Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Landmilitsen. 101 militsen blev forordnet, bleven bestemt, at enhver af den tjenende Klasse, Mand eller Kvinde, der vilde flytte fra det Gods, hvor han havde Arbejde, skulde have Pas fra vedkommende Herremand. Dette var gjort, for at der kunde være Orden i Tingene; Herremanden nød jo Frihed for Hartkornsskat paa sin Hovedgaard, for at han kunde være en Em- bedsmand for Regeringen i sin Egn. Han havde ikke Ret til at nægte hverken Mand eller Kvinde, som opsagde sin Tjeneste paa lovlig Maade, Til- ladelsen til at flytte bort. Men under Paaskud af, at det var nødvendigt, at vedkommende blev paa Godset, for at dette kunde stille det fastsatte Tal Soldater, brugte adskillige Herremænd »at tvinge en Del uvittige Mænd, som det ej bedre forstod, til at blive paa Godset«31. I Tiaaret 1621—30 havde Rug, Byg og Havre i Nutids Penge kostet henholdsvis: Kr. 10,04, Kr. 7,01 og Kr. 3,85; men 100 Aar efter, altsaa i Tiaaret 1721—30, var Prisen: Kr. 6,41, Kr. 4,81 og Kr. 2,79. Det var ikke af Kornsalg, vore Landbrugere lovede. Der avledes heller ikke meget Korn. Det gjennem- snitlige Udbytte af Rug, Byg og Havre kunde regnes •il 4 Fold, og deraf skulde gives Tiende, inden landbrugerne selv fik, hvad de skulde bruge til Skatter, Fødekorn og Saakorn. Men noget blev der dog gjærne tilovers, som kunde fodres op eller sælges til dem, der fedede Stude, — saa længe det kunde betale sig at drive denne Forretning. Men derved var der nylig sket en Forandring. Ved Toldloven af 15. Marts 1718 var Udførsels- tolden paa et Stykke Kvæg forhøjet fra 2 til 3 Specier. Dette vakte megen Uvilje i Holland, og 5*