Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

100 Landbruget i det 18. Åarhundrede. om Aaret én Dags Kompagniøvelser, to Gange om Aaret to Dages Bataljonsøvelser og én Gang om Aaret Regimentsøvelser. Paa en Medalje, slaaet i Anledning af den ny Væbnings Oprettelse, saas Sindbilleder for Agerbrug (en Arm med en Le og en Rive) og for Krig (en Arm med et Gevær og en Kaarde) med den Underskrift: »den ene Haand dyrker Landet, den anden forsvarer det«. Men der var ogsaa paa Medaljen den Indskrift: »helliget de kommende Slægter«. Frederik 4. havde haabet at kunne tjene Efterslægten med at indrette et na- tionalt Værn, som ikke rev dem, der skulde udøve det, bort fra deres daglige Livsgjerning, og han var idelig paa Rejser for personlig at overtyde sig om, hvordan det gik med Landsoldaternes Uddan- nelse. Han mente det visselig godt; men de, der skulde ind under denne Exercits 6 Aar igjennem, havde svært ved at opfatte Forskjellen mellem den og den ilde berygtede Tjeneste i de hvervede Regi- menter. Og dertil kom, at, naar først Proprietæren var bleven Mellemmand ved Skatteopkrævningen, saa blev det nu ogsaa ham, hvis Mellemkomst man benyttede for at sikre sig, at der blev stillet en Soldat fra hvert Lægd. Dette kunde misbruges, og under den store nordiske Krig, da man i saa høj Grad trængte til Proprietærernes Bistand for at skaffe Penge, lukkede man tit Øjet for Misbrug af Landmilits-Forordningen. Herremændene have ikke sjælden brugt Lejligheden til at faa saadanne Bøn- derkarle eller Husmænd udskrevne til Landsoldater, som de af en eller anden Grund helst vilde have tagne dertil. Og de have søgt at benytte Forord- ningen til at stavnsbinde Bondebefolkningen i den værnepligtige Alder. Det var, 3 Dage før Land-