Om Antike Trykledninger Til Vandforsyning

163 har en saadan Anboring, som vel har tjent dels til at skaffe Luften Udgang, dels til at skaffe Adgang for Rensning; thi Ladiocæas Vand var meget inkrusterende; det fortæller allerede Strabo (60 f.—25 e. Kr.) om det, tilføjende, at det dog er drikkeligt. Man finder ogsaa i Rørene en Kruste paa 1-—2 Centimeters Tykkelse og enkelte udrangerede Rør ere fundne ganske tilstoppede. Denne dobbelte Tryklednings Længde er c. 800 M. og den førte Vandet gennem en Dal paa rigeligt 50 M. lodret Dybde, følgende Overfladen i smaa Sidebugtninger. Den har altsaa været udsat for omtr. 5 Atmosfærers Tryk. Efter at være naaet op af Dalen igen har Led- ningen udtomt sig i et castellum ved Bymuren, og derfra have Lerrør ført Vandet til et lignende Reservoir om- trent i Midten af den gamle Bygrund. Denne Ladiocæas Ledning gaar sikkert tilbage til Byens Grundlægger Antiochus I (281 — 261 f. Kr.); maaske snarere dog til den endnu ældre By Rhoas, som var Grundlaget for Ladiocæas Anlæggelse. Smyrna1) har haft en lignende Trykledning. Den antike Bygrund ligger i en Højde af 175 M. over Havet og er ved en dyb og stejl Slugt, hvis Bund ligger c. 46 M. over Havet, adskilt fra en jævnt stigende Udløber fra Bjærgene, som i en Højde af 750 M. huser den Kilde — Kara-bunar— hvis Vand Trykledningen førte til Smyrna. Trykledningen er i høj Grad forstyrret; de fleste af dens Sten ere bortførte til Bygningsbrug; men af Webers Undersøgelser fremgåal' det utvivlsomt, at der fra Smyrnas Kote 175 gennem Dalslugtens Kote paa 45 indtil en Højde paa 186 M. over Havet opad Udløberen er ført en Tryk- ’) Weber: Jahrb. d. deutsch, archäol. Inst. 1899.