Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Skovenes Forfald. 93 Ende paa denne Landeplage. Kirker i Jylland bleve øde og nedlagdes. Skovene havde i sin Tid ydet Landbruget en væsentlig Støtte; deres Forfald har været en Hoved- grund til Bøndernes Tilbagegang. Chr. Vaupell har i sin bekjendte Bog: »De danske Skove« henvist til Jægersborg Dyrehave ved Kjøbenhavn som den, der kan give en god Forestilling om, hvorledes de græssende Dyr kunne tildanne Skoven. »Saa godt som alle Bøgene ere lavstammede eller mange- stammede. Medens Hvidtjørnen ellers altid hos os former sig som en Busk, hvis Grene gaa ned til Jorden, ere de nedre Grene paa Tjørnene i Dyrehaven fortærede af Dyrene; som Følge deraf er Træets Stamme bleven synlig, og det har derved faaet et saadant Udseende, at det mere end noget andet Træ er Gjenstand for den almindelige Op- mærksomhed. Ogsaa Haslerne ere bievne høj- stammede, idet deres Kroner ere stillede højere, end Dyrenes Bid kunne naa. Men hvad der egentlig giver Skoven dens Karakter, er den fuldstændige Mangel paa Opvæxt. En saadan Skov har, saa længe den vedbliver at være under samme Tryk af Dyrene, af Mangel paa Foryngelse en be- grænset Levetid. De store Træer falde af Ælde eller kuldkastes af Vinden, og der kommer ikke noget nyt. Bevoxningen bliver stedse mere og mere aaben, Tomterne forøges i Antal, Græssletterne tiltage i Omfang, til Skoven omsider mere ligner en Græsmark end en Skov.« — Slet saa galt er det ikke gaaet i de Skove, hvor der ikke var en Vrim- mel af Hjorte som i Dyrehaven. Men Brugen af Skovene til Opholdssted for Hestene Vinter og Som- mer har bidraget meget til at svække deres Livs-