Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

94 Skovbrug og Landbrug indtil 1700. kraft. Gederne gjorde endnu mere Fortræd, indtil man fra Frederik 2.s Tid begyndte at føre en Ud- ryddelseskrig imod dem. Slap Græsset op, kunde Køer og Faar ogsaa æde af Løvet. (Svinene an- tages at have gavnet Skovene ved at ødelægge Mus og gjennemrode Jorden, saa Agern og Bog bedre kunde komme til at spire.) Dertil kom en ødsel Brug af Træ til Bygninger og til Brændsel, hvorved store Skove ere bievne ødelagte. 1554 indskærpes det alle Lensmændene i Nørrejylland, »paa det at Skovene kunne blive ved Magt«, at Bønderne ikke maa bygge Huse af Fjælletømmer eller med Bul- vægge, de skulde kline deres Hytter af Ler eller bygge dem af Sten, og 1577 udkommer et lignende Forbud, særligt rettet til Bønderne i Koldinghus og Skodborg Len. Det var, fordi det gik for haardt ud over Skovene ved Silkeborg, at Glasbrænderen ved Ry maatte ophøre med sin Virksomhed. Bræn- dingen af Kalk syd for Mariager Fjord har ødelagt Skovene i denne Egn, Midtjyllands Skove have særlig lidt ved Tilvirkningen af Jærn. Fra Silkeborg Len ydedes der 1586 ikke mindre end 410 Jærnkloder i Landgilde*), og at det ikke har været ubetydeligt, kan skjønnes af, at en Klode Jærn kostede lige saa meget som en Tønde Korn. Fra Lundenæs Len (nu Ringkjøbing Amt) leveredes baade 1597 og 1599 Jærnmalm til Brug paa Bre- merholm; det benævnes »Simmelkierdtz Jerrn« efter Landsbyen Simmelkjær, der ligger ude paa den store Karup Flade, nord for Herning. I Begyndelsen af *) Det har vel været efter deres kugleagtige Form, at de afvejede Jærnstykker, der skulde ydes i Skat, kaldtes »Kloder«.