Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

96 Skovbrug og Landbrug indtil 1700. med Skovene og derfor ogsaa med Landbruget, fortrak Herremændene eller sank ned til at blive Bøndernes Ligemænd. Derfor kom større Frihed og Selvstændighed til at raade imellem de vest- jyske Landbrugere end imellem deres Standsfæller paa Øerne. Undertrykkelsen af Bønderne, som blev almindelig her, berigede ingenlunde Godsbesidderne, hvis Gaarde for en stor Del bleve drevne ved hines Arbejde, og som skulde indestaa for, at Skatten blev ydet af deres undergivne. Trods de højst ugunstige Vilkaar, der ved Skovenes Ødelæggelse vare komne for den vestjyske Landbruger, kunde han dog tit bedre nære sig end den, der sad lunt mellem Skove og paa Øernes bedre Bund. Daar- ligt saå det imidlertid ud, hvor Øjet end vendte sig hen ved Aaret 1700, da oven i Kjøbet en ny langvarig Krig var ved at udbryde. 6. Landbruget i det 18. Aarhundrede. Forordningen af 21. Februar 1702 hæ- vede Vornedskabet for alle, der vare fødte efter Frederik 4,s Tronbestigelse eller fødtes i Fremtiden. Derved skulde Bønderne efter Kon- gens Formening faa »des mere Lyst, Mod og Hjærte til at være arbejdsomme, flittige og vind- skibelige, ja til at vove Livet for Os og Fædre- landet«. Det var kun paa Sjælland og Øerne syd for, at Vornedskabet havde hersket. Derfor frem- hævedes det i Forordningen, at efter dens Frem- komst vilde ogsaa unge Mennesker fra andre Pro- vinser kunne fatte Lyst til at fæste Gaarde paa