasker.. En Paavisning af Blaasyre kan ske paa den Maade, at man ryster 10—25 Draaber Ben- zaldehyd med 2—3 Draaber stærk Natronlud,, tilsætter nogle Draaber ferrioxydholdig Op- løsning af Ferrosulfat og efter fornyet Om- rystning noget fortyndet Saltsyre. Herved vil det udskilte Ferrihydroxyd opløses, og Tilstedeværelsen af Blaasyre vil da vise sig ved, at Vædsken farves blaa eller udskiller et blaat Bundfald (Berlinerblaat). Bittermandelvand, Aqva amygdalæ am ar æ concentrat a, fremstilles af bitre Mandler ved Udpresning af den fede Olie uden Anvendelse af højere Varme end 30 0 og Henstilling af den pulveriserede Pres- sekage i nogle Timer med Vand, hvorefter dette afdestilleres og der tilsættes en ringe Mængde Alkohol. Det indeholder æterisk Bit- termandelolie og Cyanbrinte, hvoraf der ifølge den danske Farmakopé skal være 1 pro mille. Det tidligere brugte Ki r seb ær 1 aur b ær- van d, der destilleredes af de friske Blade af Pr unu s laurocerasus, erstattes nu til Dags af Bittermandelvand. Kirsebær- vand, Aqva cerasi, er fortyndet Bitter- mandelvand. I Medicinen anvendes Præpa- ratet som nerveberoligende, smertestillende og temperaturnedsættende Middel. Bitterrod se Gentianerod. Bittersalt (E p s o m i t) kaldes det naturligt forekommende Magniumsulfat. Det er farve- løst,. let opløseligt i Vand og afgiver ved Op- varmning sit Vand og smelter derpaa. Det forekommer bl. a. som Efflorescens paa Step- pejord og i Mineralvand (Epsom, Saidschiitz, Piillna o. fl. St.). Bittersalt anvendes som Lægemiddel (se M a g n i u m s u 1 f a t) og til Fremstilling af Magniumforbindelser. Bitterspat se D o 1 o m i t. Bittersød Natskygge, Sola num dulc- amara, er en i største Delen af Europa vildt voksende Plante af Natskyggefamilien, hvis tynde Stængeldele, Stipites dulcamaræ, har været anvendte i Medicinen. Bitterte, blodrensende Te, en Blan- ding af Bukkeblade, Sennesblade og Enebær, der anvendes som afførende Middel. Bittertræ se K v a s s i a. Bittervande kaldes forskellige afførende Mineralvande (s. d.). Bitumen se Asfalt. Bitumen bruges og-