Om Antike Trykledninger Til Vandforsyning

167 Den sidste rigeligt 2 Kilometer lange Del af Led- ningen, som fra Højderne paa Hagios Georgios passerer igennem et Par betydelige Sænkninger, udgør den egent- lige Trykledning. Den har bestaaet vistnok af Bronce- rør — maaske af Blyrør — paa 1,2 M. Længde; de ere alle forsvundne, og tilbage staaer kun de Stenmuffer, som har samlet dem. Man finder nemlig i regelmæssige Afstande paa 1,2 M. staaende Stenplader paa 1,2—1,5 M. brede, 0,7 M. Højde og 0,25 M. Tykkelse alle med en Gennemboring paa 0,3 M., og mellem disse Stenmuffer laa der flade, lange Stenplader, hvis øverste Flade ligger i Højde med Gennemboringens nederste Band, eller, hvor Grunden var fast, vare Mufferne sænkede ned saaledes at den afglattede Overflade laa i Højde med Gennem- boringen. Det Hele var da nedlagt i en udhulet Kende i Undergrunden og dækket med Fyld saaledes, at kun det øverste af Muffepladerne var fri. Disse Rester af Trykledningen følger saa Terrainets Overflade igennem en mindre og en større Lavning op til Hagios Georgios Højden, hvor man paa et Punkt, som ligger 30 M. højere end Byens højeste Punkt finder tydelige Bester af et gammelgræsk tokamret Samlereservoir, der danner Udgangspunkt for Trykledningen. Pergamonledningens øverste Del hører vistnok ikke til det oprindelige Anlæg og udgør ikke nogen Del af Trykledningen. Men de sidste rigeligt 2 Kilometers Muffeledning har ifølge Terrainforholdene (største Højde i Byen 325 JM. — Samlekamrets Højde 355 M. — Tryk- ledningens laveste Parti 177 M.) været udsat for et Vandtryk svarende til 15—17 Atmosfærer (Fig. 10). Fra hvilken Tid denne Pergamons Trykledning er, vides ikke, men sikkert er den fra den før-romerske Tid