Om Antike Trykledninger Til Vandforsyning

158 fandt Texière ikke — bestaar den af en i Klippegrunden udhulet, dækket og sandsynligvis cementeret, firkantet Rende, som i mange Slyngninger sniger sig hen ad Siderne af de talrige Udløbere af Bjærgene, indtil den kommer til en Dalslugt, som den forcerer gennem en Trykledning, der er dannet af gennemborede, med Tud og Bøsning forsynede Kvadersten af 0,8 M. Højde. Denne Granitledning er hen over Dalbunden i en Længde af 231 M. baaren af en 9,6 M. høj Cyklopmur, og til denne horizontale Ledningsstreng støder den nedad- gaaende sydlige Ledningsstreng under en Vinkel paa 169°, medens den opstigende nordlige Streng danner en Vinkel paa 156°1). Texière meddeler ikke den Trykhøjde, som Pataraledningen har været udsat for. Anlæget an- tages med al Sandsynlighed at gaa tilbage til Tiden omkring Åar 900 før Kristus. I Jerusalems antike Vandforsyning indtræder en Ledning, som tilskrives Salomon, og som i alt Fald synes at gaa tilbage til Tider før det babyloniske Fangen- skab (585—538). Denne os interesserende øvre Ledning udgaar fra den højst liggende af de tre Salomoniske Damme, som en i den faste Grund udhulet Rende c. 2 Fod dyb og bred, dækket med flade Stenplader. Ret- ningen er omtrent lige stik mod Jerusalem; et Par Steder forceres Højder ved korte Tunneller og mindre Lavninger ved Broer, maaske fra Romernes Tid. Men paa et Sted, i Nærheden af Rachels Grav, forceres en c. 300 Meter dyb Slugt gennem en Trykledning dannet af gennemborede Vitruvius beskriver i VIII Bog, Cap. VI7 Trykledninger af Bly- rør og kræver der en saadan Substruktion — Grækerne kalde den choilia siger han — for at Trykket i de skarpe Bøjninger ikke skal sprænge Kørene, noget som man kun havde at frygte for ved de svagt konstruerede romerske Blyrør.