Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1894

Serie: Første Række

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
Ophævelse af Vornedskabet. 97 Sjælland og omliggende Øers Grund, og »de Mænd, som Gud velsigner med mange Sønner og ikke alle til Bondearbejd og Agerdyrkning inklinere eller be- høves, kunde lade nogle af dennem lære enten Haand værker, Kjøbmandskab, Søfarten eller andet, hvorved de sig i Fremtiden ærligen og redeligen kunde ernære og ej befrygtes for at tvinges til deres F ødestavn«. Om end denne Forordning kun hævede Vornedskabet for dem, der vare fødte efter Kongens Tronbestigelse, saa tog den ogsaa Hensyn til de andre; de kunde kjøbe sig fri, og der maatte ikke tages højere Betaling af dem end 30 til 50 Rigsdaler. Denne Forordning er med god Grund frem- hævet som en Forløber for den af ægte Menneske- kærlighed baarne Landbopolitik, der præger Aar- hundredets Slutning. At den ikke kom til at bære tfe smukke Frugter, den selv peger paa, laa i for- skjellige Forhold, som nu skulle omhandles. Med den højst mangelfulde Embedsstand, som de enevældige Konger havde til deres Tjeneste, og i den Pengetrang, de stadig vare i som Følge af det syttende Aarhundredes ulykkelige Krige, havde grebet til den Udvej at benytte Sædegaardsejerne eller »Proprietærerne« som Skattekrævere;*de havde Paalagt dem at indestaa for Skatten fra det Bønder- gods, som laa under deres Hovedgaarde, imod al saa til Gjengjæld bleve fri for at betale Skat af uisse; man vilde derved tillige gjøre det til en Vel- jcrdssag for Godsejerne at hjælpe Bønderne til at noget ud af deres Gaarde, og til at støtte unge ænd, der vilde sætte Bo paa Gaarde, som vare evne øde; kunde Bonden paa Grund af Armod 1 ke udrede Skatten, da maatte Herremanden be- 5