Emil Chr. Hansen 5 Særtryk 1901-1909

3 linger. D’Herrer Assistenter Nielsen, Kløeker og Schiøn- ning have været mig behjælpelige med Analyserne. 2. Oversigt over mine første Undersøgelser og nye Bidrag hertil. C elleformen. Udgangspunktet for Forsøg over Variationen maa selvfølgelig være en absolut Renkultur, grundlagt af een Celle. Ogsaa i en saadan Kultur vil man dog ved den mikroskopiske Undersøgelse strax blive opmærksom paa, at Individerne ere forskjeilige. Den ene Celle er ikke lig den anden. Dette gjælder endog Arter, der Fig. 1. Sacch Marxianus. Bundgjær fra 1 Døgns Kultur i Ølurt ved c. 25° C. Forstørrelsen 1000 Gange lineær. som Saccharomyces cerevisiæ I optræde med de mest ensartede Individer. Saccharomyces-Cellens Form kan bevæge sig fra den regel mæssig kuglerunde Skikkelse til den ovale, den mere og mindre til- spidset ægformede, den langstrakt pølsedannede og stavbakterie- lignende. Cellen kan blive grenet og optræde i de mest barokke Former. Disse Skikkelser kunne have forskjellig Størrelse og iagttages hos alle Arter; ethvert Individ kan grundlægge en Vegetation, bestaaende af alle de nævnte Former. (Om disse Iagttagelsers Betydning for Artbeskrivelsen se »Medd. fra Carlsb. Laborat.« II, 73 og 81 (1883)). I den citerede Afhandling har jeg ogsaa fremhævet Varia- tionen i Henseende til Sporernes Form, Størrelse og Antal i Moder- cellen. Naar undtages Arter som Sacch. anomalus, hvis Sporer ere hat- eller halvkugleformede, optræde Arterne i Reglen med kugle- formede Sporer; dette er den typiske Form; ikke sjælden gaar den dog over til Nyre- og Ægformen. Sacch. membranæfaciens er vist- nok den Art, der fremviser den største Variation i de nævnte Retninger. Visse Arters Celler ere mere tilbøjelige end andres til at an- 1*