Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bituminit 99 Bjergkrystal saa som Betegnelse for forskellige mørke, af Kulbrinter bestaaende Masser, f. Eks. raat Montanvoks o. a. Bituminit d. s. s. B o g h e a d k u 1. Bituminøs Skiler kaldes en Lerskifer, der er rig paa organiske Stoffer, Bitumen, og som i højere eller ringere Qrad kan anvendes til Brændsel eller Udvinding af Olier. Dertil hører A 1 u n s k i f e r (s. d.), der i Sverige paa sine Steder benyttes som Brændsel ved Kalkbrænding. En stærk bitumenholdig Skifer er Brandskifer (s. d.), der forekommer i Skotland og Mellemeuropa, og hvoraf der ved Destillation udvindes Olie (O 1 i e s k i f e r). Fil bituminøse Skifere kan ogsaa henregnes Bogheadkul (s. d.), der dog danner en Overgang til Asfalt. Indholdet af Kulstof varierer fra 5—10 % (Alunskifer) til 60—65 % ^Bogheadkul). Bituminøse Skifere findøs. i forskellige geologiske Formationef&M Kam brium, Stenkulsformationen, Lias Bixa Orellana, Bixin, se O ril e a n. Biyakushi se A n g e 1 i k a r o d;i\ \ Bjergbaldrian seBaldrianr Bjergbøg en sjælden benyttet WICl °L. <.a “ ' kamre« i Alperne, hvor de paa flere Steder er Bjergblaat, Mineralblaat, Azur it, - *_________________,1- rJ C en d r e s ! ning, forekommer de ofte i stort Antal og"i Malerfarve, der bestod at fint malet og slem- met Kobberlazur. Da dette imidlertid kun kan faas tilstrækkelig rent fra meget faa Lokaliteter, benyttes det næsten ikke mere, men er erstattet af det kunstigt fremstillede Bi emer bl aat, der bestaar af en Blanding af Kuprikarbonat og Kuprihydroxyd og saa- ledes har samme Sammensætning som den naturlige Kobberlazur og er giftig ligesom uenne. Det fremstilles ved Fældning af en Opløsning af Kuprisulfat med Natronlud og Soda og Sammenrivning af det fugtige Bund- Tald med noget Kalk. I tørret Tilstand er det nimmelblaat, opløser sig i Syre under Op- brusning med blaa eller grøn Farve og bliver sort ved Glødning. Det gaar i Handelen naade i fugtig Tilstand (en pate), der navn- lig benyttes i Tapetfabrikationen, og tørt (en Pierre), der navnlig benyttes til Fresko- maling. Naar Farven udrives med Olie, bli- ver den grøn. En nærstaaende Farve er Neuwiederblaat eller K a 1 k b 1 a a t, uei faas ved Fældning af en Opløsning af Kuprisulfat. og Ammoniumklorid med Kalk, men iøvrigt benyttes disse Betegnelser ofte i rlæng Den bedste Sort, »E n g e 1 s k b 1 a a t«, orsendes fra England i Fustager paa 50 kg. ?Jergb°rnuld kaldes en Slags simpel levan- ls< Bomuld, der undertiden kommer til Eu- ropa over Smyrna og Marseille. 'Jjerggrønt, Malakitgrønt, Ungarsk- Zprønt’ "yrolergrønt, Skifergrønt berggriin; Sander’s green; Cen- fQr,eS yer,tes^’ er en srøn Maler- bestaar fint malet og slemmet '; Denne naturlige Farve dækker ikke paavirkes let af Atmosfærilierne, ær at Svovlbrinte, hvorfor den kun benyttes n eget: lidt Den erstattes derfor som Regel af • med samme kemiske Sammensæt- . 1 11P s w i £ e r g r ø n t, der faas ved sSoT alen Optøsning af Kuprisulfat med ]"i.IrJLe+ k under Tilsætning af surt Ka- numtartrat, og som nuanceres ved Tilsætning ungspat eller Gips. Den kan ikke bruges som grøn Kalkfarve, da den ved Blanding med Kalk bliver blaa. Den indeholder ofte Arsen, men er selv uden et saadant Indhold giftig. En ganske lignende Farve er Bremer- grønt eller Neuwiedergrønt, der ved Udrivning med Oliefernis bliver endnu stær- kere grøn, og som bestaar af forskellige Kob- berhydroxyder. Den anvendes enten alene eller blandet med Schweinfurthergrønt. Nav- nene bruges iøvrigt ofte i Flæng. Bjerggult kaldes undertiden en gul, til Ma- lerfarve benyttet Okker.. Bjergkork se Asbest. Bjergkrystal er krystalliseret Kvarts. Kry- stallerne er klare og farveløse og danner oftest et regelmæssigt sekssidet Prisme med seks- sidet Pyramide paa Enderne. Pyramidefla- derne er dog sjælden lige stærkt udviklede. Prismesiderne er besatte med fine, ret regel- - mæssige Tværstreger. Bruddet er udpræget m^slet Vægtfylden er 2,7 og Haardheden 7. Bjergkrystal har Glasglans, ridser Glas og giver Gnister for Staalet. Den optræder ofte som Krystaller af meget anselig Størrelse: i le saakaldte »Krystalkældere« eller »Krystal- icnstand for næsten bjergmandsmæssig Bryd- oieues), var. oprindelig Betegnelsen for en kæmpemæssige Eksemplarer. De forekommer Malerfarve. der bestod at fint mW ner i nrr T-T i -i 1 i ___.. i Sprækker og Hulrum i Gnejs, Glimmerskifer, Granit og andre Bjergarter, ofte sammen med Gange af almindelig Kvarts. Bjergkrystal fin- des i stor Mængde i Alperne, ved Carrara (i Marmor), paa flere Steder i Frankrig og Tysk- land, Brasilien, N. Amerika, Madagaskar o. fl. St. I Sverige er der i Offerdals Sogn i Jemt- land fundet smukke Druser med indtil 10 cm lange Krystaller. Paa Bornholm findes de i det indre af Kalkboller og gaar under Navn af »bornholmske Diamanter«. løv- rigt findes de paa mange Steder i Danmark i Hulrum i Flint og Kalkforsteninger som smaa Krystaller. Undertiden forekommer Bjergkry- stal som rullede Sten, f. Eks. ved Rhinen (R h i n k i s e 1). Allerede i Oldtiden benyttedes Bjergkrystal til Luksusgenstande af forskellig Art, og om- kring det 16. Aarhundrede var Fremstillingen af store homogene Stykker med slebne og graverede Figurscener og Ornamenter Gen- stand for en vidtdreven Kunstindustri, særlig i Bøhmen (Prag) og Italien. Nu anvendes Bjergkrystal, mest de smaa, meget klare Kry- staller, som Imitation af Diamanter, særlig slebet i Form af Brillanter. Saadanne er A1 a s k a-, Marmoroscher-, Arners- forter-, Mutzschen er-, Alenconer- og de Schaumburgske Diamanter samt Rhinkiselen; disse kaldes ogsaa undertiden occidentalske Diamanter. Endvi- dere anvendes den til mindre Genstande, som Signetsten, Stokkeknapper, Daaser, Brev- pressere, smaa Riveskaale o. s. v., til Glas- flusser, saakaldt »Strås s«, og de farveløse bruges til Linser i finere optiske Instrumenter og saadanne, der kun skal lade Lys- men ikke Varmestraaler slippe igennem, Forstørrelses- glas o. 1. Naar der i Bjergkrystal er indesluttet naal- eller haarformede Mineraldele, særlig af Ru- til, Jærnglans, Klorit eller andre, faar den i Handelen Navn af Na als t en, Haar- k vart s, Haar s ten eller Venussten. Stundom er den fuld af yderst fine Revner og 7*