Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Bindingsværk og Grundmur. 91 ogsaa have bidraget stærkt til at faa Grundmur indført. Faderen til disse to Godsejere var født i Ribe, hvor Familien, som skal være indvandret fra Holland, drev Teglbrænderi; deraf havde den da sit Navn25. I det sextende Aarhundrede var der end ikke paa Sjælland regelmæssig Teglværksdrift af nogen Betydning. Kjøbenhavn havde sin Tegl- gaard, hvorom man mindes ved Navnet paa et af de gamle Stræder. Men det vidner om den alminde- lige Fremgangsmaade ved Byggeriet i de Dage, naar Herluf Trolle 1562 foreslog Frederik 2. at nedbryde en Lade ved Asserbo og flytte den til Kongens Ladegaard paa Amager. Skjønt Herluf Trolle Aaret forud havde faaet kongelig Befaling til at indrette Teglovne ved Esrom, Ebelholt og Krogen for at brænde Sten til det ny Slot, der skulde opføres ved Hillerødsholm, saa maatte man tage Sten der- til fra Slottene Søborg, Gurre, Asserbo og Dron- ningholm, Ebelbolt Kloster og Esrom Klosterkirke. Sent i det 17de Aarhundrede tog man Æmner fra det nedbrudte Kallø Slot til Opførelsen af Char- lottenberg, og endnu i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede blev Opførelsen af Kristiansborg Slot brugt som Bevæggrund til, at man nedbrød Hirsch- holm. Det var ogsaa almindeligt, at man kjøbte Mursten fra Skibe, der løb igjennem Øresund. 1576 udstedte Regeringen Ordre om, at der i Sundet skulde opkjøbes Bly, Ege- og Fyrretømmer, jysk og skaansk Kalk, Klinker og andre Sten; 1597 fik Tolderen i Helsingør Befaling til at kjøbe 100,000 Mursten til Frederiksborg. Der kunde ogsaa gjøres Bestillinger paa Mursten og Tagsten i Udlandet, saaledes 1775 og 76 i den hollandske By Emden. Den »jyske Kalk« kom fra Kysten af Mariager