Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Mangel paa Landarbejdere. 103 betalt Indfæstningspenge af et jordløst Hus, medens en Gaard blev givet i Fæste uden Betaling. I Kjøbenhavn var Daglønnen noget højere end paa Landet. Kjøbenhavns Gjenopførelse efter Bran- den i 1728 og Kristian 6.s store Byggeforetagen- der skaffede Arbejde til mange Hænder. Gaard- mandssønner, der saå, hvor kummerligt deres For- ældre maatte slide for Føden, søgte at finde en anden Stilling end Jordbrugerens. Jyderne havde fra gammel Tid haft Tilbøjelighed til at vandre om; men nu kom denne Lyst ogsaa over Sjællæn- derne og de andre Øboer, som vare bievne befriede fra Vornedskabet. Da en Snes Aar var gaaet hen, begyndte Bønderkarle fra Sjælland at bryde op for at søge til Kjøbenhavn. Det var dog især paa jyske Godser, at man kom i Forlegenhed for Arbejdere til at dyrke Jorden, og det var især jyske »Proprietærer«, der klagede over den vanske- lige Stilling, hvori de kom ved Bøndernes Flytning; de skulde indestaa for Skatten fra hele Godset, og mange Gaarde vare forladte; de havde næsten ingen Indtægter uden af deres Hovedgaarde, og dem kunde de ikke faa drevne uden de Hovbøn- ders Hjælp, som havde forladt Godset. Nogle af disse Proprietærer lod det ikke blive ved at klage fleres Nød, men forlod Godserne og lod dem til- dømme Kongen paa Grund af manglende Skatte- ydelse. Hvad skulde Regeringen gjøre? Kristian 6. ug hans Mænd vare Tilhængere af det saakaldte Merkantil-System. I selve dette Navn ligger, at dets Talsmænd med Styrke fremhævede del Merkantile, hvad der havde med Merkur at gjøre, sorn Homerne sagde, var Handelens Gud. Del