Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

86 Skovbrug og Landbrug indtil 1700. Navnet Olden. 1519 blev det forbudt Præsterne i Lund Stift at hugge frugtbare Træer. 1583 tillod Frederik 2. nogle jyske Byer at faa Tømmer fra Kro- nens Skove; men Oldentræer maatte de ikke tage dertil. Flæsket af Svinene, der havde ædt sig fede i Skovene i et godt Oldenaar, var ikke blot i sallet Tilstand et vigtigt Næringsmiddel, men det kunde ogsaa være en Handelsvare. Dette fremgaar af Bondens Ord i »Kortvending«. Dog var det ikke nogen let Handel. 1573 bad Birgitte Gjøe en anden Adelsdame (Tyge Brahes Moder) om at høre sig for i Kjøbenhavn efter en Kjøber til hendes Flæsk; Svaret blev, at der ikke kunde findes nogen, som vilde give mere end 8 Daler forSkippundet: »nu er mig sagt, at der skulde være en Hamborger i Skaane og skulde ville kjøbe Flæsk, og her er en Borger i Byen, har lovet mig, at han skal skrive samme Hamborger til, at han skal komme til Knudstrup til mig, dersom han kommer, da vil jeg strax sende ham til dig.« — Som et Exempel paa, hvad Olden- svin have haft at betyde, kan det nævnes, at der 1619 blev taget 10,000 Svin paa Olden i Skander- borg og Aakjær Skove. Det er ikke til at undres over, at man ved Beskatning af Skovene (efter Matri- kulen af 1688) undersøgte, hvor mange Svin der kunde finde Næring i dem. En Tønde Skovskylds Hartkorn var et Skovareal, som kunde føde 24 Stykker 3 Aar gamle Svin. Det var ikke blot ved at give Oldensvinene Næring, at Skovene ydede Landbruget en væsentlig Støtte. Mange andre Husdyr fik dér en Del af deres Føde. Et Vidnesbyrd derom ere Skovnavne som Kohave, Lammehave, Hestehave, Folehave, Kalvevænge og Svinemark.