Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ophævelse af Vornedskabet.
97
Sjælland og omliggende Øers Grund, og »de Mænd,
som Gud velsigner med mange Sønner og ikke alle
til Bondearbejd og Agerdyrkning inklinere eller be-
høves, kunde lade nogle af dennem lære enten
Haand værker, Kjøbmandskab, Søfarten eller andet,
hvorved de sig i Fremtiden ærligen og redeligen
kunde ernære og ej befrygtes for at tvinges til
deres F ødestavn«. Om end denne Forordning kun
hævede Vornedskabet for dem, der vare fødte
efter Kongens Tronbestigelse, saa tog den ogsaa
Hensyn til de andre; de kunde kjøbe sig fri, og
der maatte ikke tages højere Betaling af dem end
30 til 50 Rigsdaler.
Denne Forordning er med god Grund frem-
hævet som en Forløber for den af ægte Menneske-
kærlighed baarne Landbopolitik, der præger Aar-
hundredets Slutning. At den ikke kom til at bære
tfe smukke Frugter, den selv peger paa, laa i for-
skjellige Forhold, som nu skulle omhandles.
Med den højst mangelfulde Embedsstand, som
de enevældige Konger havde til deres Tjeneste, og
i den Pengetrang, de stadig vare i som Følge af
det syttende Aarhundredes ulykkelige Krige, havde
grebet til den Udvej at benytte Sædegaardsejerne
eller »Proprietærerne« som Skattekrævere;*de havde
Paalagt dem at indestaa for Skatten fra det Bønder-
gods, som laa under deres Hovedgaarde, imod al
saa til Gjengjæld bleve fri for at betale Skat af
uisse; man vilde derved tillige gjøre det til en Vel-
jcrdssag for Godsejerne at hjælpe Bønderne til at
noget ud af deres Gaarde, og til at støtte unge
ænd, der vilde sætte Bo paa Gaarde, som vare
evne øde; kunde Bonden paa Grund af Armod
1 ke udrede Skatten, da maatte Herremanden be-
5