Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Græsning i Skovene. 87 Køer og Faar have græsset i Skovene; man holdt i 15. og 16. Aarhundrede mange Geder i Skovene, 1406 paa Højstrup 150, 1494 paa Bregentved 60 foruden 2 Bukke og 56 Kid. Det var tit en ringe Avl, man havde paa Markerne, saa det var alt det, at Malkekvæget kunde vinterfodres paa en alminde- lig Bondegaard. Det har været Skik somme Steder paa Øerne, at Landsbyens unge Piger ved Juletid red ud i Skoven med Høknipper og andet godt til Ungkvæget. Mange Heste vare stadigt »Udgangsøg«; det hjalp ikke paa deres Væxt. Fra Gjesten Sogn ved Kolding er det meddelt, at den Kusk, der, medens Gaardmanden selv holdt Ploven, kjørte de fire Heste, man i forrige Aarhundrede gjærne havde for den — det var Sønnen i Huset eller Datteren, om der ingen Sønner var —, kunde tilbringe hver Nat i Skoven, hvor Hestene græssede, fra Pløj- ningen begyndte, til Brændselet var hjemkjørt; om Morgenen, naar Hestene skulde ud paa Arbejds- pladsen, og om Aftenen, naar de kom fra den, førte Vejen forbi Gaarden, og da kunde Kusken forsyne sig med Mad og Drikke. Det var Kuske fra forskjellige Byer, som fulgte med deres Heste ud i Skovene; de samledes gjærne om Aftenen til fælles Morskab; men det vides ikke, at der foregik noget usømmeligt. At Kornavlen var saa ringe og Brugen af Skovene til Græsning saa stor, kan vel til Dels være en Følge af Jordfællesskab og en uheldig Driftsmaade; men det Hænger ogsaa sammen med de højst uhel- dige Veje, som man den Gang havde. Det var ikke til at tænke paa at kjøre Kornet milevidt til ot Udskibningssted. Af hvad der er nævnt om Birgitte Gjøes Elæsk, kan det skjønnes, at der heller