Emil Chr. Hansen 5 Særtryk 1901-1909
Forfatter: Emil Chr. Hansen
År: 1909
Sider: 98
UDK: TB Gl. 663.6 Sm
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
Den Gjær, som blev anvendt til det sidstnævnte Forsøg, var
avlet i den beskrevne Næringsvædske og derefter udvadsket med
steriliseret Vand i Løbet af 4 Timer ved c. 5° C. Behandlingen
fandt Sted ved 36° C. og var den samme i dette som i alle de
tilsvarende Forsøg i Ølurt, der ere beskrevne ovenfor. Ved 8. Leds
Slutning blev der foretaget en Spredning af Cellerne. Resultatet
heraf var, at der paa dette Stadium fandtes nogle faa konstant
sporeløse, men endnu i 15. Led var kun et ringe Antal af denne
Kategori tilstede.
Med den samme Art blev der udført to Forsøg i destilleret
Vand; forøvrig paa samme Maade som det foregaaende. I det ene
blev Udvadskningen dog foretagen paa en endnu grundigere Maade,
nemlig i Løbet af 3 Døgn med gjentagne Fornyelser af Vandet,
og ved 2° C. Gjæren var i disse Forsøg avlet i Urtkultur. Efterat
Behandlingen ved 36° var naaet til 4. Leds Slutning, fandtes nogle
faa, som vare konstant omdannede, og i de højere Led forøgedes
dette Antal, men i 15. Led var der dog fremdeles talrige spore-
givende Celler tilstede.
Disse Undersøgelser vise altsaa, at Omdannelsen indtræder i
Vædsker af meget forskjellig kemisk Sammensætning, ja, endog i
destilleret Vand. En Vædske af bestemt Sammensætning
fordres altsaa ikke. Den kemiske Sammensætning spiller kun
en Rolle, forsaavidt som man i Vand og i andre Vædsker, der ere
ugunstige for Ernæringen og Formeringen, kun faar et ringe Antal
omdannede Celler, i Ølurt og i de foran nævnte Sukkeropløsninger
i Gjærvand derimod et stort Antal.
Vi skulle derefter gaa over til at undersøge, om de Sving-
ninger, hvori Vædsken bringes ved den Omrystning, der to Gange
i Døgnet foretages for Luftningens Skyld, have nogen Indvirkning
ved Omdannelsen eller ej. For at belyse dette Spørgsmaal an-
stillede jeg nogle Forsøgsrækker paa følgende Maade med Sacch.
Pastorianus I ved 32° og med Johannisberg II ved 36° C. Efterat
Gjæren var bleven sat til Kolberne med den sædvanlige Urt, bleve
de henstillede ved de nævnte Temperaturer og stode her i Ro
1 Døgn, hvorpaa Vædsken blev hældt bort og en Gjennemsnits-
prøve af Gjærbundfaldet overført i andre Kolber med Urt. Leddene
bleve kort sagt dannede paa den samme Maade som i de sæd-
vanlige Omdannelsesforsøg, kun bleve Gjærcellerne ikke udsatte
for nogen Rystning. Omdannelsen indtraadte alligevel, og Resul-
tatet blev altsaa, at Svingningerne ikke ere nødvendige.
En indirekte Betydning have de imidlertid, idet de bevirke, at