Lærebog I Jordarbejde
Til Brug Ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole

8 Afstand, der kaldes Ækvidistancen, gøres i Reglen 1—5 Fod, naar en Jordberegning skal udføres paa Grundlag af Nivelle- rnentet. Ved Grundundersøgelser skaffer man sig Oplysninger om Jordlagenes Beskaffenhed, Bæreevne, Vandføring m. m., For- hold, som det er nødvendigt at undersøge og kende, dels for at kunne udarbejde Projektet, dels for at kunne træffe hen- sigtsmæssige Bestemmelser for Arbejdets Udførelse. Kløfter i Nærheden af Arbejdsstedet kunne give god Op- lysning om de forskellige Lags Beskaffenhed. Helst maa man trænge ned i Jorden ved Boring eller Brøndgravning. Frem- gangsmaaden ved disse Undersøgelser findes nærmere omtalt i Foredraget over Fundering. b. Jordværkernes Form. Forinden der gaas over til at omtale de Fremgangsmaader, der benyttes ved Jord beregningen, skal her gives nogle Op- lysninger om Formen af de almindelig forekommende Jord- værker, ved hvilke der nærmest tænkes paa Opfyldninger eller Udgravninger for Veje, Jærnbaner, Kanaler, Grøfter, Bygge- gruber m. fl. Den øverste (nederste) Flade af et Jordværk, det saakaldte Planum, der som oftest er vandret eller i alt Fald kun svagt hældende i Retning af Længdesnittet, har en Bredde, der er afhængig af Jordværkets Bestemmelse, og en Beliggenhed over (under) Terrainoverfiaden, der bestemmes ved Udarbejdelsen af Længdesnittet. De hældende Flader, der begrænse Jordværket, kaldes Sideskraaninger. En Skraaning bestemmes ved dens Anlæg, hvorved förstaas Cotangens af den Vinkel, Skraaningen danner med en vandret Flade. En Skraaning, hvis Anlæg er 1, siges at have fuldt Anlæg. De hyppigst anvendte Aplæg ere 1, iVi, IV2, 2 og 3; de tilsvarende Hældningsvinkler ere 45°, 38° 40', 33° 42', 26° 34' og 18° 26'.