Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Vanskelige Forhold for Godsejerne. 99 dergods; selv har Proprietæren Hustru og tre Børn. Denne Mand skulde i den nordiske Krigs Tid — afset fra Levering af Heste, Fourage m. m. — ud- rede 64 Rd. i Kopskat og 275 Rd. i Krigsstyr for- uden i Familieskat 1 Rd. for hver Person, der hørte til hans Familie eller Tjenestefolk og var over 12 Aar gammel, samt som Folkeskat 1 til 3 $ for enhver, der var i Tjeneste hos ham; det hele, han selv skulde udrede, kunde blive 360 Rd. Men hertil kom nu, at han maatte betale for sine Bøn- der paa Amtstuen i det mindste 1350 Rd. i regel- mæssige Hartkornsskatter og 225 Rd. som Krigs- styr. Det hele blev en Sum af mindst 1935 Rd. eller næsten 8 °/0 af Ejendommens Værdi. Da det kunde falde ham meget svært at inddrive de Penge hos Bønderne, som han havde lagt ud for dem, saa fristedes han til at udnytte deres Hovarbejde paa Sædegaarden saa meget som muligt, for at han kunde faa Pengene ud af den og ikke se sig oødt til at forlade det hele. Der var et andet Forhold, som kunde volde stor Vanskelighed. Frederik 4. havde 1701 •ind- rettet en Landmilits paa 7 Regimenter Fodfolk, der kunde danne en Slags Reserve for den staaende Hær af hvervede Tropper. Alt Jordegods med Und- tagelse af Ryttergodset, Kjøbstadjordene, Hoved- og 8ædegaardstaxterne, Præstegaardsjordene og nogle Ejendomme af mindre Betydning blev inddelt i Lægder; hvert Lægd udgjorde 20 Td. Hartkorn og skulde stille en Soldat. Soldaterne vedbleve at tjene som Karle i deres Hjemstavn, og deres Øvel- ser skulde bestaa i to Timers Exercits hver Søn- dag om Sommeren og én Times Exercits hver anden Søndag om Vinteren; dertil kom saa 2 Gange