Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Thioform 968 Thujaolie siver en grøn, fluorescerende Opløsning. Det bruges til at farve ubejdset Bomuld grønlig- gult. Et lignende Farvestof. T h i o f 1 a v i n T, kan kun farve Bomuld, der er beidset. Thioform er basisk Vismutdithiosalicylat og danner et gulbrunt, i Vand uopløseligt Pulver uden Lugt og Smag; det anvendes mod Tarm- katarrh og som Strøpulver ved Ekzem, Brand- saar o. a. Hudlidelser. Thiokol se G u a j a k o 1. Thiokromoæen se P r i m u 1 i n. Thiol, Thiol u m 1 i q v i d u m, er et tykt- flydende, mørkebrunt, i Vand opløseligt Præ- parat, fremstillet ved Ophedning af Brunkuls- tiæreolie med Svovl og Rensning af den dan- nede Raathiol bl. a. ved Udvaskninger med Vand og Ligroin samt ved Dialyse. Det an- vendes i Medicinen som Erstatningsmiddel for Ichtyol. Ved Inddampning under Iagttagelse af særlige Forsigtighedsregler faas t ø r t T h i o 1, Thiolum siccum, som et mørkebrunt Pul- ver eller brune Lameller; ogsaa dette Præpa- rat er klart opløseligt i Vand. Thionalbrunt se S u 1 f i n e r. Thioninblaat se Metvlenblaat. Thiosinamin fremstilles ved Indvirkning af Ammoniak paa Albylurinstof som farveløse Krystaller, der lugter svagt af Hvidløg og er opløselige i Alkohol, Æter og i 30 Dele Vand. Det anvendes mod Lupus og Hudkræft samt i mindre Mængde i Fotografien. Med Natrium- salicylat danner det en Forbindelse, Fibro- 1 V s i n, der anvendes subkutant mod Kræft. Det er hvidt, krystallinsk or giver med Vand en Opløsning, der let dekomponeres i Luften, hvorfor det oftest forhandles i Ampuller. Thiosvovlsurt Natron se Natriumthio- sulfat. Thitya se Shoreatræ. Thoho d. s. s. M a t i k o b 1 a d e (s. d.). Thomasfosfat, Thomasmel, kaldes den fint pulveriserede Slagge, der faas som Bi- produkt ved Fremstillingen af Thomasjærn, se Jærn S. 448. Thomasfosfat kan anvendes som Gødningsmiddel paa Grund af sit Indhold af en ejendommelig Modifikation af Kalciumfos- fat (s. d.), der vel ikke er opløselig i Vand, men derimod opløses af Jordbundens Humus- syre og saaledes kan tilgodegøres af Planten. For at Kalciumfosfatet let skal kunne optages af Planterne, maa Slaggen være i meget fint fordelt Tilstand, og man har fundet, at den Mængde af Fosforsyren, som kan tilgodegøres, omtrent falder sammen med den Mængde, som kan opløses i en paa bestemt Maade tilberedt Opløsning af Ammoniumcitrat i Citronsyre. Gødningen sælges derfor altid med Garanti for Indhold af en bestemt Mængde, sædvanlig 12 —15 %, vandfri Fosforsyre, som er opløselig i Citronsyre. Thomasmelet anvendes navnlig til Gødning paa Enge, Mosejord os let Sandjord samt til Bælgplanter, ofte sammen med Kainit. Thomasjærn se Jærn. Thomasmel se Thomasfosfat. Thomasstaal se Jær n. Thomassukker bruges undertiden ensbety- dende med Farin som Betegnelse for Kolonial- raasukker. Thorey se Bourgognevine. Thorit (O r a n g i t) er et Mineral, der fore- kommer som zirkonlignende Krystaller eller sorn drøje Masser i Pegmatit og Nefelinsyenit i Omegnen af Brevik i Norge. Med sort Farve kaldes den Thorit, med gul: Orangit. Den be- staar i sin reneste Form af et Silikat af Tho- rium, men er som oftest noget forvitret og vandholdig. Forvitringsprodukterne indehol- der tillige sjældne Jordarter, saasom Lanthan, Cerium, Oidym og Yttrium; de er amorfe. Blandt de Mineraler, der findes i Forvitrings- produkterne af Thorit. kan nævnes A u e r 1 i t, der navnlig kendes fra Nord-Carolina, Eu- krasit og Frevalit, der begge findes i Norge, og Uranothorit, der indeholder 10 % Uranoxyd. Thorium. Tor, er et til de s. k. sjældne Jordarters Metaller hørende Grundstof, der forekommer i en Mængde Mineraler, sædvan- lis kun i meget ringe Mængde, f. Eks. i Mona- zit, Samarskit, Qadolinit o. fl„ medens det i Thorit (s. d.) findes i en Mængde af indtil c. 50 %. Selve Metallet har hidtil ingen Betyd- ning haft, men da det er i Besiddelse af en ganske lignende, omend langt svagere Radio- aktivitet. som Radium (s. d.), er det meget sandsynligt, at denne Egenskab vil kunne ud- nyttes hos Thorium. T h o r i u m n i t r a t, Tornitrat, har faaet en overordentlig stor An- vendelse til Fremstilling; af Glødenet til Auer- lys. Tornitrat, der fremstilles ved Opløsning af rent Torhydroxyd i kold Salpetersyre, kry- stalliserer i spidse, vandholdige Dobbeltpyra- mider og fremstilles i meget stor Mængde til det nævnte Brug, se Auernet. Ved Glødning af et med Tornitrat gennemvædet Bomulds- væv sønderdeles Nitratet, idet det omdannes til Toroxyd, der, efter at Bomulden er brændt bort, danner et nogenlunde fast Askeskelet af samme Form som Bomuldsvævet. Dette Ske- let er meget porøst, og da Tor udmærker sig ved at have en overordentlig ringe Varme- fylde, er det særlig egriet til at forvandle den i Flammen tilstedeværende kemiske Energi til | Lvsvirkning. Selve Toroxydet har ganske vist ikke nosen stor Lysudstraalingsævne, men naar det blandes med kun 1 % Ceroxyd, vil denne Blanding udstraale et overordentlig kraftigt Lvs, hvis Farve iøvrigt kan modifice- res noget ved Tilsætning af ganske ringe Mængder af andre sjældne Jordarter. Thridax se Lak tuk arium, Thuja Occidentalis er et i Nordamerika, fra Canada, til Virginia, hjemmehørende Træ af Cyøresfamilien, der dvrkes som Prydplante i Haver og paa Kirkegaarde, og hvis vderste Spidser af Grene og Kviste, S u m m i t a t e s T h ii i æ, der indsamles om Foraaret, under- tiden finder medicinsk Anvendelse som Middel mod Febersygdomme, Indvoldsorm og som Diuretikum. De indeholder en farveløs eller svagt grøngul, kamferagtig lugtende æterisk Olie. der bestaar af Thujon og Fenkon, end- videre Qlvkosidet Thuiin og en i Vand tungt opløselig Syre, Thujetinsvre. Angaaende Vedets Anvendelse se Ceder- træ. Thujaolie, Æt e r ol eum Th u j æ, frem- stilles i Nordamerika ved Destillation med Vanddamp af Blade og Grensnidser af T h u i a occidentalis, hvorved faas et Udbytte fra 0,4—0,65 %. Det er en farveløs eller gul til grønliggul, tvndflydende Olie, der har en karakteristisk, stærkt kamferagtig, om Rejn- fan mindende Lue:f og en bitter Smas. Den har en Vægtfylde = 0.915—0.935, er klart op- løselig i 3—4 Dele 70 % Alkohol og koger ved 160—250 °. Den anvendes i ringe Mængde i Medicinen.