Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

102 Landbruget i det 18. Aarhundrede. deraf benyttede Landmændene i de nordøstlige hol- landske Landsdele sig; de havde længe været kjede af det Afbræk, de jyske Stude voldte dem i at naa høje Priser for deres Kvæg og Fedevarer; de fik sat igjennem, at Generalstaterne i Januar 1724 vedtog en meget høj Indførselsestold for dansk Kvæg. De hollandske og brabantske Pran- gere kom efter den Tid ikke mere til Nørrejylland, og det var kun af liden Betyd- ning for hele Landet, at der af Kjøbmænd i Ribe dog blev udskibet noget Fedekvæg til Holland. Naar der ikke længere var Afsætning paa kornfedede Øxne, saa maatte Prisen paa Kornet falde endnu mere. — I Aarene 1730—34 dalede den yderligere; den var da for Tønden af Rug, Byg og Havre henholdsvis: Kr. 4,fi8, Kr. 4,00 og Kr. 2,16. For at se, hvor vanskeligt Jordbrugerne vare stillede i Frederik 4.s og Kristian 6.s Dage, maa man endnu lægge Mærke til Forholdet imellem Udbyttet af Arbejdet og Betalingen, der ydedes Arbejderne. Det er en Erfaring, der er gjort til alle Tider, at Arbejdslønnen stiger langsomt i de gode Dage, men at den ogsaa synker langsomt i de onde Dage. Den falder ikke saa langsomt, som Arbejdsherrernes Evne til at udrede den. Derfor havde en Husmand, en Indsidder og en Tjeneste- karl omkring Aar 1730 bedre Kaar end en Gaard- mand. Pengelønnen var væsentlig uforandret, men Livsfornødenhederne billigere end før; der behø- vedes kun 10 Dages Arbejde for at betale en Tønde Rug. Gaardmanden kunde ikke faa sit Fødekorn saa let. Der blev da ogsaa i de Dage stundom