Lærebog I Jordarbejde
Til Brug Ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole

21 Grænsen mellem Paafyldning eller Udgravning og Terrainet vil saaledes overalt være tydelig betegnet (tra£eret). Mærker, der angive Højderne for Paafyldningerne, bestaa i solidt anbragte Pæle, der foroven kunne forsynes med en Lægte, som ligger i Højde med Paafyldningens Overflade; dennes Bredde kan, naar Paafyldningen straks fremstilles i fuld Højde, passende betegnes ved andre lodret stillede Lægter. Af Hensyn til Sætningen i høje Paafyldninger maa disse under Opførelsen gives en Højde, der er noget større end den endelige, eller ogsaa maa deres Overflade holdes saa bred, at en Efterfyldning kan finde Sted, uden at der derved faas et smallere Planum end bestemt. Kun undtagelsesvis er det nødvendigt at fremstille alle Tværsnittets Linier ved Lægter. Foretages en saadan Profi- lering, følges herved den Regel, at alle lodrette Lægter komme til at staa helt inde i Paafyldningen, alle skraa og vandrette Lægter til at ligge uden paa Paafyldningen; Underkanterne af disse sidste angive altsaa Paafyldningens Begrænsningsflader. For at kontrollere Dybden af smaa Udgravninger anbringes Pæle inden for — eller ved smalle Udgravninger uden for — disses Omraade, og Dybden af Udgravningen, regnet fra Pælenes Hoveder, bestemmes. Det er en Selvfølge, at naar Pælene staa i det Terrain, der skal udgraves, maa man bevare en Jordkegle uden om dem, saa længe der haves Brug for dem. Ved store Udgravninger kontrolleres Dybden ved ind- nivellerede Pløkke, der efterhaanden som Arbejdet skrider fremad, sættes dybere og dybere. b. Jordudgravning. Ved meget store Jordarbejder kan man med Fordel an- vende særegne Gravemaskiner. Ved mindre Arbejder, der alene her haves for Øje, graves Jorden op med Spade eller Skovl, efter at den i fornøden Udstrækning er løsnet med Hakke eller Jord greb.