Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

92 Skovbrug og Landbrug indtil 1700. Fjord. 1562 beordredes Lensmanden paa Mariager Kloster til at kjøbe 500 Læster Kalk til Frederiks- borg; Borgerne i Hobro, Randers og Aalborg skulde skaffe Skuder til at føre Kalken fra Mariager til Sundby Færge (Frederikssund); derfra maatte saa Bønder kjøre den til Byggepladsen26. Man kan undres over, at de store Byggeforetagender, som de gunstige Tider i anden Halvdel af det sextende Aarhundrede gav Anledning til, og som fortsattes i Begyndelsen af det syttende, særlig af Kristian 4., ikke have ført til en udstrakt Benyttelse af de sjæl- landske Kalkbrud, og at de ikke have fremkaldt en stor indenlandsk Teglværksindustri. Men ingen af Delene kom frem den Gang. Dette hænger sammen med, at det kun var i et Par Menneskealdere, at de gode Tider i Slut- ningen af det sextende og Begyndelsen af det syttende Aarhundrede bragte et Opsving til Veje i Erhvervslivet hos vort Folk. De ulykkelige Krige i Kristian 4,s og Frederik 3.s Dage svækkede den lille Begyndelse, der var gjort. Hertil kom, at Land- brugsprodukterne sank i Pris. Man har til Oplysning om Kornpriserne sam- menstilet den til Maalestok for Præsternes Løn fast- satte Kapitelstaxt for Sjælland for en Aarrække27. Deraf kan sluttes, at der i første Halvdel af det syt- tende Aarhundrede er en for Landbruget gunstig Stig- ning i Priserne, som saa fra 1650 afløses af Stilstand eller Tilbagegang. Men mere har det at betyde, at der efter Krigstiderne kom Aar med ligefrem Misvæxt, saa at hele Overskuddet af Landbruget vanskeligt kunde dække de Skatter, det maatte ud- rede. Lyngen bredte sig. Ulvenes Tal voxede, og det var ikke muligt for Befolkningen at gjøre