Emil Chr. Hansen 5 Særtryk 1901-1909

Forfatter: Emil Chr. Hansen

År: 1909

Sider: 98

UDK: TB Gl. 663.6 Sm

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
5 ere bievne gamle, ere smaa, bakterielignende Celler, ligesom ogsaa Celler med anden abnorm Form, ikke sjældne. Det gjælder ikke blot om denne, men ogsaa om andre Arter. Som det maatte ventes, udvikle svækkede Sporer eller Sporer, som spire under vanskelige Ernæringsforhold, ligeledes fortrinsvis smaa Celler. Man kan i saadanne Tilfælde faa Vegetationer, som ere aldeles forskjellige fra de normale. Om den Variation, der kommer frem ved Sammensmeltning af Sporerne, se mine Afbildninger i »Medd. fra Carlsb. Laborat.« III, 57 o. flg. (1891). Den store Forskjel, der er mellem en Arts almindelige Bundgjær- Celler og dens Hinde-Celler, ses af mine Afbildninger i Labora- toriets Tidsskrift 1886. I de gamle Hinder, som fremkomme ved langvarig Dyrkning i Kolber med Urt, træder Kolonidannelsen med langstrakte Celler stærkt frem; dette gjælder alle Arter, ogsaa de, der, som Sacch. cerevisiæ I, paa Udviklingens Begyndelsesstadier netop udmærke sig ved at have runde og ovale Celler. Saccharomy- ceterne kunne ligeledes i Kulturer paa Næringsgelatiner optræde med Kolonier af langstrakte Celler, og ofte faa de herved Lighed med Monilia candida (Medd. fra Carlsb. Laborat. II, 236, Fig. 6 (1888)), som ogsaa med visse Udviklingstrin afDematium, Chalara og Oidium. Sacch. Marxianus, Sacch. membranæfaciens og Sacch. Ludwigii høre til de Arter, som ere tilbøjelige til at udvikle en saadan Dannelse. En Beskrivelse deraf gav jeg i »Medd. fra Carlsb. Laborat.« II, 222 o. flg. (1888) og i den foran nævnte Af- handling fra 1889; hosføjede Afbildninger derimod ere nye. I Fig. 1 ses en ung Vegetation af Sacch. Marxianus fra en Urtkultur. Udsæd deraf i Gjærvandsgelatine gav en Vegetation som Fig. 2. En lig- nende Udvikling fandt ogsaa Sted paa Lagerølgelatine. De to Fi- gurer ere udførte efter Fotografibilleder, som bievne tagne af Hr. Assistent Schiønning. Mycel-Udviklingen hos Sacch. Ludwigii i gamle Kulturer ses i Fig. 3. Ogsaa ved gamle Sporers Spiring kan der dannes Mycel med tydelige Tværvægge. (Se min Afbildn. i »Medd. fra Carlsb. Laborat.« III, 67 (1891)). Føres disse skinimelsvampelignende Vegetationer over i Urt, saa udvikle de her Celler, som efterhaanden gaa tilbage til Udgangspunktet. I Almindelighed bevares der et vist Forhold mellem Antallet af en Arts ovale og dens pølsedannede Celler; hos Arter hen- hørende til Grupperne Sacch. cerevisiæ og Sacch. ellipsoideus ere som bekjendt hine, hos Arter henhørende ti] Gruppen Sacch. Pa- storianus derimod disse i Overvægt. Dette er Reglen, men der iagttages dog ogsaa Tilfælde, som vise, at en enkelt, bestemt Celle- form kan blive ved at gjentage sig gjennem flere Generationer paa