Om Antike Trykledninger Til Vandforsyning

174 I høj Grad mærkeligt er det, at Romerne, som i det smaa til Fordelingen indenfor Bymuren med Agrippas Reform for Destributionen igennem de 130 private Vand- kasteller udviklede Blytrykledningerne til en saa stor Grad af Fuldkommenhed, ikke fandt paa at erstatte deres kostbare og meget udsatte Aqvæduktledninger med Tryk- ledninger; de kendte dog til Fuldkommenhed at støbe og behandle Bronce, ikke at tale om, at de saavel teo- retisk som praktisk kendte og anvendte Tryklednings- principet. Men Grunden er vel den, at deres af sammen- bøjede Plader dannede Blyrør ikke kunde taale ret stort Tryk. Nogle faa Steder i Provinserne har man dog fundet romerske Trykledninger bestemte til at tilføre Byen Vand, dannede af Blyrør, gennemløbende Dal- sænkninger under højt Tryk. Ved Alat ri1) har man saaledes fundet en Blyrørs- trykledning, ledet af en Indskriftstavle, som meddeler, «at L. Betilienus Varas fra et Sted ved Byen i en Højde af lidt over 100 M. havde ledet Vandet i faste Rer og udført Aqvædukten ; Senatet havde af den Grund 2 Gange valgt ham til Censor, Folket havde rejst ham en Statue». Ledningen har man fundet; den bestaar af Blyrør med O,io M. Lysning og fra 0,010—0,035 M. Vægtykkelse; den gaar igennem den lille Cosa Bæks Dal, hvis Bund ligger 100 M. lavere end Alatri. Arbejdet er udført c. 100 f. Kr. Lyon og A ries have haft lignende Trykledninger af Bly. Lyons Vandforsyning blev under Augustus (Agrippa) forøget og forbedret saaledes at højere liggende Bydele fik Vand; denne Ledning forcerer i en Længde af 200 M. Salvagnydalen i en Trykledning bygget af Kvader- ’) Bassel: Centralblatt der Bauverwalt. 1881.